Jacob Haugaard: ”LIVET ER DET, SOM VI GØR DET TIL”

/, Udvalgte A/Jacob Haugaard: ”LIVET ER DET, SOM VI GØR DET TIL”

Jacob Haugaard: ”LIVET ER DET, SOM VI GØR DET TIL”

Mine svagheder er mine styrker, siger Jacob Haugaard, der sammenligner det daglige tab af alkohol med en dyb sorg. Han har nu vænnet sig så godt som mu- ligt til det og glædes over en god fysik, gode venner og familie.

TEKST & FOTO NILS SJØBERG

” Duchenne angriber kun drenge, så da min kone og jeg fik en søn,blev alt genetisk materiale undersøgt for, om der var muskelsvind i familien. Det var der heldigvis ikke. Så det må være en mutation, som gjorde, at Nicolai blev syg”.

Ordene kommer fra Jacob Haugaard. ”Det er ni år siden, at Nicolai døde. Han blev 37, og han havde et fantastisk liv”, konstaterer Jacob Haugaard, som har sin egen forklaring på Nicolais skæbne her på jorden: ”Når guderne sender en handicappet dreng ned på jorden, så er det for at lære os, at livet er det, som vi gør det til. Kan vi vinde over et så voldsomt handicap som muskelsvind og få et godt liv, så kan alt lade sig gøre. Og Nicolai han havde et godt liv. Han havde besøg hver dag. Han hørte musik, og han gik op i håndbold”, siger Jacob Haugaard, som fortæller, at han har lært at leve med døden.

”Når nogen dør, så skal man tage det bedste med fra dem og lade resten være. Min far var en flink mand og gjorde verden til et bedre sted, og Nicolai han klynkede aldrig over sin skæbne. Han sad i kørestol fra han var 7 år til han døde. Jeg har lært af dem begge, at et godt liv det er, når der er nogen, der hilser på en. Nogen der siger goddag, bemærker at man er blevet klippet eller har fået sat nye implantater i munden.”

TO FØDSELSDAGE

”Jeg begyndte at drikke, da jeg var 14 og ved egentlig ikke, hvorfor jeg begyndte at drikke. Jeg skyllede bare en lille lommelærke ned i sporvognen på vej fra Aarhus til Viby, hvor jeg skulle møde en pige, som var alene hjemme. Det var fantastisk. Så godt havde jeg aldrig haft det før, selvom jeg brækkede mig helt vildt i otte timer bagefter. Jeg følte mig lykkelig og jagtede den lykke resten af min tid som aktiv alkoholiker.”

”Alt var bare godt, når jeg drak. Jeg elskede at gå i byen i Aarhus og at vågne op i Athen”, siger Jacob Haugaard, der karakteriserer sig selv som tørlagt alkoholiker. ”Jeg var meget, meget vild. Jeg gik til fest, da jeg var 17. Så var jeg hjemme at skifte tøj, da jeg var 28 år. Jeg lavede ikke andet end at feste hele min ungdom.”

Det var en gammel alkoholiker, som fik Jacob Haugaard til at stoppe med at drikke ved at anskue tabet af alkohol som en sorg. ”Det var og er som at sige farvel til sin far, da han døde. Det er en erkendelse af, at nu mister man det, som man elsker højest.”

”Jeg havde drukket og taget stoffer hele mit liv. Det var indrettet efter det. Men den 30. maj 1992 knækkede filmen. Jeg kom i behandling og har været ædru siden. Derfor fejrer jeg min fødselsdag som afholdsmand den 31. maj hvert år.”

ET LYKKELIGT MENNESKE

Jacob Haugaard fortæller, at han ikke havde kendt sin kone ret længe, før han lovede hende at holde op med at drikke, men narkotika havde han ikke taget med i det løfte. ”Jeg var en ivrig hashryger og helt vild med LSD, fordi det var så farligt. Men den 30. maj 1992 var det ved at gå helt galt. Det var et held, at jeg overlevede.” ”Jeg har holdt mig fra stærk medicin og alkohol lige siden og har fået et ganske fortrinligt liv ud af det. På den måde har jeg haft to liv. Et ansvarsfrit liv til jeg var 40, som de fleste voksne mænd vil misunde mig, da de er godt trætte af ansvar med børn, hus og kreditforeninger. I dag er jeg 65 og på et tidspunkt i livet, hvor mange mænd er indesluttede, fordi de har smerter hele tiden og er opdraget til at fortie det”, siger Jacob Haugaard, der grundlæg- gende synes, at man skal holde sin mund, hvis man ikke har noget godt at sige.

SOM ALLE ANDRE

Han er heller ikke selv gået fri for smerter. ”Livet bliver aldrig smertefrit. Jeg havde perioder, hvor jeg var smertefri, men så skyldtes det, at jeg hældte noget andet på flødekanden. Hvis der er lige så mange plusser, som der er minusser, så er du et lykkeligt menneske”. Jacob Haugaard kan det hele. Han er komikeren, tekstforfatteren, sangskriveren, entertaineren. Han sammenligner sig selv med den grimme ælling, fordi det er gået ham så godt, selvom det så sort ud. Det lå ellers ikke i kortene, at Jacob Haugaard ville få succes:

”Jeg fik 0 i alt. De gik alle sammen rundt og kiggede på den pæne unge mand. Han er godt begavet, men dør jo snart. Jeg havde ingen uddannelse og gik kun i skole, fordi jeg skulle have et sted at være.” ”Mit liv er kendetegnet ved, at mine svagheder er blevet mine styrker. Jeg sad i mange år nede i vægrækken i klassen og var en sand mester i dumme bemærkninger. Nu sidder jeg inde hos Meyerheim, hvor det er mit største aktiv”, fortæller han om sin deltagelse i programmet Spørg Charlie.

Han mener, at han havde valget mellem lukket afdeling og showbiz og forklarer, at jobbet i showbiz går ud på at være stemningsmager og at sælge et godt humør. ”Men jeg har da også minusdage ligesom alle andre. Går det. Nu sker der vel ikke noget med børnebørnene. Jeg skubber det fra mig og siger, at jeg ikke skal tænke på det. Jeg er lige så bekymret som alle andre og alle mennesker har et privatliv”.

TRO PÅ SKÆBNEN

Faktisk mener han, at negative følelser kan bruges i showbiz. ”Jeg kan også være pissesur på det hele indimellem som alle andre. Det er derfor, at jeg er populær. Det er fordi, folk kan genkende sig selv. Det er spejlingen i at optræde og at være berømt”. Generelt ser han dog mest positivt på livet og fortæller, at han ikke kan med sortsyn. ”Jeg vil altid se glasset som halvfyldt. Vi mistede jo Nicolai for ni år siden. Det er man nødt til at placere et eller andet sted, og du kan ikke sørge her fra og til evighed. Derfor er jeg begyndt at tænke, at så blev han også helbredt for muskelsvind”.

”Da jeg startede ud med at ville være berømt, var det en af dødssynderne at føre sig frem. I dag er det blevet til en af livsdyderne. Det er virkelig fint, hvis du er grådig og jaloux. Jeg har altid elsket opmærksomhed”, siger Jacob Haugaard. Men faktisk handler Jacob Haugaards definition af et godt liv hverken om rigdom eller berømmelse. Det ideelle liv er det samme, som da han drak og tog stoffer. ”Det drejer sig om, at nogen hilser på en og at man sover godt. Og jeg har altid sovet godt. Dog ikke så tungt, som da jeg havde drukket og røget hash”, fortæller han.

”Det er vigtigt at kunne sove godt og at kunne komme på toilettet hver morgen. Så har du gode muligheder for at få et godt liv, hvor du ikke skal døje med det resten af dagen.” ”Jeg har mødt mange, der ikke kan sove. Det er en af de mest udbredte lidelser i vort samfund. Alt er i orden. Du har den sødeste kone. Det smukkeste hus. Penge på bankbogen og den bedste mad – og så kan du ikke sove. Det er godt nok en forfærdelig skæbne”, siger Jacob Haugaard.

Han fastslår, at han som halv færing ”elsker sådan noget med skæbne” og indskyder, at han også elsker W.C. Fields: ”Det er så sjovt og så stærkt, når han siger: Jeg vågner hver morgen og ryster over hele kroppen. Det er den eneste motion, som jeg får.”

ET STRENGT PROGRAM

Jacob Haugaard er ikke den store sportsmand. ”Jeg elsker tykke mennesker. De er ofte glade. Jeg havde en tante med store bryster og det hele. Hun var altid glad. Jeg elskede det. Det er naturligt at æde”. Han mener samtidig, at man ikke skal kritisere de overvægtige. ”Lad de tykke være”, siger han. ”De fleste løber med badevægten som det eneste mål. Det er i mine øjne helt galt. Det er ikke særligt sundt at løbe 10 kilometer. Som min søn siger, bare få pulsen op så er det fint”.

I det hele taget mener Jacob Haugaard, at perfektionister tit har et forfærdeligt liv: ”Det bliver aldrig rigtig perfekt. Der er altid noget i vejen. Det har gjort min egen gang på jorden noget lettere, at jeg ikke er perfektionist”. Faktisk ser Jacob Haugaard et par ekstra kilo på sidebenene som et godt tegn, fordi ”folk på min alder, som er for tynde, de dør tit, når de kommer på hospitalet”.

Motion er altså ikke Jacob Haugaards største lidenskab. Alligevel føler han sig i god form og klarer et krævende arbejdsliv. ”Ved mange af mine jobs møder man ind om formiddagen og går ved midnat. Du sidder så at sige ikke ned”, fortæller han. ”Når du optræder, så er du på i 2 x 45 minutter. Hvis du ikke er i stand til at spille superliga hele tiden, så kan du ikke være med”.

Jacob Haugaard er dog ikke ked af det strenge program. Han mener tværtimod, at det er godt for ham at holde sig i gang.

VENNER MED DØDEN

Jacob Haugaard er mest kendt som den sjove. Men han er også et filosofisk menneske. Han siger, at han har fået en åndelig opvågning: ”Jeg tror på Gud. Når jeg bliver gammel nok, kommer jeg vel i kirken. Det er lettest med Vorherre, når man står med det ene ben i graven og det andet på en bananskræl. Vi må erkende vores lidenhed over for naturen og det, der er større end os selv. Ellers er man på spanden”.

”Hvis du vil have et godt liv, så skal du blive gode venner med døden, siger Sokrates. Han siger også, at det smukkeste ved livet, det er døden. Hvis du ikke er gode venner med døden som 65-årig, får du problemer. Vi vil jo forfalde mere og mere. Alt det vi forbinder med skønhed og ungdom. Det forgår med tiden”.

Han sammenligner sit job i showbiz med at være præst. ”Jeg skal stoppe op og snakke med folk. Jeg skal dele min berømthed. Sådan er jeg også opdraget af min færøske mor. Du skal altid lave mad til den ukendte. Du skal altid rydde en plads ved bordet. Det er min kone og jeg meget enige om, så i det her hus kan vi invitere til kæmpe middag. Vi har mindst 6-7 stykker om året. Vi kan dække op til 50, og jeg hader sammenskudsgilder fra kollektivet, hvor alle sad på deres fem øl”, siger han og føler sig rig, når han har mulighed for at dele ud til andre.

HUN GJORDE NOGET VED MIG

Med støtte fra Ilse Wilmot fik han styr på sit liv og begyndte at læse og forholde sig til eksistentielle spørgsmål. Jacob Haugaard var 28, da han mødte sin kone, Ilse Wilmot, som havde to børn i forvejen. ”Jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvorfor man skulle tjene penge. Jeg forstod ikke, hvorfor man skulle have et borgerligt liv kørende. Det var ikke nødvendigt. Man kunne jo bare betle sig frem og smårapse”. Jacob Haugaard kalder sig et familiemenneske og Ilse Wilmot har spillet en afgørende rolle: ”Da jeg var midt i 30’erne åbnede det hele sig for mig. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg mødte min kone. Hun gjorde noget ved mig, som gav lidt ro i knolden”.

Jacob Haugaard er overbevist om, at det er kærligheden, som holdt ægteskabet sammen på trods af markante udfordringer. Parret har nu været gift i 37 år og bor på Wedellsborg Gods på Fyn. Jacob Haugaard og Ilse Wilmot deler en fælles passion for mad. Særligt mad, der er sundt og økologisk: ”Det er den ypperste kvalitet, og vi bruger mange penge på mad. Det prioriterer vi meget højt”, siger han og roser sin kones evner i køkkenet:

”Min kone er simpelthen så god til at lave mad. Velsmagende mad er en af portene ind til din lykke”. Han overlader det også til sin kone at finde rundt i, hvad der skal til for at leve sundt. ”Jeg indtager kun vitaminpiller, oliepiller, d-vitamin. Min kone er inde i alt det der”, siger han.

De færøske rødder har indvirket på, hvad der spises i det Haugaardske hjem. Jacob Haugaards mor lærte ham at holde af fisk. ”Min mor var bedst til fisk. Vi fik vildt meget fisk, da min mor ikke kunne finde ud af at lave dansk mad. Så fiske- manden kom altid forbi os i Risskov ved Aarhus. Vi var på genopdragelse på Færøerne, hvor vi i tre måneder ikke fik andet end fisk, hval og fugl”, fortæller han. Selvom Jacob Haugaard foretrækker sund mad, betegner han sig selv som ”en altædende køkkenkværn” og fastslår, at han ikke sigter efter perfektion.

”Jeg kører 1.000 kilometer om ugen. Så jeg spiser gerne, hvad jeg kan få på en tankstation. Der er ikke noget sundt ude ved motorvejen. Jeg synes, at det smager helt forrygende med cola og hele svineriet. Jeg kan godt lide sukker. Det er den eneste rusgift, som jeg har tilbage”, fastslår han.

 

MERE OM JACOB HAUGAARD

  • Født 12. maj 1952, i Tvøroyri, Færøerne
  • HF Risskov Amtsgymnasium, 1974
  • Har arbejdet som bl.a. rengøringsassistent, murerarbejdsmand, montør, sømand, pædagog, huslærer, portør og været medlem af Folketinget
  • I dag er han komiker, tekstforfatter, sangskriver og musiker.
  • Gift med Ilse Wilmot, der havde to børn, da de mødte hinanden. Har herefter fået to børn med Ilse Wilmot. Sønnen Nikolaj, som er omtalt i artiklen, var født da Jacob Hougaard mødte Ilse Wilmots.
  • Bor på Wedellsborg Gods på Fyn
  • Første LP: ÅRHUS BY NIGHT 1977
  • Spillefilm: JYDEKOMPAGNIET

JACOB HAUGAARD TRE SUNDE RÅD:

• Man skal holde sin mund, hvis man ikke har noget godt at sige.

• Man føler sig rig, når man har mulighed for at dele ud til andre.

• Man får først et godt liv, når man er gode venner med døden.

 

2019-10-03T18:16:38+00:00Interview, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.