Meditation

Meditation

Mindfulnessmeditation gør andet og mere ved os end at dæmpe stressniveauet og give bedre fokus. Meditation forandrer hjernen rent fysisk, immunforsvaret bliver styrket, og så får vi større empati – med os selv og andre.

TEKST HENRIETTE KIERKGAARD ILLUSTRATION DESIGNED BY KJPARGETER – FREEPIK.COM

 

AAHH, AFSLAPNINGSSYSTEMET AKTIVERES

Ved træning af bevidst nærvær, bl.a. fokus på åndedrættet, får kroppen gradvist mulighed for at bringe sig selv i balance, og det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret. Det er vores afslapningssystem, som dæmper udskillelsen af stresshormoner som adrenalin og kortisol. Når det parasym- patiske system er aktivt, vil du opleve: rolig puls, langsomt åndedræt, lavt blodtryk, normal aktivitet i tarmene, normal svedproduktion og rolig/normal hjerneaktivitet.

IMMUNFORSVARET ELSKER MEDITATION

Forskning viser, at meditation styrker immunforsvaret. I et forsøg blev en række raske personer med stresssymptomer tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe deltog i MBSR-programmet og praktiserede mindfulness en time dagligt, mens den anden gruppe stod på venteliste. Efter 8 uger fik begge grupper en influenzavaccination.

En blodprøve viste herefter, at personer, der mediterede, havde signifikant flere antivirusstoffer i blodet, hvilket antyder, at de havde et mere effektivt immunforsvar.

FOREBYGGER ANGST OG DEPRESSION

Træning i mindfulness kan reducere tankespind og bekymringer, som ellers kan munde ud i angst og depression. I mindfulnessmeditation træner vi evnen til at tolerere og acceptere ubehagelige kropsfornemmelser og vanskelige følelser.

Gennem praktiske øvelser trænes evnen til at forholde sig til tanker og følelser med en venlig og ikke-dømmende indstilling.

Tidsskriftet PlosOne har en samlet resultaterne fra 115 kontrollede forsøg med i alt 8600 deltagere. På baggrund af studierne konkluderer forskere, at evidensen støtter brugen af mindfulness (MBSR og MBKT) til forebyggelse og reduktion af symptomer på stress, angst og depression. Også blandt kræftpatienter, folk med hjerte-kar sygdomme og kroniske smerter var der en reduktion i deres symptomer.

HJERNEN VOKSER

Nogle studier har fundet fysiske forandringer i hjernen efter blot 8-ugers daglig træning i mindfulness. Derudover har forskere sammenlignet personer, der ikke mediterer med personer, der har haft meditationspraksis gennem adskillige år.

I studierne har man via en scanning af hjernen kunne se en tendens hos personer, der har mediteret i mange år. Bl.a. er områder i hjernestammen og den præfrontale del af hjernen markant tykkere, sammenlignet med personer der ikke mediterer. Det viser bl.a., at personerne er bedre til at koncentrere sig og husker bedre.

VENLIGHED

Når vi udvikler større empati og overbærenhed med os selv, gør vi det også over for andre. Det betyder, at folk, der mediterer, ofte får styrket sine relationer. De følelser vi har over for os selv, minder meget om de følelser, vi har for andre. Så når vi er i stand til at accep- tere os selv og vise medfølelse for os selv, gør vi det også mere naturligt over for andre.

DISCIPLIN

Mindfulness bliver serveret i mange afskygninger. Men én ting er sikkert, det kræver disciplin og vedholdenhed, hvis man vil opnå længerevarende resultater. Det anbefales at bruge de forskningsbaserede programmer MBSR og MBKT som man ved, har en effekt.

Forløbene varer i otte uger og indbefatter mindst en times hjemmearbejde hver dag. Farer du vild i junglen af meditationskurser, kan du sikre dig ved at gå efter en underviser med en anerkendt uddannelse i MBSR eller MBKT.

DEPRIMERET? VÆR OPMÆRKSOM

Hvis man lider af depression, er det vigtigt at pointere, at mindfulness ikke bør stå alene. Lidelsen skal stadig vurderes hos lægen og behandles terapeutisk eller medicinsk. Når personer med depression er i bedring er der desværre høj risiko for tilbagefald. Her har videnskabelige undersøgelser vist, at MBKT, Mindfulness-baseret kognitiv terapi, effektivt kan reducere risikoen for tilbagefald ved tilbagevendende depression.

OM EKSPERTEN

Jacob Piet, psykolog og ph.d. er ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Han forsker i virkningen af mindfulness ved blandt andet stress, angst og depression. Han er certifi- ceret MBSR-lærer og har fungeret som behandler og konsulent på flere forskningsprojekter om mindfulness.

 

2019-03-10T18:52:36+00:00Det sker i kroppen, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.