Leg og lær på stranden

/, Udvalgte A/Leg og lær på stranden

Leg og lær på stranden

Få inspiration til tangsalt, pesto og bankospil. Lær om havet og dets dyre- og planteliv.

TEKST: PERNILLE HAUGAARD JENSEN, NATURCENTER AMAGER STRAND

Hver sommer drager de fleste af os til stranden for at bade, hygge, lege og motionere. Der er altid masser af spændende ting at lege med og opdagelser på stranden uanset vejret. De fleste børn og mange voksne er tingfindere af natur. Hvem har ikke lommerne fulde af skønne sten og smukke muslinger, når de vender retur fra stranden?

Men når man finder ting på stranden, vil man også gerne vide, hvad det er, man har fundet og høre en god historie. Tag bankopladen med på stranden og fortæl små historier om det I skal finde. Med bankopladen kan man lave en konkurrence om, hvem der først har pladen fuld. Man kan også videreudvikle idéen og lave sin egen bankoplade med ting, der er i naturen lige netop der, hvor man befinder sig.

Der er mange spændende historier om de ting, man finder på stranden og der er mange forskellige dyr og planter, der lever langs og ikke mindst i vandet.

Tang giver en smag af umami, den femte grundsmag som vi kan smage. Herudover kan vi smage surt, sød, salt og bittert. Umami betyder velsmag på japansk. Begrebet umami blev første gang beskrevet i 1908 af den japanske forsker Dr. Kikunae Ikeda, da han bemærkede en speciel smag i en tangsuppe. Smagen døbte han umami.

Når du høster tang skal du medbringe en saks og en lille spand. Man skal ikke tage hele planten, men kun de yderste 5 til 10 centimeter af de yderste spidser på tangen. Her sidder de friske nye skud nemlig. Tang kan høstes steder, hvor der er rent og klart vand. Det er en god idé at starte med at høste blæretang, da den er let at genkende. Du skal bruge en håndfuld frisk blæretang og 2 spsk. groft salt.

1. Find rent og fint tang i havet, klip forsigtigt de friske spidser af
2.Skyl det i saltvand og dup det tørt med et viskestykke
3. Tør det ved 75 grader i ovnen i cirka 40 til 60 minutter
4.Når det er knastørt, kan du støde det i en morter sammen med lidt groft salt
5. Tilsæt mere salt og bland det godt sammen. Opbevar din tangsalt tørt og mørkt.

 

TANGPESTO

Anvend cirka en liter frisk tang, for eksempel blæretang. Skyl tangen i saltvand og dryp vandet fra. Blend tangen sammen med parmesan, solsikkekerner, olie og citronsaft. Smag dig frem til mængden af de forskellige ingredienser, da det er forskelligt, hvor fed, sød eller salt man foretrækker sin pesto.

Generelt kan man sige 2 spsk. revet parmesan, 2 spsk. ristede solsikkekerner og 2 dl. olie. Tilsæt eventuelt lidt citronsaft, salt, persille eller frisk basilikum. Hæld den færdige pesto i et rent og skoldet syltetøjsglas.

Husk at du også kan fryse en pesto ned i mindre portioner. Så har du til en super hurtig gang aftensmad – tilsæt blot friskkogt pasta og et par lækre danske tomater. Vil du vide mere om naturen på stranden, så kontakt din lokale Naturvejleder på natur-vejleder.dk. Her er masser af spændende viden at hente, ture at deltage i og information om naturcentre, der kan besøges.

 

Vidste du?

At blåmuslingen kan filtrere op til 100 liter vand i døgnet, og hvis du åbner en musling, kan du se, om det er en han eller hun. Hunnen har orangerødt kød, mens hannerne som regel har cremefarvet kød, men ingen regler uden undtagelse. Muslingen dør hvis man åbner den, så man skal nok ikke kønsbestemme alle muslinger.

At krabben kan smage med benene. Den bruger de små sanse-hår på benene til at smage med. Krabben kan derfor kravle hen over havbunden og smage om der ligge mad i sandet.

At vandmænd sagtens kan være kvinder. Hos vandmænd kan du kan se forskel på vandmandens køn ved at se på ringenes farve. Hunnerne har rødlige ringe, og hannerne har hvidlige ringe.

At bølger og vind er godt for havet. Bølgerne ilter havvandet og det har mange dyr og planter brug for i havet.

Tang sidder fast på sten med hæfteskiver og skal høstes med forsigtighed ved at man klipper små stykker af.

Antallet af blærer på blæretang er afhængigt af området. Mange bølger giver få blærer og få bølger giver mange blærer.

At mange ænder har en kråse og ’tygger’ deres mad med maven. Ænder sluger små sten, som ligger i deres kråse og er med til at ’tygge’ maden.

 

ET SUNDT SAMARBEJDE

Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

2019-06-01T13:13:15+00:00Naturen kalder, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.