Jeg er fanget i min sorg

/, Udvalgte A/Jeg er fanget i min sorg

Jeg er fanget i min sorg

Sorgen efter ens nærmeste kan næsten ikke være til at bære, også selvom det er naturligt, at man mister sin mor eller far. Inge Temple går i denne måned tæt på de stærke følelser.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Hej Inge, Jeg håber, du kan hjælpe mig videre, for jeg sidder godt og grundigt fast. Sagen er den, at jeg ikke kan komme over min mors død. Hun gik bort for to år siden i en alder af 76 år og jeg er simpelthen stadigvæk så fanget i min sorg. Det er som om, det ikke bliver bedre og jeg bryder stadig ud i tårer, når nogen spørger mig, hvordan det går. Jeg tænker på hende hver dag og savner at tale med hende og se hende. Min mor og jeg var tæt knyttet — vi talte sammen et par gange om ugen og var sammen en weekend hver måned. Hun var den, jeg spurgte til råds om stort og småt og jeg tager mig selv i at tænke: ”Jeg ringer lige og spørger mor”, før jeg husker, at hun jo ikke er her længere.

Selvom jeg godt ved, at hun var en ældre dame og at vi jo alle skal dø engang, så aner jeg ikke, hvordan jeg kan blive rigtig glad igen — det er som om, der hænger en skygge over mig hele tiden. Jeg er gift og har to børn samt en bror. De vænnede sig alle ret hurtigt til livet uden svigermor/mormor/mor. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det også noget, der gør mig rigtig ked af det. Hvordan kan de bare gå videre, som om intet er sket, mens mit liv er helt vendt på hovedet?! Jeg har i hvert fald brug for hjælp — for jeg kan ikke holde ud at være så påvirket ret meget længere. Så hvad gør jeg? Kærlig hilsen Anja W.

Kære Anja,

Allerførst vil jeg gerne kondolere med tabet af din mor — det er altid trist. At være i sorg er en dybt personlig oplevelse og når sorgen rammer, påvirker det mennesker forskelligt. Der er ikke et bestemt antal dage, uger eller måneder, man skal, bør eller kan sørge over tabet af et menneske, man elsker. Der er ikke rigtige eller forkerte må- der at sørge på. For der er nemlig forskel på de bevidste eller ubevidste strategi- er, som mennesker i sorg bruger, uden at den ene er mere rigtig end den anden.

Med en strategi der handler om at ’genoprette’ sit liv, har man overvejende fokus på at lære at leve med og i den nye virkelighed. At få en accept af at livet uden den anden er anderledes. At man selv og ens rolle er anderledes. Måske din familie gør brug af denne strategi, mens det på dig virker som om, at de ikke sørger. Især hvis du anvender en anden strategi, hvor du har mere fokus på dit tab, kan den genopbyggende strategi nærmest virke som en rød klud, fordi sorgen ikke fylder på samme måde i den anden. Fokus på smerten og savnet fylder nemlig rigtigt meget og det er her, at du oplever, at tårerne presser sig på og at det føles som om, du ikke kan komme videre.

Her forsøger du måske at holde fast i det bånd, der var mellem dig og din mor — det bånd som i praksis ikke er der længere. Sorg har nogle stadier, som bliver ved at gå igen, indtil vi har opnået accept: Benægtelse, vrede, forhandling, depression, accept. Selvom de ikke nødvendigvis kommer i denne rækkefølge, så er det typisk, at der først er en form for chok, så en reaktion, reparation og til sidst nyorientering. Mange mennesker går rundt i lang tid og venter på, at sorgen skal ’gå over’. Men sorgen er nærmere noget, man lærer at leve med og at acceptere. Nogle gode råd til håndtering af din sorg:

  1. Du kan sikre din mentale balance ved at sørge for, at basisbehovene er dækket: Søvn, mad, social kontakt og bevægelse.
  2. Du kan træne dig selv i at gå til og fra følelserne ved at give dig selv et tidsrum, hvor du giver dig plads til at sørge. Når tiden er forbi, så flyt dit mentale fokus og dig selv fysisk ved at gå et andet sted hen og foretage dig noget andet.
  3. Sørg for at finde plads til aktiviteter, der gør dig glad. For eksempel at gå en tur, at bruge tid med en veninde, dyrke yoga eller en anden sport. Det kan også være en anden aktivitet, der føles som selvpleje for netop dig.

Hvis du mistænker, at du ikke kan komme videre i din sorgproces, så vil jeg anbefale dig at søge hjælp, enten i en sorggruppe eller hos en psykolog/terapeut med speciale i sorg. For selvom der ikke er en tidsbegrænsning på sorg, er det vigtigt at skride ind, hvis sorgen bliver ved med at fylde på en nærmest altoverskyggende måde. Ofte er det små ting, du kan justere i dine strategier og som kan rykke dig — så du igen kan give dig selv lov til at føle glæde. Glæde over det tætte bånd du hav- de med din mor og den tid I havde sammen. Glæden vil vende tilbage — sådan midt i savnet. Lige pludseligt.

Kærlig hilsen, Inge.

 

SORGENS FEM STADIER

• Benægtelse – stadiet hvor vi forsøger at beskytte os selv og hvor vi søger at finde en måde at fin- de mening i en kaotisk situation, som vi ikke har kontrol over.

• Vrede – en helt almindelig følelse i forhold til at ville løse ’problemet’ – kan komme til udtryk overfor de nærmeste eller for eksempel lægen på sygehuset.

• Forhandling – vi kan udøve mange forhandlinger i håbet om, at nogen kommer og redder os fra situationen. Et udtryk for vores ønske om at kunne tage kontrollen.

• Depression – en naturlig del af sorg. Det er dog vigtigt at holde øje med, at stadiet passerer, så man ikke bliver ramt af en klinisk depression. Det er forventeligt, at den skrækkelige virkelighed ram- mer og man føler sig magtesløs i en periode.

• Accept – stadiet hvor vi for alvor kan komme videre med vores liv. Sorgen er der stadig, men den er mindre intens og med plads til de gode minder og det nye liv.

2019-05-02T16:26:22+00:00FAMILIEBREVKASSEN, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.