Interview: Mental styrke og fysisk aktivitet

/, Udvalgte A/Interview: Mental styrke og fysisk aktivitet

Interview: Mental styrke og fysisk aktivitet

To af vor tids bedste kvindelige skuespillere optræder for ti- den sammen i både musicals og på tv. Bodil Jørgensen har kæmpet sig stærkt tilbage på scenen og har aldrig været bedre. Amalie Dollerup markerer sig stærkt i feltet blandt jævnaldrende kollegaer.

Tekst: Nils Sjøberg

”Bodil og jeg har aldrig stået sammen på en scene før, men har været med i den samme serie i fire sæsoner uden at spille overfor hinanden,” siger Amalie Dollerup, da Sundhed møder hende og Bodil Jørgensen i Falconer Salen på Frederiksberg.

Både Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen har centrale roller i musicalen Saturday Night Fever, som netop nu kan ses på Frederiksberg. De er også begge aktuelle i Badehotellet, som er godt inde i fjerde sæson på TV2.

I løbet af de fire sæsoner af Badehotellet har den tætteste kobling mellem de to skuespillere været, da Ole Thestrup i sin egenskab af Mollys ægtemand kiggede ind gennem nøglehullet hos Amanda og efterfølgende fik en dramatisk død. ”Han var en gammel gris. Så det var godt, at Molly slap af med ham,” lyder det prompte fra Bodil Jørgensen, som i denne sæson af Badehotellet lever på polsk med naboen.

Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen kender hinanden godt fra deres professionelle liv. ”Vi kommer tæt på, når vi deler garderobe og hører hinanden i vores replikker,” siger Bodil Jørgensen, som fortæller, at hun har kendt Amalie Dollerup siden Amalie som tiårig spillede hovedrollen Johanne i filmen Nonnebørn, og hun selv var Søster Augustina.

Amalie Dollerup er på den måde vokset op med skuespillerrollen, imens Bodil Jørgensens vej var mere kringlet og gik via universitetsstudier og et rengøringsjob på Aarhus-Kalundborg Færgen.

Tid til fordybelse

Det kræver en stor fysisk indsats at spille hovedrollen i Saturday Night Fever. I flere uger før premieren har Amalie Dollerup haft seks timers prøver med sang og dans hver dag. Som den dansende hovedrolleindehaver adskiller Amalie Dollerups rolle i musicalen sig markant fra Bodil Jørgensens, selvom de otte ugentlige forestillinger også kræver meget af Bodil Jørgensen. Alene det at stå på scenen karakteriserer Bodil Jørgensen som et under.

For mindre end tre år siden var hun tæt på at blive slået ihjel under optagelserne til filmen Far til fires vilde ferie. I 2014, hvor hun blev kørt over af en traktor og fik brud på hofte, bækken og skamben, punkterede lunger og samtlige ribben knækkede. Herudover blev hendes nyrer og lever perforeret, og begge kraveben brækkede.

”Det tog seks uger, før jeg kunne tage de første skridt efter indlæggelsen, men heldigvis kunne vi være i det sommerhus, som vi havde dengang. Det var en fordel, at der ikke var trapper, når jeg kun kunne bevæge mig i en rullestol. Det gik langsomt, men jeg kom fremad, og med hjælp fra min fysioterapeut og min datter, Rigmor, ikke mindst, lærte jeg at gå. Rigmor var fem år dengang, og hun sagde: ”Det er mig, der bedst kan huske, hvordan det er at lære at gå”, ”og det er jo rigtigt,” siger Bodil Jørgensen med et smil.

Den folkekære skuespiller lægger ikke skjul på, at hun har dage, hvor hun oplever tilbagegang og har lyst til at opgive det hele. ”Men så oplever jeg, at mine børn er gaver, der er kommet ned fra himlen,” fortæller Bodil Jørgensen, der gør opmærksom på, at hun finder sin mentale styrke i sin tro.

”Det betyder meget for min indre ro og mentale tilstand at gå i kirke næsten hver søndag. Samtidig har jeg været så tæt på døden, at jeg ikke er bange for den. Jeg er derimod bange for at dø fra Rigmor, som kun er 8 år i dag og fra Østen på 15 år, der godt nok er ved at være en stor ung mand. Det er det mest skræmmende ved døden, og jeg synes, at vi taler alt for lidt om døden i vores hektiske tilværelse,” understreger Bodil Jørgensen.

Træning hjælper

Amalie Dollerup kan godt lide at leve et liv, hvor der sker flere ting på én gang. Man kan derfor møde hende i Københavns metro i fuld fart fra det ene sted til det andet med et manuskript i den ene hånd og en rugbrødsmad i den anden. ”Jeg finder ro om aftenen og om natten, hvor der er helt stille. Jeg kan ofte komme ind i et kreativt flow og løse opgaver, som jeg ikke får gjort om dagen,” fortæller Amalie Dollerup.

Kort før jul fik Amalie Dollerup sin egen personlige træner, som har hjulpet hende med at blive stærk nok til at kunne deltage i forestillingerne hver uge. ”Jeg træner tre gange om ugen i fitnesscenteret på Amager, hvor jeg ofte læser mine manuskripter, imens jeg står på crosstræneren. Det er lidt ligesom at stå på langrendsski. På den måde kan job og motion gå op i en højere enhed,” siger Amalie Dollerup.

Motion har fyldt meget i hendes liv, siden hun begyndte til dans som fireårig. Kost og motion hænger uadskilleligt sammen for Amalie.

”Jeg træner tre gange om ugen i fitness- centeret på Amager, hvor jeg ofte læser mine manuskripter, imens jeg står på crosstræneren. På den måde kan job og motion gå op i en højere enhed,” siger Amalie Dollerup.

Dollerup, der med sine egne ord er: ”bevidst om sin kost og vild med æg, fisk og kylling.” ”Jeg er ikke fanatisk, men jeg træner mere, hvis jeg har spist fed mad og drukket vin. Så lige nu sidder jeg med en grønsagssaft. Den smager ikke vildt godt, men jeg drikker den, fordi jeg har hørt, at det skulle være ret sund. Jeg er også glad for smoothies med mango og kiwi,” fortæller Amalie Dollerup.

Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen drikker begge meget vand, spiser gerne økologisk og vægter træningen højt. Bodil Jørgensen har også haft en personlig træner siden ulykken i 2014. ”Jeg går hos en osteopat, hvor jeg træner hele kroppen. Jeg er mest fokuseret på at træne ryggen og maven, da jeg har fået nogle skavanker. Der er lidt skævhed – og så er det utroligt, som mavemusklerne kan styrke resten af kroppen,” påpeger Bodil Jørgensen, der også træner i sin fritid.

”Som skuespiller bliver jeg både spændt og anspændt, når jeg laver teater. Jeg tænker, så det knager, og så er en træningstur med til at sætte mine tanker fri,” fortæller Bodil Jørgensen.

Stærk inspiration

Der er stor forskel på Amalie Dollerup og Bodil Jørgensens roller i Saturday Night Fever. ”Jeg skal jo heldigvis ikke vrikke så meget med hofterne,” smiler Bodil Jørgensen, der står for det dramatiske indslag i musicalen sammen med Allan Olsen. Bodil Jørgensen og Allan Olsen danner par i forældrerollen til sønnen, Silas Holst, der gerne vil danse, imens Amalie Dollerup optræder i hovedrollen, som den tiltrækkende dansepartner til sønnen.

”Jeg kan genkende min bedstemor i flere af rollerne. Derfor bruger jeg også mine erindringer meget. Det er et helt skatkammer med hemmeligheder, glæder og dystre ting,” fortæller Bodil Jørgensen.

”Jeg illustrerer den italienske mama Fio Manero, som gør, hvad hun kan. Jeg elsker også kvinderne i Rytteriet og deres forskellighed. Molly fra Badehotellet og hendes tålmodighed. Gudrun Fiil fra Hvidstensgruppen, som ser en større mening med livet og dets skæbne. De har alle en grund til at gøre, som de gør,” siger Bodil Jørgensen og tilføjer: ”Jeg kan genkende min bedstemor i flere af rollerne. Derfor bruger jeg også mine erindringer meget. Det er et helt skatkammer med hemmeligheder, glæder og dystre ting.”

Ligesom Bodil Jørgensens kvindetyper alle har deres kampe, så ved Amalie Dollerup, at det har Amanda også. Mollys og Amandas kampe ligger bare hos kvinder i hver sin ende af livet. ”Amanda i Badehotellet har i sæson to og tre været igennem en eksistentiel krise, som har stor betydning både for hende selv og hendes omgivelser,” påpeger Amalie Dollerup, der også glæder sig over, at hun arbejder sammen med mange andre professionelle kollegaer.

”Vi tænker ikke så meget på alder og erfaring som kollegaer, men vi tænker på, at vi skal finde ud af det sammen. Det er det allerbedste udgangspunkt, for man kan ikke gøre det alene,” siger Amalie Dollerup, som også kan genkende en stor del af Amandas personlighed i sig selv. En femte sæson Antallet af tv-seere på Badehotellet har for længst rundet en million. Blandt de trofaste seere er Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen.

For Bodil Jørgensens vedkommende ses serien sammen med datteren, Rigmor, imens Amalie Dollerup oftest ser den alene. ”Jeg kender historien, men jeg ved ikke, hvordan det er klippet, før jeg ser Badehotellet samtidig med alle andre,” fortæller Amalie Dollerup og tilføjer: ”Det betyder, at jeg føler et andet ansvar på film end på teateret, hvor jeg står direkte overfor publikum.” Ingen af skuespillerne lægger dog skjul på, at både film og teater kræver tilstedeværelse.

”Der er de øjeblikke på film, hvor jeg kan være heldig at ramme plet,” siger Bodil Jørgensen og tilføjer: ”Jeg håber, at jeg lykkes i Erik Clausens nye film ”Aldrig mere i morgen”. Det er en meget fin film om døden, som rør mig følelsesmæssigt.” Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen har begge en ”jysk” baggrund. Forældrene er alle uddannet lærere. Bodil Jørgensen er opvokset i Varde i Vestjylland, og Amalie Dollerup boede fire år i Aarhus, mens hun gik på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og derefter boede fire år i Aalborg, mens hun var fastansat på Aalborg Teater. Kærligheden til København slår dog igennem hos dem begge.

”Vi byttede vores fantastiske liv på Nørrebro ud med et rækkehus i Kulsviger Parken i Lyngby, da jeg blev skadet. Vi bor lige op til skoven, ikke langt fra Dyrehaven og Mølleåen. Der er mange stier, og jeg kan også fare vild, men jeg savner København”, fortæller Bodil Jørgensen, der ligesom Amalie Dollerup har stærke følelser for den by, hvor de begge optræder langt det meste af tiden.

Det gælder også deres optræden i Badehotellet, som finder sted i filmstudiet langt fra Vesterhavet. De to skuespillere ser på hinanden, og siger nærmest i munden på hinanden: ”Det kunne være sjovt at stå sammen på scenen. Måske lykkes det i Badehotellet, men vi ved endnu ikke, om der kommer en femte sæson”.

MERE OM AMALIE

  • Født i 1986 Uddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2010.
  • Debuterede i filmen ”Kun en pige” i 1995, hvor hun spillede en ung Lise Nørgaard.
  • Har desuden medvirket i en række teaterforestillinger, bl.a. som titelrollen i ”Annie” på Amagerscenen og ”Peter Pan” på Det Ny Teater.
  • Bodil-nomineret for sin hovedrolle i filmen ”Nonnebørn” fra 1997.
  • Privat danner hun par med skuespiller Andreas Jebro.

 

MERE OM BODIL

  • Født i 1961, i Vejle.
  • Uddannet skuespiller fra Statens Teater skole i 1990 og har hovedsageligt slået sine folder på forskellige teatre og har siden 1996 været fast tilknyttet Det Kongelige Teater.
  • Har medvirket i en række danske film og serier blandt andet Lars von Triers »Idioterne« og Annegrethe Bjarup Riis’ »Hvidsten Gruppen«.
  • Mor til tre. Sønnerne Johannes og Østen, og datteren Rigmor

 

2019-03-07T13:04:34+00:00Interview, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.