Musik påvirker søvn og hjerte

/, Udvalgte A/Musik påvirker søvn og hjerte

Musik påvirker søvn og hjerte

Vi kender fornøjelsen ved at lytte til en sang, vi holder af. Eller måske ubehaget ved en sang, vi bare ikke kan holde ud. Men musik påvirker ikke kun vores humør, når vi er vågne. Musik kan også få os til at sove bedre.

TEKST: JAKOB THOMAS

Musik kan virke afslappende, og det er afgørende for god søvn. Humøret har nemlig stor indflydelse på, hvordan vi sover. Musik kan reducere muskelspændinger, stress og nervøsitet og berolige din vejrtrækning, hjerterytme og dit blodtryk.

Musik kan desuden sænke stresshormonet kortisol, der ellers kan stå i vejen for en god søvn. Ved hjælp af musikken vil der i stedet blive udløst serotonin og oxytocin, der gør det nemmere at falde i søvn. Afslappende musik før sengetid kan altså hjælpe kroppen med at finde den følelsesmæssige og fysiske tilstand, der gør det nemmest at falde i søvn. Man falder hurtigere i søvn og vågner ikke så ofte op i løbet af natten.

I efteråret 2018 præsenteredes et studie, der viser, at det gavner hjertet, hvis man lytter til yogamusik ved sengetid. ”Yogamusik har en gavnlig effekt på hjerterytmen, før man falder i søvn,” forklarer kardiolog og studiets forfatter, Naresh Sen. Yogamusik er kendetegnet ved at være afslappende. Studiet viste da også, at yogamusik kan virke beroligende, mens noget popmusik kan virke stressende.

Studiet blev offentliggjort af European Society of Cardiology. Et studie fra foråret 2018 viser ligeledes, at klassisk musik kan hjælpe med at styre blodtrykket. Studiet ser på blodtrykssænkende medicin og klassisk musik, og fastslår, at medicinen har større effekt, når den tages i kombination med klassisk musik. En sådan positiv effekt kunne ikke blot aflæses, samtidig med at deltagerne lyttede til musikken. Den kunne faktisk også aflæses i længere tid efterfølgende.

”Den blodtrykssænkende medicin havde større effekt ved at lytte til musik,” forklarer professor Vitor Engracia Valenti, Sao Paulo State University. Han uddyber: ”Vi observerede, at klassisk musik stimulerer det parasympatiske nervesystem og reducerer den sympatiske aktivitet.”

NERVESYSTEMET

Det sympatiske nervesystem øger hjertefrekvensen og blodtrykket og indsnævrer blodkarrene. Derimod kontrollerer det parasympatiske nervesystem kroppen i hviletilstand. Blodkarrene og musklerne afspændes. Hjertefrekvensen og blodtrykket falder. Blodsukkeret og adrenalin-niveauet stabiliseres. Åndedrættet bliver roligt. Den samme konklusion findes i studiet om yogamusik.

”Hjertefrekvensen ændrer sig som en normal respons på enten at være indstillet på ’kæmp eller flugt’ eller ’hvile og fordøjelse’. Disse tilstande er reguleret af henholdvis det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Tilsammen udgør de det autonome nervesystem.”

Harvard Medical School forklarer ligeledes sammenhængen mellem hjernen og de reaktioner, der sker i kroppen. Lyd bearbejdes i hjernestammen, som også kontrollerer hjertefrekvensen og ånde- drættet. Det betyder, at afslappende musik sænker blodtrykket og hjertefrekvensen, beroliger åndedrættet og lindrer smerte, stress, angst og nervøsitet. Det autonome (eller selvstyrende) nervesystem er kendetegnet ved i hovedtræk at være uafhængigt af bevidstheden og viljens herredømme.

Altså at vi ikke har nogen direkte, viljemæssig kontrol over aktiviteten i denne del af nervesystemet. Studierne viser dog lige præcist, at vi faktisk selv har indflydelse og kan bruge musik til at regulere aktiviteten. Afslappende musik kan således bruges til at komme af med søvnproblemer. Musikken har måske ikke den ønskede virkning de første nætter. Men giv ikke op: Jo oftere man bruger musikken til at falde i søvn, desto bedre kommer det til at virke.

Søvneksperter foreslår, at du forsøger i et par uger og ser hvordan det går. Det er samtidig med til at skabe en vane, der i sig selv forbereder kroppen og hjernen på, at det er tid til at falde i søvn.

HJERTETS MELODI

Langsomme rytmer er bedst til formålet. Pulsen og vejrtrækningen vil indstille sig på den langsomme rytme. Det foreslås, at man først og fremmest anvender musik med 60 til 80 slag i minuttet. Du kan søge på nettet efter dine yndlingssange og deres BPM (beats per minute) eller du kan selv tælle, hvor mange slag du hører i minuttet.

Faxtaboxen om Mozart og Ed Sheeran nævner et par relevante kunstnere. Når du skal finde din godnat musik, bør du undgå musik, der vækker stærke følelser i dig. Det gælder både negative og positive følelser. Det kan derfor generelt være en idé at undgå musik med sang, i hvert fald på sprog du forstår. Du kan nemlig ikke undgå, at din hjerne vil følge med i ordene. Det er ikke meningen, musikken har jo til formål at få din hjerne til at slappe af. Det er med til, at yoga og klassisk musik er oplagte valg.

Prøv en simpel test: Afspil en sang og se om du kan læse og koncentrere dig om læsningen. Hvis sangen er forstyrrende på din læsning, så er den heller ikke et oplagt valg til godnat musik. Endelig skal de natlige omgivelser og dine vaner også invitere til en god søvn. Det kan du læse mere om i de seneste numre af Sundhed og Sundhed+.

Autonome nervesystem

Det autonome nervesystem regulerer kroppens funktioner både under hvile og i aktivitet. Det regulerer for eksempel hjertets aktivitet. Det autonome nervesystem består af to modsatrettede nervesystemer: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem regulerer reaktioner på vrede og frygt og gør kroppen kampklar. Det vil sige, at det får pulsen og blodtrykket til at stige, pumper blodet til musklerne og udvider luftvejene.

Det parasympatiske nervesystem fremmer derimod de processer, der foregår i hvile og genopbygning af kroppen. Det vil sige, at det i store træk gør de modsatte ting.

Kilder: www.cancer.dk og www.sundhed.dk.

Søvnhormoner

• Kortisol er et hormon, der har betydelig døgnvariation og er følsomt overfor eksterne faktorer, såsom stress og psykisk belastning.
• Serotonin er med til at regulere opmærksomhed, adfærd og kropstemperatur. Det påvirker humøret og gør at man føler sig godt tilpas. Det spiller ligeledes en vigtig rolle i regulering af blodtilførsel og åndedræt.
• Oxytocin kaldes også ’kærlighedshormonet’, fordi det stiger i forbindelse med den følelsesmæssige og fysiske kontakt mellem mennesker. Det bidrager desuden til, at man føler sig afslappet, tryg og godt tilpas.

Kilder: healthline.com, psychology-today.com og sundhed.dk

2019-05-02T03:53:57+00:00Hvad sker der i hjernen, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.