Mobning er de voksnes ansvar

/, Mobning/Mobning er de voksnes ansvar

Mobning er de voksnes ansvar

Mobning finder sted i alle aldre.
Familierådgiveren kommer med løsninger, som også kan bruges af andre senere i livet.

Spørgsmål 1:
”Kære Inge, min søn Marius på 13 år er blevet mobbet gennem flere år efterhånden, og jeg aner ikke mine levende råd! Han bliver holdt udenfor af de andre i klassen, de kalder ham øgenavne som Fede, fordi han er lidt buttet. Der er ingen af de andre drenge, der vil lege med ham og han går ofte rundt alene i frikvartererne. Han modtager rigtig trælse beskeder fra især to drenge fra klassen på Instagram og Snapchat. Han er meget ked af at gå i skole, selvom han faktisk godt kan lide at lære – han er også dygtig til flere fag. Faktisk er det så slemt nu, at han flere gange har sagt, at han ikke gider at være her mere, hvis det skal være så svært at gå i skole …

Vi har forsøgt alt: vi har ringet til forældrene til de drenge, der mobber, men de siger bare, at deres børn siger, at Marius også driller dem. Vi har talt med lærerne, som siger, at de ikke ser mobningen foregå, at det nok bare er godmodige drillerier og at Marius skal lære at sige pyt. Vi har endda talt med skoleinspektøren, som bare siger til os, at lærerne er dem, der nok skal tage affære, hvis de vurderer, at der foregår noget. Det er som om, ingen på skolen tror på, at Marius bliver mobbet!
Der er en pige fra parallelklassen, som han nogle gange er sammen med i skolen – hun bliver også mobbet og hun har flere gange været vidne til, hvordan det går til i skolen. Det har nu stået på siden 4. klasse, og vi kan ikke holde ud at se vores søn så ked at det mere.

Vi bor et sted, hvor det ikke er så let at skifte skole pga. afstand. Kan det virkelig passe, at det er Marius, der skal skifte skole, når det er de andre, der gør livet surt for ham? Hvad kan du råde os til at gøre, vi har virkelig brug for hjælp!”
Hilsen Desperate forældre til Marius

Svar:
Tak for jeres spørgsmål. Mobning er et tema, der fylder meget – både i den offentlige debat, i forældre og ikke mindst i de børn og unge, der kommer i berøring med det. I min praktik møder jeg på daglig basis børn og unge, der bliver mobbet.

Og jeg møder deres forældre, der ligesom jer ikke ved, hvad de kan gøre. Der er stadig et relativt stort antal børn på de danske skoler, der oplever mobning. Lad os kaste et blik på tallene: På f.eks. mellemtrinnet, altså blandt de 10-13 årige, oplever 20% af eleverne at blive mobbet i løbet af skoleåret. De hårdest mobberamte oplever at blive mobbet hver dag eller hver uge. Det svarer til, at godt én elev i hver klasse bliver mobbet hver dag. Et tal der ligger markant højere end vores nordiske naboer.

Mobbeforbyggende indsatser/kampagner har gennem årene haft en effekt, men for de hårdest mobberamte elever er statistikken stort set uforandret. Forskning viser, at 20% af alle klasser er mobberamte klasser. Det betyder, at flytter en mobberamt elev skole, kan der være sandsynlighed for at komme i en ny klasse med mobning. Mobning, især hvis den står på gennem længere tid, har negative og ofte langvarige konsekvenser for den mobbede.

Oplevelsen af at være uønsket gør skade på selvværdet og de sociale kompetencer kan få et knæk.

DET ER VIGTIGT AT TAGE MOBNING ALVORLIGT
Selvom Marius’ lærere og skoleledelsen ikke oplever mobningen med deres egne øjne, er jeres søns mistrivsel et tegn på, at skolens fagprofessionelle må kigge nøje på hele klassen, klassens sociale miljø og også læringsmiljøet. Når jeg siger hele klassen, så er det fordi, at der i dag er så meget forskning på området, der viser os, at mobning er et fænomen, der handler om sociale processer på afveje. Det er et usundt fællesskabsmønster, der er skabt; et mønster der ikke kun handler om Marius og hans mobber(e). I mobberamte klasser lider alle elever under de usunde mønstre: udover at den mobbede og mobberen tydeligvis ikke trives, er der ofte elever, der er tilskuere til mobning. Tilskuerne bliver utrygge og der opstår en slags vogterkultur, hvor man hver dag skal passe på, at man ikke er den næste, der står for skud.

2018-11-29T00:00:25+00:00FAMILIEBREVKASSEN, Mobning|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.