Er naturen løsningen?

//Er naturen løsningen?

Er naturen løsningen?

Hvert år investeres der milliarder af kroner i naturoplevelser som forebyggelse og helbredelse. Nogle forskere finder det genialt, mens andre fortsat rejser tvivl om naturens helbredende muligheder.

Tekst: Nils Sjøberg

93 procent af danskerne mener, at naturen i sig selv har en positiv betydning for deres humør og helbred. Undersøgelser fra Skov og Landskab på Køben- havns Universitet viser, at der er direkte sammenhæng mellem, hvor langt folk bor fra grønne områder, hvor ofte de besøger dem, og hvor stressede de er. Amerikanske undersøgelser viser, at et brækket ben heler hurtigere på en stue med udsigt til naturomgivelser end på en stue, der vender ud mod bymiljø.

Allerede i 1984 påviste Roger S. Ulrich, der i dag er professor i arkitektur ved Center for Healthcare bygning og forskning på Chalmers University of Technology i Sverige, at patienter med udsyn til træer kom sig hurtigere efter en operation end patienter, hvis eneste mulighed var at kigge på en murstensmur. Roger S. Ulrich har siden haft direkte indflydelse på hospitalsbyggeri til milliarder verden over, og er i dag den oftest citerede forsker på internationalt plan i evidensbaseret sundhedsvæsen og design. Professor Roger S. Ulrichs synspunkt blev i 1989 fulgt op af Rachel og Stephen Kaplan, der er professorer i miljøpsykologi på University of Michigan, USA.

Parret påviste, at mennesker er bedre til at koncentrere sig efter at have været i kontakt med naturen. De formulerede hypoteserne bag ’Attention Restauration Theory’ om, at naturen adskiller sig fra andre omgivelser ved at være meget lidt krævende og styrende for vores opmærksomhed. ”Naturen er en ladestation for de mentale batterier”, siger de i konklusionen i ’Attention Restauration Theory’.

Også den friske luft og den grønne farve mente de kunne bidrage til, at der sendes beroligende signaler til hjernen, som derpå får nervesystemet til at sænke pulsen og blodtrykket og nedsætte stressrelaterede hormoner såsom adrenalin og kortisol – og på den anden side øge de ’gode’ signalstoffer såsom serotonin og dopamin. Konsekvensen er en sti- gende følelse af velvære, ro, vitalitet og positivitet, fremgår det af Rachel og Stephen Kaplans artikel i det videnskabelige magasin ’Nautilus’. Det videnskabelige grundlag for at bruge naturen til først og fremmest mental helbredelse og forebyggelse var dermed for alvor slået igennem, men allerede tilbage 500 år før vores tidsregning anlagde kong Kyros den Store af Persien en have. Havens for- mål var, at den skulle fungere som en lise for sindet med sin ro, sine farver og dufte. Naturens betydning kunne ikke bevises, men syntes afgørende for det menneskelige velbefindende.

NATUREN FOREBYGGER

Natur og mental sundhed er et svært område at forske inden for, fastslår Ulrika K. Stigsdotter, der er professor på Københavns Universitet i landskabsarkitektur med særligt henblik på sundhedsdesign. Interessen for naturens forebyggende og helbredende betydning er blevet helt afgørende i en tid, hvor depression er den mest udbredte lidelse i verden ifølge Verdens- sundhedsorganisationen (WHO).

Når naturen således får ekstra fokus, skyldes det også, at stress- relaterede sygdomme og angst bevisligt, er mere hyppige blandt byboere end resten af befolkningen. Betydningen af byens støj på den ene side og naturens ro på den anden underbygges blandt andet af miljøpsykolog Greg Bratman, fra Stanford University, USA. I et forskningsprojekt i ’Proceedings of the National Academy of Sciences’ beskriver Greg Bratman, hvordan han sendte to grupper af deltagere på en halvanden times gåtur.

Den ene ud i et åbent landskab med spredte egetræer og stubbe. Den anden langs en stærkt trafikeret og firesporet vej. Før og efter målte han og hans kolleger deltagernes puls og åndedræt. Desuden foretog de en hjerneskanning. Der var en markant forskel i et center i den forreste del af hjernen, der er aktivt, når mennesker ruger over noget og har gen- tagne tanker med negative følelser. Hos deltagerne, som var ude i naturen, faldt hjerneaktiviteten i dette område.

”Man ved, at en stærk tilbøjelighed til at gruble kan føre til depression. Jeg kan nu påvise, at ophold i naturen kan modvirke denne grublen”, siger han.

NATUREN SOM FRIKVARTER

Greg Bratman står ikke alene med denne antagelse. Professor Rich Mitchell fra Institute for Health and Wellbeing på University of Glasgow, Skotland, konkluderer på baggrund af skotske sundheds- data, at fysisk aktivitet i et naturmiljø nedsætter risikoen for dårlig mental sundhed mere end fysisk aktivitet i andre omgivelser.

”Fysisk aktivitet er godt i sig selv, men når aktiviteten udfoldes i natur øges effekten, og det kan modvirke mental overbelastning”, skriver Rich Mitchell i en videnskabelig artikel i ’Social Science & Medicine’. Professor Rich Mitchell gør dog samtidig opmærksom på, at meget forskning bygger på deltagernes subjektive opfattelse som følge af selv-rapportering, mens der kun er få objektive målinger.

”Vi ved kun lidt om de kendte årsagssammenhænge mellem de aktive faktorer i naturen og de specifikke psykiske virkninger. Natur er mange ting; fra grønne striber og buske i byer over plæner og parker til skov og strand. Det er ikke kun naturen i det fysiske miljø, som har betydning for det enkelte menneskes velbefindende. Det gør også sammensætningen af ikke-natur. Det vil sige bygninger, veje, transportforhold og så videre. Trafikstøj med videre.

Foruden de grønne omgivelser kan selve ’frikvarteret’ fra hverdagens larm betyde noget for den enkelte”, siger Rich Mitchell og bemærker desuden, at forskningen af naturens betydning for sundhed og forebyggelse som oftest også sker i et fællesskab med andre: ”Vi skal derfor også være opmærksomme på, at det kan have betydning for det enkelte menneskes velvære, at vores forskning sker under nogle specielle vilkår. Det kan være i særlige fællesskaber med andre, hvor det er fællesskabet, som virker helbredende på den enkelte. Forskningen vil også ske, så den enkelte person oplever op- mærksomhed fra en terapeut. Det kan også have betydning for den enkelte. Således ved vi, at opmærksomhed og følelsen af at være i centrum øger vores velvære”.

NATUREN SKAL HJÆLPES

På baggrund af svar fra over 11.000 danskere konkluderer Ulrika K. Stigsdotter og en forskergruppe med hende fra København Universitet, at personer, der bor langt fra et grønt område, har et dårligere psykisk velbefindende og højere stressniveau, end personer, der bor tættere på. På samme måde er der en sammenhæng mellem sjældne besøg i grønne områder og højt stressniveau.

Det bekræftes af Kjeld Fredens, der er læge og har været tilknyttet Aarhus Universitet som hjernefor- sker i godt 35 år. Kjeld Fredens for- klarer, at menneskets hjerne består af to dele. Den ene er fokuseret opmærksomhed og den anden er den spontane opmærksomhed. “Vi har brug for begge hjerneaktiviteter. Når vi eksempelvis løser en arbejdsopgave, anvender vi den fokuserede opmærksomhed. Det er når vi læser, regner og løser konkrete problemer. Den anden anvender den spontane opmærksomhed, når vi er afslappede og åbne. Den giver os overblik, kreativitet og evnen til at forstå større sammen- hænge”, siger han.

“Vi kan ikke klare os uden begge dele. Vi kan ikke tåle at leve i ko stant stress. Vi har brug for den re- fleksion og ro, som naturen giver os, hvis vi skal være hele mennesker“. Nogle forskere maner dog til forsigtighed. Terry Hartig, der er professor i psykologi ved Uppsala Universitet i Sverige, er enig i, at natur gør godt for menneskers psyke. Men mener imidlertid, at man skal passe på ikke at overfortolke natu- rens gavnlige virkning. ”Så længe vi ikke ved mere, må vi ikke træffe forhastede konklusioner, selvom det er fristende”, anfører han.

Rich Mitchell minder samtidig om, at der findes mennesker, som ikke er trygge i natur, og at der kan være en tendens til, at de bliver overset i forskningen.

Amygdala

Amygdala eller mandelkernen, er den del af hjernen, der håndterer frygt og forsvarsreaktioner. I forbindelse med intenst stress eller langvarig depression sender amygdala skadelige stresshormoner ud i andre dele af hjernen. Blandt andet til hippocampus. Hippocampus spiller en rolle i forhold til vores hukommelse og evne til refleksion. Ved intenst stress eller langvarig depression kan hippocampus tage skade og blive mindre. Der er påvist en direkte sammenhæng mellem antallet af kamphandlinger og hippocampus’ svindende størrelse hos soldater med posttraumatisk stresssyndrom. Ophold i naturmiljøer har påviseligt en gavnlig effekt på vores evne til at reflektere og sætte tingene i sammenhæng. Naturen har derfor positiv effekt på hippocampus’ størrelse og funktionsdygtighed og kan bruges i behandling af stress og psykiske lidelser.

2019-06-26T06:36:11+00:00Naturen kalder|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.