Manglende støtte gør pårørende syge

/, Udvalgte A/Manglende støtte gør pårørende syge

Manglende støtte gør pårørende syge

En ny undersøgelse fra DepressionsForeningen viser, at hverdagen for pårø- rende er fyldt med stress og bekymringer. De føler sig misforstået og overset af behandlingssystemet og kommunen. Undersøgelsen viser, at pårørende ofte føler sig magtesløse og at flere er blevet syge eller er bange for at blive det.

TEKST: VIBEKE NIELSEN, DEPRESSIONSFORENINGEN

Forskning viser, at inddragelse af pårørende til mennesker med en psykisk lidelse højner patient- tilfredshed, patientsikkerhed og behandlingsresultater. Desuden reducerer det risiko for tilbagefald og indlæggelse og øger samarbejdsviljen i forhold til medicinering. Der er ligeledes økonomiske positive effekter af øget pårørende-inddragelse, uanset om der er tale om depression eller bipolar lidelse. Alligevel bliver mange pårørende ladt i stikken, når de søger hjælp til at håndtere hverdagen. Det kan have store konsekvenser for både de pårørende og patienterne, mener Depressions- Foreningens formand Bodil Kornbek.

”Det er tankevækkende, at vi på trods af vores store viden om pårørende-inddragelse ikke formår at målrette tilbud og støtte til de pårørende. Konsekvensen af de belastninger, de pårørende oplever, er nedslidning, modløshed og social isolation”, siger Bodil Kornbek.

KUN 27 PROCENT AF KOMMUNERNE

Særligt i kommunerne er det galt fat. En ny undersøgelse om kommunernes pårørendeindsats fra Rambøll viser, at kun cirka hver tredje kommune har vedtaget en pårørendepolitik i forhold til mennesker med en psykisk lidelse og 95 procent af den indsats er målrettet pårørende til mennesker med demens.

”Det er mindst lige så udfordrende at være pårørende til et menneske med depression eller bipolar lidelse. Disse sygdomme kan medføre svære emotionelle og kognitive vanskeligheder. De pårørende må i mange tilfælde stå for alt fra madlavning til samtaler med kommunen. Samtidig kæmper de pårørende på egen hånd for at finde den bedst mulige retning for behandlingen af deres kære. Det er helt uacceptabelt, at denne form for psykisk sygdom ikke er et fokusområde i kommunernes vedtagne pårørende-politik”, siger Bodil Kornbek.

HELHEDSORIENTERET BEHANDLINGSPLAN

Inddragelsen af pårørende sker ofte helt naturligt. Den nødvendige støtte og gode tilbud til pårørende bør være lige så naturlige. ”Vi mangler en nem og tilgængelig oversigt over tilbud samt en tydelig vejledning af de pårørende i for- hold til patientens behandling. Alt fra pårørendegrupper, café-møder, psykologsamtaler og undervisning til familien er nogle af de tilbud, den enkelte kommune burde tilbyde – gerne i samarbejde med forskellige interessenter som for eksempel DepressionsForeningen”, siger Bodil Kornbek.

I undersøgelsen fra Depressions-Foreningen svarer de syge, at det er tryghed og omsorg, som er den vigtigste hjælp fra pårørende. ”Det er vigtigt, at vi passer godt på de pårørende, så de kan yde omsorg og skabe tryghed for den syge. Det er altafgørende for, at flest muligt bliver raske igen”, siger Bodil Kornbek.

I DepressionsForeningens undersøgelse deltog:

177 mennesker med en psykisk sygdom; 59% med depression og 35% med bipolar lidelse. 103 pårørende, herunder 39,6% pårørende til et barn og 38,6% til en ægtefælle. Ønsker du yderligere information og indblik i undersøgelsen, kan du skrive til DepressionsForeningens sekretariat på sekretariat@depressionsforeningen.dk.

 

2019-05-07T19:53:21+00:00FOREBYGGELSE, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.