ME – den evige influenza

/, Udvalgte A/ME – den evige influenza

ME – den evige influenza

For nogle mennesker føles det, som om de har influenza hele tiden. De lider af sygdommen ME, hvor hovedsymptomet er, at de udtrættes ekstremt og ikke tåler anstrengelse. Der findes ingen helbredende behandling, men ny forskning giver håb til de plagede patienter.

TEKST: VIBEKE VIND, CAND. SCIENT I BIOKEMI OG KONSULENT FOR ME FORENINGEN FOTO: JASON FRANK

Influenza-tiden har lige været over os og mange mennesker har ligget under dynen i stor pine. De har haft det elendigt, men har stået det igennem, fordi de vidste, at tilstanden går over, så de kan kaste sig ud i livet igen. Men hvad hvis tilstanden ikke går over? Det er en ubærlig tanke, men det er desværre hverdagen for de ca. 15.000 patienter, der lider af sygdommen ME (Myalgisk Encepha- lomyelitis).

Sygdommen er lige så almindelig som sklerose og lige så invaliderende, men de færreste kender den. De hårdest ramte er bundet til sengen og helt plejekrævende. Den succesrige Harvard studerende Jennifer Brea stod overfor at skulle giftes med sit livs kærlighed, da hun pludselig blev ramt af en feber, der bandt hende til sengen, uden hun blev frisk igen. Lægerne kunne ikke hjælpe hende, så hun troede, at hun var den eneste i hele verden med lidelsen. Indtil hun begyndte at søge på nettet, hvor hun fandt mange andre med samme symptomer og sygdom.

De kan alle fortælle den samme historie om uvidenhed, manglende accept og behandling. Hun beslutter sig for at filme, hvordan det er er at leve med denne alvorlige sygdom, som er overset og glemt af omverdenen. Det er der kommet en dokumentarfilm ud af ’Unrest’, som i det sidste år har gået verden over og er blevet set af 1 million mennesker.

Filmen er virkelig en øjenåbner og kan ses på Netflix og Vimeo.com. Danmark bliver i filmen fremstillet som et af de mest uvidende lande på ME-området, i forhold til f.eks. Norge og Sverige. I 2015 gennemgik National Academy of Medicine (tidligere IOM) den videnskabelige litteratur nøje, og de konkluderede, at ME er en alvorlig multisystemisk sygdom.

Alligevel fastholder Danmark det forældede dogme, at sygdommen er psykisk og skal behandles med gradueret træning. Det er ikke foreneligt med den formodede sygdomsmekanisme, da et vigtigt diagnose-kriterie er et fænomen, der kaldes PEM. Det står for anstrengelses-udløst forværring (Post Exertional Malaise) og det betyder, at aktivitet fører til forværring af symptomerne. Det er derfor vigtigt, at patienterne holder sig indenfor deres energi-vindue, da deres dannelse af energi ikke virker normalt.

Indførelse af ny teknologi, der kan måle helt ind i cellerne og i kroppens energi-kraftværker, har fået hul på ME-gåden, så nu ved forskerne, hvor de skal lede, og de finder masser af brikker, der passer ind i puslespillet. Der er blandt andet fundet ændringer i energi-stofskiftet, immunsystemet og i mave/tarm-systemet. Der findes endnu ikke helbredende behandling, men det er muligt at give symptomlindring, så patienterne bedre kan udholde tilstanden.

Selvom det er en forfærdelig sygdomstil- stand, der kan tage modet fra mange patienter, så er der håb. For udlandet har intensiveret den biomedicinske forskning i sygdommen i et kapløb med tiden om at finde en helbredende kur.

Kort om ME:

  • ME udløses typisk i forbindelse med en virus eller bakterieinfektion som kyssesyge, meningitis, halsbetændelse,
    influenza, tarminfektion eller vaccination.
  • ME er en kronisk sygdom. Ny forskning peger på dysfunktion i energistofskiftet og autoimmunitet.
  • ME giver bl.a. scleroselignende udmattelse, neurologiske og kognitive symptomer muskelsmerter, mave/tarm problemer, influenzaagtige symptomer, søvnproblemer og overfølsomhed overfor dufte, lys og støj i forskellige grader.

Det er muligt at bedre almentilstanden gennem grundig udredning, som ofte medfører behandling af:

• Smerter
• Søvnproblemer
• Mave/tarmproblemer (IBS)
• Immundefekter
• Vitamin-og mineralmangel
• Inflammation
• Endokrine ubalancer, herunder især stofskifteforstyrrelser
• Infektioner
• Ortostatisk intolerance/POTS

2019-04-09T11:35:53+00:00Din krop, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.