KAN DU ADSKILLE ARBEJDE OG FAMILIE?

/, Udvalgte A/KAN DU ADSKILLE ARBEJDE OG FAMILIE?

KAN DU ADSKILLE ARBEJDE OG FAMILIE?

Hvordan du tænker om forholdet mellem arbejde og privatliv afhænger af, om du er en ”segmentor” eller en ”integrator”. Som “segmentor” opstiller man klare linjer mellem arbejde og privatliv. Hvis man derimod er ”integrator”, så har man sværere ved at adskille arbejde og privatliv.

Som ”segmentor” vil man være i stand til at koble fra, når man forlader kontoret. Som ”integrator” vil man derimod have svært ved at lægge arbejdet til side. Man vil blive ved med at tænke på arbejde, også i sin fritid, og dermed være mindre til stede over for sine sociale relationer.

Så uanset om arbejdspladsen viser forståelse for dit privatliv, vil du som ”integrator” have svært ved at trække linjerne mellem arbejde og fritid. Det kan blive et problem, som risikerer at forfølge dig gennem hele dit arbejdsliv. Det vil altså sige, at det ikke nødvendigvis er dit nuværende job, der er problemet, men at din personlighed gør, at du ikke kan slappe ordentligt af i fritiden.

Forestil dig en samtale mellem to kolleger, og den ene siger: ”Jeg havde svært ved at sove, fordi jeg lå og spekulerede på et problem i vores projekt,” mens den anden svarer: ”Lå du virkelig og tænkte på arbejde? Jeg tænker aldrig på jobbet, når jeg har forladt kontoret.”

Så har du et typisk eksempel på en af hver. Hvis du er en ”integrator”, så bør du overveje at holde op med at læse arbejdsmails i fritiden. Det kan eventuelt være en idé at tale med din leder om at blive bedre til at holde arbejde og fritid adskilt. Det er gavnligt at slutte sin arbejdsdag med at skrive en liste over de ting, man skal nå næste arbejdsdag. Når man har skrevet sin liste, så giver man hjernen fri.

Det at skrive sine opgaver på en struktureret måde kan også give hjernen mere ro. I bogen ”Home and Work: Negotiating Boundaries Through Everyday Life” fortæller sociologen Christena Nippert-Eng om typerne “segmentor” og “integrator”.

 

FORTÆL DINE MÅL TIL DE RIGTIGE

Et nyt studie undersøger, om det har nogen betydning, hvem man fortæller sine mål. Studiet viser, at det ikke kan betale sig at fortælle sit mål til en person, man tænker har lavere status, end man selv har.

Det viser til gengæld, at man bliver motiveret af at dele sit mål med en person, man føler har højere status. I studiet blev personer med højere status defineret som dem, deltagerne følte havde mere prestige og respekt, end deltagerne selv havde. Studiet bestod af folk på arbejdsmarkedet, som delte deres karrieremål.

”Når du går efter at blive dedikeret og vedholdende, så hjælper det at dele dit mål med en person, du ser op til,” forklarer Howard Klein, som er professor ved Ohio State University. Så hvem skal du dele dine mål med? Når det kommer til karrieremål, er det oplagt at dele dem med sin leder eller sin supervisor. ”Men hvis dit mål er at få lederens job eller et job i en anden virksomhed, så er det måske ikke så god en idé at fortælle din leder,” bemærker professoren.

”Så kan en mentor være en mulighed. Du kan også fortælle dit mål til en, som du ser op til, men du ikke arbejder sammen med.” Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Applied Psychology.

 

BLIV BEDRE TIL FEEDBACK

”De fleste mennesker er klar til at modtage kritisk feedback. Det er ubehageligt, faretruende og følelsesladet og derfor noget, vi kan huske. Derimod sker det nemt, at positive refleksioner om vores handlinger glider ubemærket forbi.” ”Desuden kan det virke forkert og selvoptaget at sole sig i ros,” fortæller Laura Morgan Roberts, der er professor ved University of Virginia.

Her kan du læse hendes råd om, hvordan du kan blive bedre til at tage imod positiv feedback. ”Man må øve sig i at tage imod positiv feedback og at beholde dem i sin bevidsthed,” anbefaler professoren. ”Dem, som giver dig feedback, må meget gerne kunne se, at du faktisk bliver glad for deres feedback. Vi skubber ofte komplimenter til side, fordi vi ikke er trygge ved at modtage dem. Men de er faktisk en mulighed for at lære noget.”

”For at fange disse øjeblikke, så kan du skabe dig et sted (digitalt eller fysisk), hvor du gemmer al den positive feedback, som du modtager. Der er ingen grund til at begrænse samlingen til ting, der vedrører dit arbejdsliv. Feedback, der vedrører dig som privatperson, kan være lige så vigtigt.”

”Når du får blandet feedback, så hold de positive og negative aspekter adskilt. Hvis du gør det, så giver du dig selv mental plads til at fokusere alene på den positive feedback. Da negativ feedback har stærkere fat i os end den positive, så er det nærmest umuligt for dig at fokusere på både styrker og svagheder på samme tid.”

”Når du har indsamlet positiv feedback, så sæt tid af i din kalender til at kigge dem regelmæssigt igennem. Så giver du dig selv mulighed for at se på dem med nye øjne.” Professoren bemærker desuden, at du ikke bare må acceptere positiv feedback. Gå i dybden for bedre at forstå, hvordan du gjorde et positivt indtryk.

”Du kan kun lære af dem, hvis komplimenterne er tilstrækkeligt præcise. Så forsøg at komme dybere ind i de generelle og vage kommentarer.” Når du har lært at modtage positiv feedback, kan du bruge det til også at håndtere negativ feedback mere hen- sigtsmæssigt.

”Når du minder dig selv om, hvordan du skaber værdi, vil det give dig den selvtillid og handlekraft, du har brug, således at du kan se muligheder i den negative feedback og bruge den til at blive bedre.” ”Bliv også opmærksom på, hvordan du kan give mere positiv feedback til dem, du arbejder sammen med. Det kan være med til at udvikle en kultur, hvor det bliver almindeligt at give hin- anden positiv feedback,” fastslår Laura Morgan Roberts i artiklen, der er bragt i Harvard Business Review: ”To Become Your Best Self, Study Your Successes”.

2019-11-18T20:41:07+00:00Arbejdsmiljø, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.