HVAD ER “LOVE ADDICTION”?

/, Udvalgte A/HVAD ER “LOVE ADDICTION”?

HVAD ER “LOVE ADDICTION”?

Hvad hvis jagten på forelskelse tager overhånd? Kan man blive afhængig af forelskelse? Vineeth John og Marsal Sanches, begge fra University of Texas Health Science Center, diskuterer i tidsskriftet European Journal of Psychiatry begrebet ”love addiction” og hvordan det kan behandles.

”Love addiction” henviser til en ekstrem interesse i en romantisk partner. Det kan i princippet lyde sødt og uskyldigt. Men ved ”love addiction” sker det i et sådant omfang, at man mister kontrollen og skubber andre interesser, mennesker og almindelig adfærd til side. Afhængigheden kan altså føre til uansvarlig adfærd og problemer i forhold til både arbejdsliv og privatliv. Ligesom andre former for afhængighed, så er ”love addiction” forbundet med nydelse, men også med lidelse.

Man har mistet kontrollen med sit liv og alting drejer sig alene om denne forelskelse. Det anslås, at op til 10 procent af alle forelskelser kan kaldes sådan. Det er mest hyppigt blandt unge. Det anslås endda, at en fjerdedel af alle forelskelser i gymnasiealderen kan betegnes sådan. ”Love addiction” er en lidelse og kan sammenlignes med andre lidelser, hvor man bliver følelsesmæssigt afhængig.

Der mangler klare kriterier, som kan bruges til at fastslå, om en person faktisk lider af ”love addiction”. Men ”love addiction” sammenlignes især med ludomani. Ligesom ved ludomani kan den forel- skede i starten føle stor nydelse og euforisk stemning. Men man bliver mere og mere optaget af at opnå den stemning. Ved ludomani spiller personen mere og mere for at opnå den samme følelses- mæssige effekt, som han/hun opnåede i starten.

Hvis man lider af ”love addiction”, vil man typisk søge efter ny kærlighed, så snart man er single. For at genfinde den ekstreme nydelse, som man forbinder med at være forelsket. Så man kaster sig øjeblikkeligt ud i det ene forhold efter det andet. John og Sanches har ledt efter svar på, om man kan behandle ”love addiction”. Samtalegrupper, terapi eller psykolog- hjælp virker sandsynligvis bedst.

HVAD ER UTROSKAB?

Når du forstår dig på utroskab, så er der større sandsynlighed for, at du kan undgå utroskab. Både kemiske reaktioner og psykiske årsager spiller ind. Det fastslår forskere ved Berkeley University. Mange mennesker lyver eller undgår sandheden, fordi de er bange for at fortælle deres partner, at de ikke længere føler det samme i forholdet. Andre gange fordrejer man virkeligheden, fordi man er bange for at miste billedet af sig selv som den loyale og trofaste partner. Man kan også være styret af et ønske om at blive accepteret og elsket. Uanset om årsagen er en frygt for partnerens reaktion, behovet for at opretholde sit selvbillede eller behovet for at blive elsket — så er det ens egne behov, der har taget overhånd. Der mangler empati og forståelse for partneren.

Men når vi bliver bevidste om naturen i vores lyster, bliver bekendt med vores usikkerhed, skrøbelighed og behov, så kommer vi ind til kernen i os selv. Dermed får vi mulighed for at være ægte over for hinanden og dele vores uperfekthed med hinanden. Hvis du alligevel bliver forelsket (eller tiltrukket) af andre, mens du er i for- hold, så er der råd at hente. Alle følelser, uanset hvor stærke de end er, ændrer sig med tiden. I øjeblikket kan du være umådeligt tiltrukket af en anden. Du kan dog gøre dig selv bevidst om, at dine følelser for «tredjemanden»vil ændre sig med tiden.

Det kan hjælpe dig med at guide dine handlinger. Vær opmærksom på dine følelser. Iagttag dine følelser — og lad være med at dømme dig selv. Du kan se følelserne komme og forsvinde, men uden at lade dig styre af dem. Vær åben over for din partner. I kan aftale at fortælle hinanden, når I får følelser for andre. Ærlighed i forholdet kan få forholdet til at gro. Det kan gøre forholdet tættere og mere intimt. Det kan naturligvis være svært at fortælle din partner, fordi du er bange for at såre eller er bange for de reaktioner, det kan sætte i gang. Men lad ærligheden overvinde din frygt. Sidst, men ikke mindst: Lad være med at føre affæren ud i livet. Tal med din partner først, også selvom samtalen kan blive slutningen på forholdet.

2019-09-02T12:06:06+00:00Familieliv, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.