Mælketænder og modermælk

/, Udvalgte B/Mælketænder og modermælk

Mælketænder og modermælk

At amme et barn på mere end ét år kan øge barnets risiko for at få huller i tænderne. Til gengæld kan amning op til et år måske beskytte mod caries. Det viser en ny undersøgelse.

TEKST ELSE GULDAGER, SUNDHEDSPLEJERSKEN.DK FOTO PIXABAY

Modermælk har en ernæringsmæssig sammensætning, der er afpasset til spædbarnets behov. Men modermælk indeholder også syv pct sukker, og sukker øger som bekendt risikoen for at udvikle caries.

STØRST RISIKO OM NATTEN

Australske forskere har kigget nærmere på undersøgelser af cariesrisikoen hos børn, der bliver ammet op til et år, og børn der blev ammet længere end et år. Undersøgelserne viser, at risikoen for at barnet får huller i tænderne stiger, hvis amningen bliver forlænget ud over et år. Især hvis barnet bliver ammet om natten.

”Modermælk indeholder mælkesukker, også kaldet laktose, og bakterierne i munden kan nedbryde laktosen. Så udvikles syre, der kan føre til caries. Og jo længere tid man ammer, efter tænderne er brudt frem, desto mere øges risikoen for caries. Hvis man ammer om natten, er risikoen større, for der producerer man mindre spyt,” forklarer Svante Twetman, som er professor på Tandlæge- skolen i København, og som blandt andet forsker i caries.

BRYSTMÆLK BEDST DET FØRSTE ÅR

Noget tyder til gengæld på, at amning i en vis udstrækning samtidig kan forebygge caries. Den australske undersøgelse viser nemlig, at risikoen for at få caries er mindre hos de børn, der bliver ammet op til et år, sammenlignet med børn der aldrig er blevet ammet. Forskerne konkluderer derfor, at amning i barnets første leveår kan beskytte mod caries.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler netop, at børn ammes fuldt, til de er omkring seks måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Og det er der, ifølge Svante Twetman, gode grunde til.

”Andre undersøgelser peger også på, at børn, som bliver ammet i op til et år, har mindre risiko for at få caries sammenlignet med børn, der får flaske. Årsa- gen er, at brystmælk indeholder masser af næringsstoffer, der stimulerer de gode bakterier og bygger immunforsvaret op,” forklarer Svante Twetman, som dog mener, at der skal flere undersøgelser til.

Han råder mødre til at følge myndighedernes anbefalinger og amme barnet helt eller delvist i op til et år. Og så er det vigtigt, at børn under to år ikke får noget som helst sukker, fx i form af slik, juice eller saft.

GODE RÅD OM TANDBØRSTNING:

  • Start tidligt med tandbørsten. Begynd når den første tand bryder frem
  • Hold blidt om barnets hånd og børst tænderne
  • Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved og et godt greb
  • Brug altid tandpasta med fluor, da fluor forebygger caries
  • Brug kun en ganske lille mængde tandpasta. Ikke mere end hvad der kan ligge på barnets lillefingernegl
  • Husk at børste alle tændernes flader, dvs. både forside, bagside og tyggeflader
  • Børst helt ned over tandkødskanten, så tandbørsten også renser mellem tænderne
  • Børst tænderne to gange om dagen (morgen og aften)

KILDER: Tandlægeforeningen: NY VIDEN. Ingen forøget cariesrisiko ved amning op til et år. Tandlægebladet nr.12. 2016. Tandlægeforeningen: Amning efter et år kan give caries. Nyhedsbrev december 2016. Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning: Mad til små – fra mælk til familiens mad. 2016, 2. udgave, 1. oplag.

 

 

2019-02-28T05:27:16+00:00Hos tandlægen, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.