Hjælp mig – jeg er jaloux

/, Udvalgte A/Hjælp mig – jeg er jaloux

Hjælp mig – jeg er jaloux

Maria erkender, som en af de få, at hun er jaloux og får det fysisk dårligt og trækker sig helt ind i sig selv. Familieteraputen Inge Temple er klar med råd.

 

Kære Inge

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville skrive til en brevkasse, men jeg har sådan brug for en andens blik på min situation og synes det er svært at tale med mine veninder om det. Dels fordi jeg føler mig ret anderledes end dem og dels fordi jeg skammer mig lidt. Jeg er i et forhold til en dejlig mand, som jeg er rigtig glad for. Han er god ved mig, vi har det rigtig godt sammen og har været sammen i 3 år. Selvom han aldrig har givet mig anledning til det, er jeg meget jaloux: jeg bliver mistænksom og anklagende i min adfærd og jeg går og vogter på ham. Det ødelægger vores forhold og han har sagt til mig, at jeg må finde ud af at åbne op og slippe min jalousi, hvis vores forhold skal lykkes. Jeg får det selv nærmest fysisk dårligt, når jeg bliver fanget i jalousien og jeg ’imploderer’ på en måde – trækker mig helt ind i mig selv og kan ikke finde ud af at give udtryk for mine tanker.

Men min partner kan jo se og mærke på mig, at der er noget galt. Jeg havde et problematisk forhold til mine børns far og gik fra ham, fordi vi ikke kunne kommunikere sammen – han lukkede sig helt inde i sig selv og blev tavs, og når han gjorde det, mindede han alt for meget om min far. Det kunne jeg ikke leve med i længden. Hvordan kan jeg slippe af med min jalousi, så den ikke ødelægger det bedste forhold, jeg nogensinde har haft til en mand? Og hvordan åbner jeg op?

Hilsen Maria, 47 år.

Kære Maria

Tak for dit brev. Jeg har medtaget det, som var vigtigt for at kunne forstå dit spørgsmål og baggrund. Jeg tænker at det, du oplever, kan spores tilbage til familiemønstret fra din opvækst – nærmere bestemt til dit tilknytningsmønster. Tilknytningsmønstre dannes ud fra vores erfaringer i de første leveår, ca. op til 2-3 års alderen og er måden, hvorpå vi knytter os til andre, i første omgang vores mor og far. Vores tilknytningsmønster bliver til et grundlæggende mønster for vores personlighedsudvikling og for hvordan vi møder og tilknytter os andre. Dermed står mønstret centralt i vores personlige livsstrategi og bliver til det, der føles som dig på et grundlæggende plan.

Grunden til, at vi ofte render ind i de samme udfordringer flere gange er, fordi det har for vane at blive ved med at poppe op, indtil vi tager det op og kigger på det. Det er vores trang til at føle os trygge, der skubber til os og det bliver det ved med, indtil vi lytter. Heldigvis kan vi reparere vores mønstre gennem hele livet, og det behøver ikke nødvendigvis at ske der, hvor mønstret er opstået, oftest i relationen til vores forældre. Du har fortalt om din far, som på den ene side var en kærlig far og på den anden side en far, som trak sig og blev tavs. Når han gjorde det, blev du usikker og forvirret og det gjorde din mor også.

Hun trak sig derfor også og blev tavs – påvirket af udfordringerne i forholdet til din far. To tavse forældre, der har svært ved at udtrykke sig selv, skaber utryghed og usikkerhed i børnene. Det kunne tyde på, at du muligvis har en ambivalent tilknytning, som blev dannet ved forældre, der var ustabile i deres tilgængelighed: Er far/mor der eller ej? Det kan have gjort dig sensitiv overfor tavshed og tilbøjelig til ofte at ville under- søge: Er min partner der eller ej, vil han mig eller bliver jeg afvist? Dit mønster tog du med dig ind i forholdet til dine børns far, hvis tavshed også gjorde dig utryg. Du fortæller også, at du selv har svært ved at give udtryk for dine tanker og at det er svært for dig at åbne op. Måske er det svært for dig at finde hoved og hale i din adfærd, at finde ordene eller måske er det svært for dig at stole på, at din partner stadig vil have dig, hvis du viser dig, som den du er?

Åbenhed indebærer en angst for afvisning for nogle af os. Vi glemmer, at vi skaber en slags ’selvopfyldende profeti’, hvor vi ubevidst gentager vores eget ’vraggods’ ved at afspille mønstret – og til sidst ender vi med det, som vi frygter. Din partner oplever måske det, der gør dig utryg, på en helt anden måde og det kan være vanskeligt at forstå vores partner, hvis han/ hun har et andet tilknytningsmønster. Det vil derfor være svært for din partner at se, hvor din tavshed og usikkerhed kommer fra. Du kan selv tage action og rette op på dit vraggods.

• Brug tid på at kigge på dit tilknytningsmønster fra barndommen – hvad gjorde sig gældende i relationen mellem mor/far i i relationen til dig?
• Tal om det du finder frem til med din partner – I kan sammen gå på opdagelse i jeres mønstre og vraggods og blive jer bevidste om den indflydelse, som det har på jeres forhold.
• Træn at gøre dig selv tryg, læg ikke opgaven over på din partner. Når du sidder fast i dit mønster, kan du starte med at give dig selv den tryghed, du som barn havde brug for: sig det til dig selv, som du ville ønske dine forældre havde sagt til dig.
• Giv dig selv kærlig opmærksom- hed: se og anerkend dine udfordringer, din angst og dine behov. Og gør det med de kærlige briller på. Vi har alle lov til at have det, som vi har det. Når vi finder modet til at være åbne og autentiske, kan vi stå ved os selv. Vi bliver tydeligere overfor andre omkring os og det vil blive lettere for dem at forholde sig til os. Tag chancen.

Stor kærlig hilsen, Inge.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Inge Temple er coach og trivselskonsulent med speciale inden for arbejde med børn, unge og familier, især med temaerne trivsel, mobning og relationer. Formand for den frivillige landsforening Ung Uden Mobning. Læs mere på www.houseofheroes.dk.

2019-05-07T18:36:16+00:00FAMILIEBREVKASSEN, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.