Et godt fællesskab

/, Udvalgte A/Et godt fællesskab

Et godt fællesskab

Nogle taler mere end andre, når de mødes. Det er dog helt afgørende også at være en del af et fællesskab, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet.

TEKST OG FOTO: NILS SJØBERG

”Jeg kommer, fordi det er hyggeligt at være sammen med jer andre”, siger Lis Andersen. ”Og for at være fri for manden”, indskyder Kirsten Nielsen, der fortæller, at man skal finde sit frirum, ”så man ikke sidder lårene af hinanden, når man er gået på efterløn og pension”.

Lis Andersen og Kirsten Nielsen har netop sat sig på de pladser, som sidst på eftermiddagen var optaget af Carl Riisgaard og Erling Vargaard, da de var i Rock Café i det samme lokale på Kolding Bibliotek. Biblioteket ligger lige over for Koldinghus, og selvom det ikke er alle byer, som har et historisk slot, så er begivenhederne i Kolding kun udtryk for, hvad der sker tusindvis af steder landet over.

Mennesker mødes for at være sammen. For Lis Andersen og Kirsten Nielsen er det et spørgsmål om at være med i en strikkeklub med en halvsnes damer. ”Det sker temmelig mange gange, at jeg ikke får fundet strikketøjet frem, men bare får snakket”, lyder det fra Jette Blond, som sidder skråt overfor Lis Andersen og Kir- sten Nielsen.

”Vi kommer for at sladre”, tilføjer hun, imens Lis Andersen fastslår, at de også mødes med strikketøjet om mandagen, når de ses i Kvarterhuset, som er et sted for frivillige i den anden ende af byen. ”Det er vigtigt, at det er gratis, og at vi svinger godt sammen”, mener Lis Andersen, der ikke lægger skjul på, at de efterhånden kender hinanden rigtig godt. Det er primært håndarbejdet og hyggen ved at være sammen, der er afgørende. Om mandagen er der også andre former for kunsthåndværk, syning, hækling og meget andet på programmet, når de mødes med betydelig flere mænd og kvinder i alle aldre.

”Jeg er også i læseklub, hvor vi når rundt om rigtig mange ting”, supplerer Anne Christiansen, som indtil nu har haft travlt med sin medbragte kaffe og sit strikketøj.

SAMMEN OM MUSIK

Om eftermiddagen har der været Rock Café i de samme lokaler, som strikkeklubben nu har indtaget. En flok mænd i alderen 50+ har sat hinanden stævne klokken 16 og indleder med at give hinanden hånden. De har alle gjort et stort arbejde med at finde et stykke unikt rock hjemmefra. I foråret fejrede biblioteket Rock Cafeens 100 gangs jubilæum med at give kage. Det var helt enestå- ende, men salonens medlemmer føler sig også som noget særligt, selvom de meget gerne tager imod nye medlemmer med åbne arme. Alle er mere end velkomne ligesom i strikkeklubben om aftenen.

”Det er mine bedste timer om ugen”, siger Carl Riisgaard, da han sidder i Rock Cafeen. Han er også med i politisk arbejde og har været primusmotor i den lokale artbio, som også bygger på frivillighed og fællesskab. ”Det er fællesskabet med andre, som er afgørende for mig”, fortæller han. Medlemmerne lytter til hinandens medbragte musik. Det kan ikke blive højt nok, når musikken spiller. Musikvideoerne præsenteres, når der er nogen.

”Vil du røbe, hvilken sammenhæng der er mellem musik og video”, spørger Carl Riisgaard, da Keminova Cowboys musikvideo er færdig. I godt fem minutter har de 10 deltagere i Rock Cafeen set på en tegneseriefigur, som ridder rundt på en gris i videoen Prinsessen Af Jylland. Jan Østergaard svarer med et grin og et klart ”Nej”. Tonen er slået an.

Bruno Kjær, som også er en af de faste deltagere, er klar ved CD’en, som han passer. Han skruer godt op for Red River Rock fra 1959. Den får ikke for lidt, når Johnny and the Hurricanes eller andre af de store hits fra 50’erne, 60’erne og 70’erne spilles.

”Kan det passe, at de spillede i Kolding i 70’erne”, spørger en anden, imens de andre gør det klart, at der tager han vidst fejl. Det næste nummer bliver sat på. Det er Tom Berg, som har taget Shalom Hanoch’s Or Israeli med. En af deltagerne synes, at det lyder som Johnny Madsen, og en anden replicerer med, at det kan jo være, at de er brødre. Der bliver stilhed, da Erling Vargaard sætter Tarja Turunen’s YouTube video Colours In The Dark på maskinen.

Det samme gælder, da Leon Lykkegaard sætter Life is A Problem med Spiritualized på efter først at have introduceret deres tekst med at sige: ”Hør nu efter. Det her er godt. Det siger os noget”. Efter et stykke tid bryder sangen igennem: ”Jesus won’t you be my radio…” ”Hans stemme er som Bob Dylan.” ”Det er bare godt”, tilføjer Carl Risgaard anerkendende og der nikkes bordet rundt.

Der bliver spillet meget mere musik, end der bliver snakket i lokalet. Hele 17 numre spilles og kommen- teres i løbet af de to timer, som Carl Riisgaard kalder for ugens bedste underholdning. At deltager- ne holder af hinanden understreges af Leon Lykkegaard, der er en af ophavsmændene til Rock Cafeen. ”Vi fejrer hinandens fødselsdage. Skriver til hinanden og ses også ind imellem uden for cafeen. Det vigtigste for os er, at vi har et godt fællesskab.”

2019-10-03T11:55:56+00:00FÆLLESSKAB, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.