Musik i hverdagen

Musik i hverdagen

I 2007 fik Ulla Mikkelsen en blodprop i hjertet, som hun ikke rigtig kom sig over. To år senere fik hun konstateret Parkinsons sygdom, og var plaget af blandt andet rystelser og en fod, der slæbte når hun gik. I dag har hun ingen motoriske symptomer takket være dans og musik.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: JEPPE BØJE NIELSEN

Da Ulla Mikkelsen blev ramt af Parkinson, blev hun tit mødt af en forventning fra omverdenen om, at hun var ude af stand til at klare sig selv. ”Rosenthaleffekten er et pædagogisk begreb, som betyder, at du bliver, hvad der forventes af dig. Men skulle jeg afvikle mit liv, fordi andre forventede, at jeg ikke kunne ret meget? Eller skulle jeg hellere forsøge at udvikle det?”

Ulla Mikkelsen valgte det sidste, og efter at have hørt et foredrag af læge og musikterapeut Audun Myskja, begynd- te hun at have musik i ørerne, når hun skulle ud at gå eller dyrke motion. ”Det er fint at gå til dans en gang om ugen, men for mig handler det om musikken i hverdagen,” siger hun.

Ulla Mikkelsen, der er 66 år, er næstformand i Storkøbenhavnskredsen under Parkinson Foreningen og sidder også i hovedbestyrelsen. Inden hun fik Parkinson motionerede hun ikke, nu træner hun dagligt og er begyndt at synge i gospelkor. Siden 2014 har hun også danset. Sammen med sin mand var hun med, da Elisabeth Dalsgaard rejste med det første Ballroom Fitness hold til Lanzarote.

Ægteparret havde ingen erfaring med at danse. De opdagede, at der er man- ge gevinster ved musikken og bevægelsen. Ulla Mikkelsen fremhæver, at hun udover forøget livskvalitet har fået bedre hukommelse og bedre balance. Hendes medicinforbrug er faldet med en tredjedel.

”Parkinson er en progressiv sygdom. Vi kan ikke helbredes men det siges, at vi, der bruger musikken og bevæger os, fungerer bedre end raske mennesker, som ikke motionerer,” fortæller hun.

INTERESSE FRA UDLANDET

Elisabeth Dalsgaard guider holdet af parkinsonpatienter og deres pårørende: ”Sidebøjninger til højre, sidebøjninger til venstre. Oooog op på tær! Oooog ned i benene.” Musikken og Elisabeth Dalsgaards stemme drøner ud af højttalerne. Deltagerne er varmet op, så nu er det deres tur til at løfte stemmen. ”Syng med!” opfordrer Elisabeth Dalsgaard og Liva Weel får følgeskab på ’Glemmer du, så husker jeg’.

”Det er samarbejde på højt plan,” råber Elisabeth Dalsgaard, og nu er det Beatles, der lyder fra højttalerne, efterfulgt af John Mogensen og Camila Cabello. Nogle danser alene, andre danser med en pårørende, og der er stor forskel på, hvor meget man kan motorisk, men alle kan være med til Ballroom Fitness, som er et koncept, Elisabeth Dalsgaard har udviklet og for fem år siden videre- udviklet til parkinsonpatienter. ”Alle trinene kan danses på tre niveauer, det er de samme trin og den samme musik, så alle danser sammen og bliver udfordret på deres eget niveau,” siger Elisabeth Dalsgaard, der er idrætsuddannet fra Københavns Universitet.

Seks gange om året arrangerer hun danserejser til Lanzarote og Barcelona sammen med tidligere statsministerfrue og ’Vild med dans’ deltager, Anne-Mette Rasmussen. Det var faktisk Anne-Mette Rasmussen, som er ambassadør for Parkinson Foreningen, der fik ideen til at lave danserejser for parkinsonpatienter. Elisabeth Dalsgaard har fået flere henvendelser fra Parkinson foreninger i udlandet, men lige nu fokuserer hun på sit engagement i det tre-årige projekt med danske patienter.

På verdensplan er omkring 12 millioner mennesker ramt af Parkinson og på sigt synes Elisabeth Dalsgaard, at det kunne være spændende at udbrede konceptet ud over landets grænser. Elisabeth Dalsgaard guider holdet af parkinsonpatienter og deres pårørende. Det sker blandt andet gennem vejrtrækningsøvelser.

2019-05-07T18:30:27+00:00Det sker i kroppen, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.