DET SKER I KROPPEN NÅR DU VINTERBADER

//DET SKER I KROPPEN NÅR DU VINTERBADER

DET SKER I KROPPEN NÅR DU VINTERBADER

En lyndukkert i iskoldt vand på en iskold dag er en smutvej til “runners high”. Du behøver med andre ord ikke løbe en halv time først. Du behøver ikke engang være i god form. Men også for vinterbadere gælder, at øvelse gør mester.

DET SKAL VÆRE RIGTIG KOLDT
Regel nummer ét for vinterbadere er, at vandet skal være under ti grader. Varmere vand kan være
skønt, men kan ikke kaldes vinterbad. Det skal efter sigende være særlig godt at vinterbade, når der er is på vandet. De, der har prøvet, siger, det er “som at bade i champagne”.

DRESSCODE 0
Du kan godt vælge at vinterbade i badetøj.
Men de fleste sværger til den helt rene oplevelse uden en trævl på kroppen. Bruger du våddragt eller andet udstyr, er det ikke længere vinterbadning.
Uanset, hvor pivkoldt vandet er.

DE TRE STADIER
Kulde er farligt for kroppen, og det er kroppens naturlige forsvar imod faren, der får mere end 30.000 danskere til at hoppe i og opholde sig i iskoldt vand flere minutter.

Et vinterbad har tre stadier:
1. CHOK & ANGST: Det mørke iskolde vand er reelt livsfarligt.
Pulsen stiger og de fleste nybegyndere hyperventilerer, fordi hjernen begynder at producere angsthormoner.
2. SMERTE: Kulden gør ondt og du kan faktisk besvime af smerte. Især kombineret med hyperventilation. Men det sker uhyre sjældent.
3. VELVÆRE: Smerten får hjernen til at udsende morfinlignende stoffer som endorfiner og serotonin. I løbet af et minuts tid får vinterbaderen “en lille skid på“. Mange beskriver det som “en følelse af lethed”. Følelsen kan vare flere timer og minder meget om den følelse, løbere kan opnå efter ca. en halv times løb. Det fænomen, der også kaldes “runners high”.

DE 8 VINTERBADERÅD: .
Inden du går i vandet:
1. Tjek vejr, badevandskvalitet og andre badeforhold. Kend redningsudstyret.
2. Is og sne på trappe og bro skal fjernes. Fald kan have katastrofale følger.
3. Sænk kroppen roligt ned i vandet. Spring aldrig på hovedet i. Gå aldrig direkte fra saunaen og ud i iskoldt vand.
4. Bad aldrig alene. I skal helst være tre personer sammen og gå op sammen.

Når du er i vandet:
5. Træk vejret roligt
6. Hold øje med hinanden
7. Hold dig tæt ved trappe eller opgang.
Et vinterbad varer typisk 10 – 30 sekunder. Bader du i mere end 2 min. kan kulden gøre det svært selv at kravle op ad stigen eller trappen.
8. Svøm aldrig under isen. Du kan ikke undervandssvømme særlig langt i iskoldt vand. Kulden kræver hyppigere vejrtrækning.

MÅSKE SUNDT FOR KROPPEN
Faktisk ved man ikke, om vinterbadning er sundt.
Statistikker viser, at vinterbadere sjældent er syge, men det kan også skyldes, at sunde mennesker er mere tilbøjelige til at vinterbade end mindre sunde. De stoffer, kroppen frigiver, når du motionerer, fx binyrebarkhormoner, frigives sandsynligvis også, når du vinterbader. Nogle mener, vinterbadning styrker immunforsvaret, øger fedtforbrændingen og forbedrer insulinbalancen, hvilket i givet fald forebygger hjerteproblemer og sukkersyge. Gigtpatienter fortæller, at vinterbadning lindrer deres ledsmerter. Men klippefast forskning er der ikke ret meget af.

DET KOLDE BRUS ER NOGET ANDET
Desværre: En tur under en iskold bruser kan ikke frembringe samme chokeffekt som du opnår ved at sænke hele kroppen ned i iskoldt vand.

VINTERBADERNES BEDSTE TIPS:
En vandflaske er en fornuftig ting at have med, hvis man også skal i sauna.
Medbring evt. en termoflaske med varmt vand, så I kan lave te bagefter.
Det varmer.
Husk badetøfler. Underlaget kan være meget koldt.
Hop kun i, hvis du føler dig på toppen. Vinterbadning er hårdt for kroppen.
Tag to håndklæder med. Et til kroppen og et til fødderne. Eller medbring et liggeunderlag, som du kan stå på, når du tørrer dig.
Tag altid tøjet på overkroppen først. Så får du hurtigere varmen.
Tag et saftigt æble med. Spis det efter badning og omklædning.

ØVELSE GØR MESTER
Efter ca 12 gange har de fleste vænnet sig til det kolde gys og tager det mere afslappet. Kroppen husker, hvordan kuldechokket skal håndteres.
De fleste vinterbadere træner sig langsomt op i løbet af efteråret.

MULIGVIS SUNDT FOR PSYKEN
Det er ikke undersøgt, men mange mener, vinterbadning har en stressreducerende effekt. Om det skyldes det kolde vand og/eller det hyggelige fællesskab i vinterbadeklubben, ved man heller ikke.
Men de, der har prøvet, fortæller, at det kolde gys nulstiller tankemylder, klarer hovedet og giver dig friske perspektiver på det, du går og tumler med.

2018-11-14T23:59:15+00:00Krop|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.