Kvinder er stærkest

/, Udvalgte B/Kvinder er stærkest

Kvinder er stærkest

Tallene viser deres tydelige sprog: Kvinder lever generelt længere end mænd. Dertil kommer, at kvinder ikke kun lever længere, men også nyder flere år med godt helbred. Det vil måske komme som en overraskelse. Men der er faktisk forskning, som peger på, at testosteron sænker en mands immunforsvar og øger risikoen for hjertesygdom.

”Denne forskel mellem kønnene, når det kommer til leveår, gør sig gældende i alle samfund,” fortæller Perminder Sachdev, der er professor ved University of New South Wales. Professoren forklarer, at der findes både biologiske og adfærdsmæssige forklaringer på, hvorfor kvinder lever længst.

”Mænd er mere tilbøjelige til at ryge. Drikke for meget. Og være overvægtige,” fortæller han om det adfærdsmæssige. “De er også mindre tilbøjelige til at søge lægehjælp i tide. Og når de får stillet en diagnose, er de mere tilbøjelige til ikke at følge anvisningerne.”

Mænd er desuden mere tilbøjelige til at tage farlige beslutninger og for eksempel dø i trafikuheld. Professoren forklarer, at høje niveauer af det mandlige kønshormon, testosteron, øger sandsynligheden for, at man kaster sig ud i farlig adfærd.

Udover at mandens hormoner kan føre til, at han får et kortere liv, så kan kvindens hormoner give hende et længere liv. Østrogen kan nemlig tilføre hende nogle ekstra leveår. ”Østrogen virker beskyttende og med en effekt som antioxidant,” forklarer professor Perminder Sachdev. Han henviser til studier om, at østrogen kan forebygge DNA-skader og bevare sund cellefunktion. Disse hormonelle forskelle kan altså forklare, hvorfor kvinder generelt lever længst.

Men hvorfor skulle naturen have gjort kvinden bedre i stand til at få et langt liv? ”Så kommer vi til ren spekulation. Men det kan have noget at gøre med kvindens rolle i forhold til børn. Mænd kan bedre undværes, efter at børnene er blevet født. En mors robuste krop er vigtigt for afkommets chance for at overleve,” afslutter professoren.

KVINDENS HJERNE ER YNGRE

Et nyt studie fra Washington University School of Medicine undersøger, hvordan hjernen ældes hos henholdsvis mænd og kvinder. Hjernen bruger en stor del af vores energi. Hjernen bruger sukker som brændstof. Den bruger omkring 20 til 25 procent af kroppens glukoseforbrug. Den menneskelige hjerne mister volumen, tykkelse og synapser med alderen. Med alderen sænkes stofskiftet, og det gælder ligeledes i hjernen.

Der har manglet indblik i, hvordan hjernen forbrænder sukker hos henholdsvis mænd og kvinder. I studiet ser forskerne fra Washington University på 205 sunde mænd og kvinder mellem 20 og 82 år og hvordan deres hjerne gør brug af sukker.

Det viste en markant forskel mel- lem kønnene. Når de så på stofskiftet hos en mand og en kvinde på samme alder, så var kvindens hjerne nemlig fire år yngre. Så en kvinde på 70 har en hjerne, der svarer til den hos en mand på 66. Gennem hele livet kan kvindes hjerne altså siges at holde sig yngre. Men har det overhoved nogen betydning? Det korte svar er Ja. For en yngre hjerne er mere modstandsdygtig.

Så kvinder er generelt mere modstandsdygtige over for aldersbetingede hjernelidelser. Det kan forklare, hvorfor ældre kvinder ofte klarer sig bedre end mænd i for eksempel problemløsning eller hukommelses- tests og hvorfor de har mindre tendens til nogle hjernelidelser. Men hvorfor er der kønsmæssige forskelle i hjernens stofskifte? De præcise årsager er ikke blevet fastslået endnu. Men de amerikanske forfattere foreslår, at det kan skyldes hormoner. Nærmere bestemt det kvindelige kønshormon, østrogen.

Når østrogen falder efter overgangsalderen, så falder hjernens stofskifte ligeledes. Så man mener, at østrogen kan være lig med højere stofskifte i hjernen. Hvis kvinder har et stort fald i østrogen efter overgangsalderen, kan det med andre ord medføre, at hjernen ældes hurtigere. Den fremtidige forskning vil se på, hvordan man kan undgå, at hjernen ældes så hurtigt.

”Vi er netop begyndt at forstå, hvordan forskellige kønsmæssige faktorer kan påvirke, hvordan hjernen ældes. Og hvordan de kan påvirke, hvor følsom hjernen er over for forskellige lidelser,” forklarer studiets leder, Manu Goyal. ”Hjernens stofskifte kan hjælpe os til forståelse af nogle af de forskelle, vi ser mellem mænd og kvinder, efterhånden som de bliver ældre.”

 

2019-09-02T12:21:38+00:00Familieliv, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.