GRÅ HÅR – hvorfor kommer de, og hvad kan du selv gøre for at mindske dem?

/, Udvalgte B/GRÅ HÅR – hvorfor kommer de, og hvad kan du selv gøre for at mindske dem?

GRÅ HÅR – hvorfor kommer de, og hvad kan du selv gøre for at mindske dem?

 De fleste over 40 år har spottet de første grå hår. Måske endda for længe siden. Nogle får nemlig allerede enkelte grå hår i 20’erne, mens andre er heldige først at stifte bekendtskab med dem i 30’erne eller 40’erne. Èn ting er dog sikkert, de duk- ker op før eller siden. Men hvorfor egentlig og hvordan holder du dem for døren længst muligt?

TEKST CHRISTINA BJØRN

”Åh, jeg får grå hår i hovedet af at tænke på det!” eller ”Øv, hvor giver det mig grå hår!”. Vi kender alle sammen sætningerne og ved, at grå hår ikke er noget, man ønsker sig inderligt. Og dog. Lige nu spreder de sig faktisk som en steppebrand på hovederne af de ekstra trendy typer, men når den dille er ovre, vil vi nok alle gerne vide, hvordan vi slipper af med de grå hårstrå igen.

Der forskes en del på området, og studier påviser en sammenhæng mellem flere ting. Først og fremmest er de grå hår alders- og kønsmæssigt betinget, men du kan også roligt regne med, at tendensen går i arv. Når det så er sagt, så er der heldigvis noget, du selv kan gøre, for at få de små melanocytter til at makke ret. Det hedder de nemlig, de små stamceller, som styrer vores pigmentering.

Og det er dem, det hele handler om. Lad os lige slå fast, at grå hår slet ikke er grå. De er hvide. Men de syner grå, når de blender sammen med din naturlige hårfarve. Og hver gang der dannes et hårstrå i hårsækken, så aflejrer melanocytterne den indkodede mængde pigmentering i de kreatinholdige celler, som bestemmer hårstrået farve.

Der aflejres en størst mængde eumelanin, hvis du er mørkhåret og mest pheomelanin, hvis du er blond. Hvis ikke denne proces sker, vil det nye hår, som vokser frem, være farveløst. Altså hvidt.

BEGRÆNSET MÆNGDE STAMCELLER

Ifølge Desmond Tobin, professor i cellebiologi hos University of Bradford, er alle født med et begrænset antal melanocytter. Disse stamceller er fra naturens hånd programmeret til at vandre ned i bunden af hårsækken, hvor de har deres relevans. De skal nemlig transportere pigment ind i hvert enkelt hårstrå. Med alderen dør disse stamceller, og fordi der ikke dannes nye, vil der ikke længere blive transporteret pigment til håret, når disse er opbrugt.

Lad os lige slå fast, at grå hår slet ikke er grå. De er hvide. Men de syner grå, når de blender sammen med din naturlige hårfarve

Hele hårpragten bliver dog ikke grå fra den ene dag til den anden, idet hver hårsæk, hver melanocyt og hvert et hårstrå har sin egen livscyklus. Pigmenteringen stopper som regel først gradvist i næsehårene, så hovedhårene, skægvæksten, kropsbehåringen og til sidst i øjenbrynene.

GENET TIL GRÅ HÅR

I et latinamerikansk studie, ledet af forsker og Ph.D, Dr. Kaustubh Adhikari fra University College London, med over 6.000 testpersoner, er det lykkes at identificere det gen, som bestemmer vores hårfarve, og der viser sig en sammenhæng mellem blond og gråt hår.

I 30 procent af tilfældene var det det samme gen, som afgjorde, om en person var blond, der samtidig afgjorde, hvornår personens melanocytter var brugt op. I lighed med professor Tobins resultater begynder den hvide befolkning at udvikle grå hår tidligere end andre befolkningsgrupper, nemlig i midten af 30’erne, mens asiater og afroamerikanere har gavn af melanocytterne i omkring et årti længere.

Kvinderne lidt længere tid, end mændene. … jo flere antioxidanter, du indtager, jo længere tid kan du udskyde celledøden i hårsækkene. I 70 procent af tilfældene er det derimod nogle helt andre faktorer, der er på spil, så som miljø, levevis, stress, hormonudsving, stofskifteproblemer og diverse mangelsygdomme, ligesom tidlig udvikling af gråt hår, ifølge The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, også kan være en indikator for stærkt forøget risiko for koronaarteriesygdom, anæmi, hudsygdommen vitiligo (hvide plamager) og osteopeni, som er forstadiet til osteoporose.

MUSEGRÅ AF STRESS

Stress er én af de værste syndere, hvad angår hårtab og forskydning af melanocytternes funktion. Undersøgelser på mus peger på, at øget stresshormon får stamcellerne til at forlade hårsækkene, for i stedet at søge tilflugt i underhuden, hvor de ikke har nogen reel funktion. Der er dog endnu ikke belæg for at fastslå, at det rent faktisk forholder sig sådan hos mennesker, men i en undersøgelse fra 2011, ledet af Nobelpristager Dr. Robert Lefkowitz, påvises det, at kronisk stress og øget stresshormon giver DNA-skader, der blandt andet påvirker de gener, som styrer hårpigmenteringen.

Hvis du udsætter dig selv for stress over en længere periode, forringer det samtidig din appetitregulering, din søvnkvalitet og dit overskud til motion og sund kost, hvilket heller ikke er gavnligt for din hårpragt.

Pigmenteringen stopper som regel først gradvist i næsehårene, så hovedhårene, skægvæksten, kropsbehåringen og til sidst i øjenbrynene.

BRINTOVERILTE-HÅR

Hydrogenperoxid, som er den korrekte betegnelse for det afblegende stof, har en naturlig indvirkning på håret efterhånden, som vi ældes. Produktionen af hydrogenoxid i cellerne stiger med alderen og medvirker til at hårstråene bleges.

Det, som du måske har gjort som ung, for at se lys og lækker ud, sker nu helt naturligt.

OXIDATIV STRESS

Rygning og luftforurening generelt har også indflydelse på cellernes aldring. Jo flere frie radikaler du udsættes for, jo højere beredskab er dit antioxidante forsvar i. Forskning har helt konkret påvist, at personer som får grå hår tidligt i livet, også har højere niveauer af såkaldte pro-oxidanter og lavere mængder af antioxidanter end dem, som endnu ikke har mødt et gråt hår.

En generel sund levevis i en normalvægtig krop har også indflydelse på hårets kvalitet, og jo flere antioxidanter, du indtager, jo længere tid kan du udskyde celledøden i hårsækkene. Især har vitaminet B12 vist sig gavnligt for korrekt celledeling og dermed også pigmenteringen fra melanocytterne. Vitaminet finder du kun i animalske fødevarer som lever, fisk, skaldyr, æg og mejeriprodukter.

MULIG KUR PÅ VEJ

Forskere på New York University Langone Medical Center nærmer sig en decideret kur mod gråt hår. Ved at isolere et bestemt protein, som koordinerer pigmenteringen mellem melanocytterne i hårsækken og keratincellerne i hårstrået, kan man således kontrollere hårets farve.

Med denne opdagelse vil man i fremtiden kunne tilsætte proteinet i hårplejeprodukter og kosttilskud. Et andet studie arbejder også med at spejlvende den naturlige forekomst af brintoverilte i håret ved hjælp af UVB-aktiveret pseudocatalase, som kaldes PC-KUS.

En metode, der også afprøves på vitiligo-patienter, som lider af hvide pigmentforladte plamager på huden. Mens jagten på en kur mod de grå hår endnu er under udvikling, er det vigtigt at pointere, at det er langt sundere at lade håret gråne naturligt, end at farve det med giftig hårfarve, så måske du skulle omfavne modedillen, som også galdes ”granny grey” og så i øvrigt leve så sundt og afstressende som muligt.

2019-02-25T08:20:04+00:00Din krop, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.