FEDT OG FØLELSER FREMMER EVNEN TIL AT HUSKE

/, Udvalgte A/FEDT OG FØLELSER FREMMER EVNEN TIL AT HUSKE

FEDT OG FØLELSER FREMMER EVNEN TIL AT HUSKE

En god hukommelse handler ikke bare om at fylde hjernen med viden. Det er lige så vigtigt at finde de rigtige bidder af information, når de skal bruges. Hvis du panikker, går klappen ned, advarer cand. mag. i psykologi og hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO ANNE KRING

Hver dag tager masser af mennesker på indkøb med hovedet fuldt af billeder. Det kan fx være stills fra hjemmet, hvor de varer, der skal købes, visualiseres, og på den måde bliver lettere at huske. ”Den korte forklaring på, at memoteknikker virker, er, at hjernens hukommelsessystemer oprindelig er designet til billeder, musik, rim&remser og ikke mindst: følelser. Tal og andre abstrakte elementer er kommet til relativt sent i evolutionen og generelt sværere for os at bearbejde og fastholde. Et telefonnummer kan lige gå an, fordi det ikke er for langt. Men du skal gentage nummeret for dig selv igen og igen, mens du finder pen og papir. Gerne rytmisk og melodisk, så hjernen tror, det er en form for musik,” forklarer forfatter, cand. mag. og hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.

STORE FØLELSER GIVER KLARE MINDER

Dosmersedler og telefonnumre når sjældent længere end til arbejdshukommelsen, også kaldet kortidshukommelsen. Her, lige over ørerne, ligger informationerne nogle minutter. Så ryger de enten ud igen til fordel for noget andet eller videre til langtidshukommelsen, der har bedre plads, men ikke desto mindre kun kan kapere de vigtigste og mest brugbare informationer.

Noget skal kasseres. For en god hukommelse handler ikke kun om at fylde hjernen med input. Det afgørende er, hvor hurtigt, du kan finde den viden, der skal bruges, påpeger hjerneforskeren: ”Det er ikke hukommelsens størrelse, der afgør, hvor godt eller hvor meget, vi husker på længere sigt. Derimod er det ret afgørende, hvor intens og følelsesmættet en erfaring er. Jo stærkere følelser, der er forbundet med en oplevelse, des lettere er det typisk at fastholde og finde den i hukommelsen,” siger Ann-Elisabeth Knudsen.

“Det første kys husker mange mennesker fx ganske klart. Og de fleste over 30 har en klar erindring om, hvad de lavede 11. september 2001. De stærke billeder og følelser har lagret netop dén dags oplevelser og udødeliggjort detaljer, der sandsynligvis ellers var gået i glemmebogen.”

KVINDER HUSKER BEDST

Studier fra bl.a. Sverige har vist, at hvor gennemsnitlige mænd er bedre til at huske steder og navigere efter hukommelsen end gennemsnitlige kvinder, har kvinderne både større ordforråd og er bedre til at huske ansigter, samtaler og episoder end mændene. Især, hvis det erindrede er forbundet med stærke følelser At der statistisk set er klare forskelle på mænds og kvinders hukommelse, betyder ikke, at alle mænd eller alle kvinder husker på en bestemt måde, understreger Ann-Elisabeth Knudsen.

Men kønsforskelle er der altså. Og meget tyder på, at kønshormoner er en del af forklaringen. Ann-Elisabeth Knudsen henviser her til den amerikanske læge og professor fra Columbia University i New York Marianne Legato, der har forsket i det kvindelige kønshormon østrogens betydning for hukommelsen.

“Mænds hjerner svinder mere ind med alderen end kvinders gør, og ifølge Legato hænger det sammen med, at østrogen beskytter nervecellerne og dermed giver mulighed for at bevare mest mulig hukommelse,” forklarer hun.

“Mænd producerer også østrogen, men ikke i nær så store mængder som kvinder.” At kropsfedt er med til at holde østrogenniveauet oppe, kan måske være en trøst for alle kvinder med former. Ikke mindst efter overgangsalderen, hvor mængden af beskyttende østrogen generelt falder.

TRE TYPER

Episodisk hukommelse kalder forskerne erindrede hændelser, som det første kys og 9/11 er eksempler på. Forskerne opererer med tre slags: Episodisk-, semantisk- og procedurehukommelse.

Procedurehukommelsen har hovedsæde i lillehjernen og er lidt af en automatpilot. Her ligger en masse praktiske færdigheder såsom at cykle, køre bil, binde snørebånd og holde på kniv og gaffel.

Semantisk hukommelse er den mest drilagtige. Det er nemlig dén, der holder styr på fakta som pinkoder, ordforråd, navne, hovedstæder, matematiske formler og pensum til næste eksamen.

Midt i et slag Besserwisser nægter den semantiske hukommelse at finde navnet på skuespilleren Orlando Bloom. At han spiller Legolas i Ringenes Herre og Will Turner i Pirates of The Caribbean dukker modvilligt frem op fra langtidshukommelsen. Men hvad skuespilleren hedder, er tilsyneladende slettet fra den indre harddisk.

STRESS BLOKERER

“Navnet er faktisk derinde. Men stress får klappen til at gå ned,” forklarer Ann-Elisabeth Knudsen. ”Hjernen gør sit bedste for at finde den information, der mangler. Men præstationspres frigiver stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol. De lukker nu signalovergangene mellem nervecellerne i hjernen ned, og måske ligger “Orlando Bloom” ikke lige i et arkiv med vigtige informationer, men på én af de afspærrede hylder.”

Når gæsterne er gået hjem, forsvinder præstationspresset, og de neurale netværk lukker op igen. Med flere timers forsinkelse dukker svaret på spørgsmålet op. ”Hvis du vil vinde i Besserwisser, er den bedste strategi altså at slappe af. Være lidt ligeglad. Målrettet og bevidst, ja, men ikke så anspændt, at hjernen overvurderer, hvad der er på spil,” anbefaler Ann-Elisabeth Knudsen.

SÅDAN HUSKER HJERNEN:

• KODNING. Input registreres. På millisekunder udvælger hjernen, hvilke informationer, der skal tilbageholdes og sendes videre til korttidshukommelsen.

• LAGRING. Input bearbejdes. I korttidshukommelsen bruges informationer her og nu. En del ryger kort efter ud igen. Men enkelte informationer sendes videre til langtidshukommelsen.

• KONSOLIDERING. Input arkiveres. At få fæstnet en hændelse eller erfaring i langtidshukommelsen kræver opmærksomhed, sammenhæng og gentagelse. Faktisk skal hele det indre arkiv omstruktureres en smule hver gang.

• GENKALDELSE. Input hentes frem igen. Lagret viden forsvinder ikke, men kan være svær at finde og samle igen. Især, hvis der er gået lang tid. Hjernens søgeord kaldes associationer. Det, du husker, er ordnet i dit helt eget logiske system, hvor alle informationer er delt op i små bidder og passet ind i mange forskellige sammenhænge.

Du skal ”tænke efter” for at få alle delene med. Typisk kniber det mest med navne og datoer, mens synsindtryk og følelsesmæssige indtryk er lettest at finde frem påny.

2019-10-23T19:56:18+00:00Din krop, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.