Interview med Nikolaj Hübbe: Vi skal huske at forkæle os selv

/, Udvalgte A/Interview med Nikolaj Hübbe: Vi skal huske at forkæle os selv

Interview med Nikolaj Hübbe: Vi skal huske at forkæle os selv

I 30 år pressede han sin krop og psyke til det yderste som balletdanser. Nu driver han en ny generation af dansere frem som balletmester på Det Kgl. Teater. Og så drømmer han om at blive filmstjerne. Mød livsnyderen Nikolaj Hübbe, der både elsker piruetter og tarteletter.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: LÆRKE POSSELT

En stor del af Nikolaj Hübbes liv har stået på ballettræning i mange timer hver dag og derudover pilates og svømning. Han har trænet sin krop hårdt, for selvom ballet er en kunstart, et skuespil uden ord, kan det også sammenlignes med ekstremsport.

”Sport har altid på en eller anden måde et konkurrenceelement i sig. Dans og ballet er en formidlingsform, et kropsligt udtryk, der fortæller en historie i de fleste tilfælde. Men der er alligevel masser af paralleller til ekstremsport. Man træner sin krop til hele tiden at kunne mere og mere. Vi tager kroppen og putter den i ekstreme positurer. Og der var uvægerligt lidt konkurrence mellem drengene på balletskolen. Når vi trænede piruetter, og ham sidemanden lige pludselig kunne køre fire piruetter, så skulle jeg fandme også køre fire piruetter. Hvis en anden kunne hoppe højt, så skulle vi andre hoppe lige så højt… Boys will be boys. Sådan er det.”

Som barn stod dagligdagen på masser af ballettræning, gymnastik og svømning. I dag har han ingen motionsrutiner, men han kan få nogle flip, som han siger. Han har blandt andet gået til træning på et ’old boys hold’, hvor teatrets fysioterapeut piskede ham og holdkammeraterne frem. Hvilket passede ham fint.

”Fysioterapeuten Lærke er det sødeste, skønneste menneske at arbejde sammen med. Og total træningsnazist! Jeg har virkelig brug for en slavepisker, jeg skal have en, der sparker mig bagi, og jeg skal have de onde øjne! Når det kommer til dans, er jeg selvkørende, men når det kommer til det, jeg kalder reptilbevægelser, er jeg nødt til at have en, der står og siger: Nu skal I ikke kigge jer i spejlet, nu skal I tage en omgang til!”

Nikolaj Hübbe stoppede dansekarrieren som 40-årig i 2008 bortset fra en kort optræden i Alexander Kølpins Sommerballet 2013. ”Jeg havde et lillebitte comeback som 45-årig i forestillingen ’Elefantmanden’ på Bellevue Teater, hvor jeg skulle i form igen. Det var hårdt. Men det var også sjovt, det var skønt! Hvis jeg på nogen måde kunne mande mig op, så burde jeg stå helt alene fra klokken 8.00 om morgenen til klokken 8.45 og lave min egen stangskole, som jeg gjorde, da jeg var ti år gammel.”

ET DÅRLIGT FORBILLEDE

Nikolaj Hübbe siger, at han måske ikke er så godt et forbillede i forhold til sundhed, for på spørgsmålet om, hvad han gør for at holde sig i form nu, tøver han lidt, griner og siger: ”ryger en smøg og tager en bajer…” Han hader at gå i fitnesscenter, siger han, og desuden bliver han alt for muskuløs af det. Som balletdanser skal man have lange, stærke muskler, ikke store overarme og brede lår.

Han kom efter eget udsagn til at ligne en bulldog, da han trænede fitness, så han sværger stadig til pilates, hvor man arbejder med kroppens egen vægt. Men allerbedst er det at træne til musik.

”Frem for at lave de der ensformige reptilbevægelser, som når man for eksempel står og hiver en vægt op og ned gentagne gange, så elsker jeg at lade musikken bestemme bevægelsernes udformning.”

Det oplagte spørgsmål er, om han selv har haft lyst til at være med i ’Vild med dans’? Nikolaj Hübbe ser helt forskrækket ud og siger: ”Nej! Tænk hvis jeg ikke vandt! Det ville være pinligt, mand!”

Han griner ved tanken og tilføjer, at han derimod glæder sig til endnu en omgang som dommer i den nye sæson, der går i gang til september. Mens han dansede, var der styr på kosten. Det var vigtigt at indtage den rette mængde kulhydrater, proteiner, grønt og ikke for meget oksekød. Han fandt desuden ud af, at han ikke kunne spise efter klokken 16, hvis han skulle danse en forestilling om aftenen. Og før klokken 16 skulle han have tomatsalat med mozzarella, basilikum, salt, masser af peber og olivenolie. Så madindtaget var meget kontrolleret i alle de år.

”Jeg spiste engang en kæmpe portion spaghetti med parmesan, fløde og tonsvis af bacon, en hjemmestrikket spaghetti carbonara. Den lå som en sten i maven og jeg var ved at kaste op, da jeg begyndte at danse og fik pulsen op.”

Nu spiser han, hvad han har lyst til, og han elsker mad. ”Jeg æder hele tiden! Det er bedst, hvis kantinen har tarteletter på menuen, så er jeg rigtig glad. Eller hakkebøf. Jeg elsker også at lave mad. For mig er det at tilberede et måltid nærmet terapeutisk. Det er virkelig afstressende at stå der efter en lang dag og skære en tomat, koge en kartoffel ordentligt, stege en bøf, så den kan skæres over med et skarpt blik. Jeg er til gengæld usandsynlig dårlig til at lave kager og jeg kan ikke bage for fem flade øre, mine brød bliver hårde som håndgranater.”

Mens Nikolaj Hübbe har arbejdet meget med kroppen, er hans mentale sundhed i form af for eksempel meditation blevet nedprioriteret. ”Jeg er bange for sådan noget. Puha. Jeg kan ikke. Min personlighed kan ikke.

”For mig er det at tilberede et måltid nærmet te- rapeutisk. Det er virkelig afstressende at stå der efter en lang dag og skære en tomat, koge en kar- toffel ordentligt, stege en bøf, så den kan skæres over med et skarpt blik” — Nikolaj Hübbe

Jeg er for urolig. Men jeg kan godt lide at sidde i storbyer, når jeg er på ferie, og kigge på mennesker. Når jeg har tid til at sidde og dandere den på en fortovscafé og se verden passere forbi og kommentere folk for mig selv, være en slags menneskeligt kamera, så kan jeg godt holde mig i ro. Jeg er i det hele taget god til at holde ferie.”

KOBLER AF I KIRKEN

Sidste år meldte Nikolaj Hübbe sig for første gang i sit liv ind i Folkekirken. Han er derfor hverken døbt eller konfirmeret. Men det sidste farvel, det skal siges ordentligt. ”Jeg havde været rundt i Danmark om sommeren og besøgt forskellige gamle kirker, så jeg meldte mig dels ind for at være med til at bevare kirkerne, fordi jeg synes, de er så smukke og signifikante for Danmark. Men dels også fordi min moster døde. Hun var ikke medlem af Folkekirken og det blev lidt af et problem, da vi skulle tage afsked med hende. Det skulle foregå hjemme, men der var ingen præster, der ville foretage bisættelsen. Jeg fandt ud af, at det der med at sige ordentligt farvel og komme godt af sted, er vigtigt for mig. Og så tiltaler den grundtvigianske tankegang mig. Præster som blandt andre Johannes Møllehave, Katrine Lilleør og Mikkel Wold, der har en meget human tilgang til kristendommen i modsætning til nogle af de mere konservative præster, og som siger, at Gud er i mennesket, tiltaler mig. Så det var årsagerne til, at jeg meldte mig ind.”

En gang imellem går han ind og sidder i Vor Frue Kirke i København, for eksempel efter arbejde, når han føler sig helt blæst i hjernen, som han siger. Så går han ind i det kæmpestore, stille rum, sætter sig og lukker øjnene og bare sidder. ”Det er meditativt for mig. Ligesom at lave mad. Og kirken er jo teater for pokker! Med akter, ritualer, publikum, en hovedperson og sakristiet som tribunen. Jeg føler mig faktisk meget godt hjemme i en kirke.”

En af Nikolaj Hübbes leveregler er at forkæle sig selv hver dag. Og det gør han så ofte, han kan. Blandt andet ved at lave god mad af ordentlige råvarer. ”Det er lettest, når man har en at lave mad til. Men det er specielt vigtigt, når man ikke har det. Jeg bor ikke så langt fra Torvehallerne (et overdækket marked med diverse gourmetprodukter, red.). Det er selvforkælelse for mig at gå derover efter en lang arbejdsdag, få et godt stykke kød, købe et par torskebukser, lave en kryddermayonnaise, skære et godt stykke rugbrød og måske riste det. For mig er det gaver. Smage, lugte, røre, uhm. Jeg elsker mad! Hjemmelavet røræg, frisk purløg, peber, dild henover og så røget ål… Jeg kan æde røget ål hele tiden! Eller hjemmelavede frikadeller… Og flæskesteg. Jeg tror også, at det der med, jeg boede i Amerika så mange år, det afsavn af gode, danske egnsretter gjorde, at jeg gik til den, da jeg kom hjem. Jeg spiser smørrebrød fire-fem gange om ugen.”

Selvforkælelse er også andet end mad for Nikolaj Hübbe. Han havde et amerikansk kørekort, men har ikke fået taget et dansk, så hvis andre inviterer ham på en køretur op ad Strandvejen i Nordsjælland, nyder han det. Især hvis turen munder ud i en frokost.

”At køre bil, ligesom da jeg var lille med min mormor og morfar, at sidde og køre derudaf. Hele vejen op til Søstrene Olsen i Hornbæk eller Sletten Kro eller Skovridderkroen, spise frokost og køre hjem igen. Sådan noget søndagsbilisme. Det, synes jeg, er så pragtfuldt. Så sidder jeg der og kigger ud… Den gamle dame med håndtasken,” siger han og placerer en fiktiv taske på skødet, mens han griner.

Han kan også godt lide at gå en tur. Alene eller helst sammen med en, man kan sludre med undervejs, opleve turen med. Det kan være en slentretur i Københavns gader eller i naturen, og som han siger: ”Det fineste, det er at få opkaldt en kage efter sig og gå en tur i Dyrehaven.”

HØNEN UDEN HOVED

Nikolaj Hübbes arbejdsdag er lang og består skiftevis af planlægning, administration, instruktion og undervisning. Han kommer frem til, at han nok holder sig i form, når han underviser, for det sker med store armbevægelser og en drønen frem og tilbage over gulvet. I det hele taget fornemmer man et menneske, der ikke sidder stille ret længe ad gangen. ”Det er ekstremt fysisk at undervise. Hjernen forlader kroppen, og så løber jeg rundt som en høne, der har fået hugget hovedet af, og nerverne stadig galopperer, selvom den i virke- ligheden har taget billetten.”

Pauser er der ikke mange af i hverdagen, men om aftenen står den på streamingserier på Netflix og HBO. Han er efter eget udsagn krimiserie-narkoman. Og hvem ved? Måske ser vi ham som skurk eller helt i den næste danske krimifilm eller -serie.

”Jeg kunne godt forestille mig at blive filmskuespiller. I alle genrer. Bare kom an med det hele! Jeg havde en meget lille rolle i filmen ’Steppeulvene’ og da kameraet begyndte at køre, tænkte jeg: ’Hold da kæft! Det her, det er wauw’. Det gav et sug, som ikke kan sammenlignes med noget andet. En mærkelig form for magt, en intensiveret, højere tilstand af væren”.

”Jeg vil have, at hele Danmark skal danse ballet. Alle skal være med. Jeg glæder mig sindssygt meget og jeg håber, at danskerne vil tage de mange balletaktiviteter til sig. Ballet er for alle, for dans er en urkraft, som alle kan mærke og intuitivt forstår” — Nikolaj Hübbe

Det faldt ham naturligt at stå foran kameraet, også selvom han er opdraget på en scene, hvor alle bevægelser og grimasser er store og overdrevne, så de når helt ud til publikum. Hvorimod en lille ansigtstrækning ses på et nærbillede på det store lærred. ”

Jo tættere kameraet kom på, jo mere oplevede jeg, at den mindste bevægelse havde betydning. Tænk, hvor var det spændende. Jeg kunne blive forfalden til det.”

STRABADSER FOR PSYKEN

Nikolaj Hübbe kan godt mærke, at han har kørt sig selv hårdt. ”Ryggen værker ind i mellem og det kan snurre nede i benet, helt ud i storetåen. Jeg har ikke holdt mine ryg- og mavemuskler godt nok, efter jeg holdt op med at danse.”

Han er sluppet for de store skader gennem sin karriere, men han har set, hvordan unge dansere går ned med flaget, når de pludselig ikke kan det samme, som de plejer. ”Det er hele ens identitet, der er under beskydning, når vi får en skade. Hvem er jeg? Jeg er danser. Hvorfor er jeg? Fordi jeg danser. I kraft af at jeg bevæger mig rundt, eksisterer jeg. Man kan gå fra at svæve i luften, mærke den kæmpe frihed, manifestere sig selv og dele det med publikum: Se, er det ikke pragtfuldt?

Til et lille tvist med et knæ og pludselig er du parkeret som en eller anden gråspurv på Rådhuspladsen, der nipper til pølsebrød. Det er sgu da ikke særlig sjovt.” Man fornemmer på Nikolaj Hübbe, at han jagter suset. Adrenalinen. Og måske er det kun, når der er pres på, at han rigtig føler sig i live? ”Når man står, før tæppet går op, og kigger ned ad sig selv og tænker, om lidt forlader kødet knoglerne, så er det om at finde den faste grund under fødderne og sige: Det er dig, der ved, hvor skabet skal stå. Det er dig, der har tjek på bollerne, dig der sætter standarden. Samtidig tænker man: Hvorfor gør vi det her? Hvorfor udsætter vi os selv for det pres? Og man får mest lyst til bare at løbe hjem. Selvfølgelig udsætter man sin psyke for nogle strabadser. Men man gør det jo alligevel igen og igen. Og når tæppet går op, så kommer suset. Så ved man, hvorfor man gør det.”

Fra den 1. til den 9. juni afholder Den Kongelige Ballet Balletfestival og alle kan være med. Som optakt til festivalen drager hele ensemblet rundt i landet for at lære danskerne at danse ballet. De tre første uger af maj vil Nikolaj Hübbe udstikke tre nye ballettrin, som danskerne skal øve sig på til ugen efter. Hver uge kåres en vinder og tilsammen udgør trinene en ballet, som alle interesse- rede kan danse foran Det Kgl. Teater på Kongens Nytorv i København under Balletfestivalen lørdag den 2. juni.

”Jeg vil have, at hele Danmark skal danse ballet. Alle skal være med. Jeg glæder mig sindssygt meget og jeg håber, at danskerne vil tage de mange balletaktiviteter til sig. Ballet er for alle, for dans er en urkraft, som alle kan mærke og intuitivt forstår,” siger Nikolaj Hübbe, og hermed er opfordringen givet videre.

”Frem for at lave de der ensformige reptilbevægelser, som når man for eksempel står og hiver en vægt op og ned gentagne gange, så elsker jeg at lade musikken bestemme bevæ- gelsernes udformning” — Nikolaj Hübbe

 

NIKOLAJ HÜBBES TRE SUNDE RÅD

1: Gå en tur, helst med en ven eller kæreste

2: Forkæl dig selv hver dag, lav noget, som gør dig glad

3: Lav mad af gode råvarer, brug smør og fløde, drop lightprodukter, diæter og halvfabrikata

 

2019-05-06T20:45:34+00:00Interview, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.