FARLIGT AT BASERE SIN KOST PÅ PROTEINER

//FARLIGT AT BASERE SIN KOST PÅ PROTEINER

FARLIGT AT BASERE SIN KOST PÅ PROTEINER

Det er blevet populært at udelukke kulhydraterne og at basere sin kost på proteiner. Men ifølge nye studier kan det være en særdeles dårlig idé.

Det er blevet populært at undgå kulhydrater, såsom brød og pasta, og i stedet at spise mere protein. Ifølge fortalerne for en sådan kost er der mange fordele. De mener blandt andet, at det kan hjælpe til en lavere vægt. Nogle studier har da også vist, at en kost, der er lav på kulhydrater faktisk hjælper til vægtkontrol og forbedret blodtryk. I hvert fald på kort sigt. Men disse undersøgelser viser ikke, hvordan en sådan kost vil påvirke kroppen på længere sigt. Men et studie i tidsskriftet The Lancet sætter nu alvorlige spørgsmålstegn. Studiet blev offentliggjort i august 2018. Da det er blevet så populært at skære ned på kulhydraterne, og i stedet at basere kosten på proteiner, ville forskerne undersøge, om der er nogen påviselig sammenhæng mellem kulhydrat/protein indtaget og dødelighed. Studiet blev udført i USA og tog udgangspunkt i data, der blev igangsat i 1987. Dengang var de cirka 15.500 deltagere, som både omfattede mænd og kvinder, mellem 45 og 64 år. Deltagerne udfyldte detaljerede spørgeskemaer om deres kostvaner. Over de følgende 25 år døde mere end 6.000 af deltagerne.

MODERAT INDTAG ER BEDST
Ved sammenligning af indtaget af kulhydrater med dødeligheden viste studiet, at deltagerne, der fik 50-55 procent af deres kalorier fra kulhydrater i gennemsnit levede fire år længere, end dem med et lavt indtag af kulhydrater. Sandsynligheden for at en person med et lavt indtag af kulhydrater døde i løbet af de 25 år, som studiet strakte sig over, var cirka 20 procent højere, sammenlignet med gruppen, der indtog kulhydrater i moderate mængder. Studiets ledende forfatter, Sara Seidelmann, Brigham & Women’s Hospital i Boston, forklarer således: “En kost, der erstatter kulhydrater med protein eller fedt har vundet bred popularitet som strategi for både sundheden og vægttab. Men vores data viser, at en kødbaseret kost med et lavt indtag af kulhydrater kan betyde kortere levetid og altså bør frarådes”.

Forskerne påpeger dog, at man heller ikke bør indtage for mange kulhydrater. De deltagere, der indtog 70 procent eller mere af deres samlede kalorier fra kulhydrater mistede nemlig i gennemsnit et leveår, når der sammenlignes med gruppen med 50-55 procent. “Der viste sig en U-formet sammenhæng mellem andelen af energi, der kommer fra kulhydrater, og dødeligheden: En andel på 50-55 procent af energien fra kulhydrater var forbundet med den laveste dødelighed. Både lavt kulhydrat-indtag (under 40 procent) og højt kulhydrat-indtag (over 70 procent) viste større dødelighed, end blandt dem med moderat indtag,” fastslås det i studiet.

HOLD IGEN MED RØDT KØD
Det er imidlertid muligt at reducere forbruget af kulhydrater og fortsat leve sundt. Hvis man i stedet for kød indtager plantebaseret fedt og protein – for eksempel avocado, nødder, bønner og linser – kan man leve sundt og blive gammel. ”De personer, der foretrak plantebaseret protein og fedt fra kilder såsom grøntsager, nødder, peanutbutter og fuldkornsbrød, havde lavere dødelighed,” fastslås det dermed i studiet. Professor Walter Willett, der ligeledes deltog i studiet, uddyber: “Både for lidt og for meget kulhydrat kan være skadeligt. Men hvad der virkelig betyder noget er typen af fedt, protein og kulhydrat”. Med andre ord peger det på, at det ikke så meget er mængden af kulhydrater eller proteiner, der er afgørende for et langt og sundt liv. Det vigtige er i stedet, at man undlader at overdrive sit forbrug af kød. Og det er særligt rødt kød, der ikke bør spises for meget af. Årsagen til at plantebaseret protein og fedt er bedre end animalsk skal primært findes i, at planter indeholder mindre mættet fedt. Desuden indeholder planter ofte mere fiber og flere næringsstoffer. Personer, der indtager store mængder af rødt kød, har større risiko for kræft og hjerteproblemer. Dette er også grundigt dokumenteret i tidligere studier. Meget tyder således på, at det er uklogt i årevis at holde sig til en kost, der er lav på kulhydrater, hvis man erstatter med animalske proteiner og studiet opsummerer: “Disse data frembringer yderligere bevis for, at en kødbaseret lav-kulhydrat kost bør undgås. Hvis man alligevel ønsker at reducere sit indtag af kulhydrater, er det bedst at erstatte med plantebaseret fedt og protein – som en langsigtet tilgang til sund aldring”.

2018-12-10T00:00:30+00:00Protein|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.