Er mindfullnes løsningen?

/, Udvalgte B/Er mindfullnes løsningen?

Er mindfullnes løsningen?

Danske skoleelever skal lære mindfulness samtidig med, at kritiske danske og internationale forskere kun ser mindfulness som en symptombehandling.

TEKST: NILS SJØBERG

Mindfulness er så accepteret i Danmark, at regeringen har afsat 12,5 millioner kroner til at uddanne lærere til at håndtere børns stress gennem mindfulness. Samtidig tilbyder flere virksomheder deres medarbejdere mindfulness med det formål at håndtere stress. Overlæge og centerchef for Dansk Center for Mindfulness, Lone Overby Fjord, er begejstret.

”Mindfulness kan lære den enkelte at regulere stress og det kan forbedre relationer, som det allervigtigste for vores mentale sundhed”, siger over- lægen og tilføjer: ”Det kan have stor positiv effekt, når eleverne i dagligdagen møder lærere og pædagoger, der er uddannede i teknikker inden for mindfulness”. Øvelserne i skolen kan for eksempel være koncentrations- og nærværsøvelser, som skal lære børnene at komme i kontakt med deres tanker, følelser og sanser.

KRITIK AF OPHAVSMANDEN

Det er dog langt fra alle, der er lige begejstrede for mindfulness. Flere og flere rejser spørgsmålet, om mindfulness skal ses som en kur, der kan komme problemet med børns stress og mistrivsel til livs, eller om det snarere er symptombehandling. Stressforsker på Aalborg Universitet, Einar Baldursson, rejser den samme kritik i forbindelse med, at adskillige arbejdspladser nu tilbyder mindful- ness til medarbejdere for at forebygge og mindske stress.

”Det er en skjult buddhistisk mission, der fokuserer på at få os alle til at acceptere stress og udfordrende arbejdsliv. Man burde se på de reelle problemer i stedet for at symptombehandle”, siger Einar Baldursson. Synspunktet deles af filosoffen Svend Brinkmann, der mener, at vor tids danskere ønsker at finde for mange løsninger på tidens udfordringer ved hjælp af mindfulness.

Baldursson og Brinkmann retter dermed kritik af Jon Kabat-Zinn, som bragte mindfulness til Vesteuropa som en hjælp mod stress i 70’erne.

BALANCE I SINDET

Den mest markante kritiker af Jon Kabat-Zinns måde at bruge mindfulness som et alternativ til medicin er dog Serge Benhayon. Ligesom Jon Kabat-Zinn er Serge Benhayon amerikansk stressforsker. ”For mig mangler der i mindfulness forståelse af, hvad der faktisk bestemmer den måde, vi tænker på, træffer beslutninger på, handler på og i sidste ende lever på”, siger Serge Benhayon, der mener, at det ville tjene alle, hvis man var mere opmærksom på kvaliteten i de valg, som vi tager.

”Hvis mindfulness skal lykkes, skal vi lære at leve i balance med os selv”, siger han. Jon Kabat-Zinn svarer igen på Serge Benhayons kritik ved at gøre opmærksom på, at mindfulness netop giver mennesker evnen til koncentration. ”Mindfulness er med til at skabe balance i det enkelte menneskes sind og den enkelte mulighed for at overskue sine tanker”, argumenterer Jon Kabat-Zinn.

2019-05-06T19:44:03+00:00Mentaltræning, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.