ER DU STRESSET? DET KAN SES PÅ DIT BARN

/, Udvalgte A/ER DU STRESSET? DET KAN SES PÅ DIT BARN

ER DU STRESSET? DET KAN SES PÅ DIT BARN

S tørre risiko for barnets overvægt, hvis moren er stresset. Det et kort fortalt konklusionen i et nyt studie. Det er velkendt, at for lidt bevægelse og for mange kalorier øger børns tendens til fedme. Men der har også været overvejelser om, at mødres stressniveau spiller ind. Forskere fra University of Bristol, Berlin Institute of Health samt Centre for Environmental Research (UFZ) har derfor undersøgt, hvordan morens stress påvirker barnets vægt.

De fandt frem til, at det ikke blot påvirker barnets øjeblikkelige vægt, men at det også påvirker udviklingen i barnets vægt. Studiet er præsenteret i BMC Public Health. ”Når det drejer sig om barnets udvikling, så er perioden mellem graviditet og barnets første leveår særligt følsomme over for eksterne påvirkninger, der kan føre til sygdom og fedme,” pointerer Kristin Junge fra UFZ. LiNA er et omfattende studie, der fokuserer på børns udvikling ud fra faktorer som livsstil og forurening, og hvordan det påvirker barnets udvikling af allergi, luftvejsproblemer og fedme.

Forskerne tog udgangspunkt i data fra LiNA-studiet og baserede deres undersøgelse på knapt 500 mor-barn par. Mødrenes stressniveau fremkom gennem svar om frygt og bekymringer, anspændthed, livsglæde osv., som de havde udfyldt til LiNA-studiet.

FØLSOM FASE

”Vi så på data om mødrenes oplevede stress gennem graviditeten og i barnets første to leveår og sammenlignede med børnenes udvikling i BMI, indtil de fyldte 5 år.” Sammenhængen er tydelig. Hvis moren oplevede meget stress, så var der stor sandsynlighed for, at barnet ville udvikle et højere BMI. ”Det første leveår er en følsom fase og er en faktor, der påvirker tendensen til overvægt,” fortæller Kristin Junge.

Samtidig bruger mor og barn typisk meget tid sammen i det første leveår. ”Der må derfor lægges særligt vægt på morens tilstand i barnets første leveår,” bemærker Saskia Trump fra Berlin Institute of Health. ”Mødres stress må tages alvorligt. Jordemødre, læger og andre i sundhedssystemet må være særligt opmærksomme på tegn på stress i det første år efter fødslen,” bekræfter Kristin Junge.

”Vi kan fremme mødrenes velbefindende og forebygge, at deres børn bliver overvægtige.” Studiet viser samtidig, at morens stressniveau efter at barnet er fyldt to år har mindre effekt på barnets vægt.

3 TIPS MOD STRESS

“Med alle livets gøremål, deadlines og aftaler, så kan det være nærmest umuligt at und- gå stress. Det kan komme fra øjeblikkelig frustration eller fra længerevarende problemer,” fortæller David Puder, Loma Linda University.

”Af hensyn til helbredet er det vigtigt at vide, hvordan du skal håndtere alle de stressende situationer i dit liv.” Udover sin akademiske beskæftigelse vejleder han folk i håndtering af stress. ”Det kan føles som om, at stress overtager ens liv. Men ved at træde et skridt tilbage kan du se det større billede.”

”Det at overgeneralisere eller at tænke i alt eller intet, kan gøre en stress endnu værre. Det kan få stressen til at virke overvældende.” “For at undgå det så prøv at fjerne dig selv fra midten af situationen. Se de positive aspekter i stedet for at se al- ting i en situation som negativt.” David Puder peger på, at en god måde at blive bedre til at håndtere stress faktisk er ved hjælp af styrketræning.

AKTIV LIVSSTIL

”Det er velkendt, at en inaktiv livsstil kan føre til en lang række problemer med helbredet. Men folk tænker ikke altid over, hvordan motion kan bidrage til det mentale helbred.” ”Jeg anbefaler ofte, at folk begynder med øvelser for hele kroppen, sådan som squats og dødløft. Så kan de gradvist øge, hvor stor belastning/ stress de lægger i øvelserne.”

”Det vil påvirke, hvordan de tolererer fremtidig stress – både mentalt og fysisk.” Kost og motion hænger typisk tæt sammen – og David Puders råd gælder da også kosten. ”Ved at kontrollere din kost, så kan du reducere den effekt, stress har på din krop.”

”Stressede mennesker har større tendens til at spise med følelserne. Jeg anbefaler ofte, at folk inkluderer sundt fedt i deres kost. Det kan være olivenolie eller nødder.” Han råder til at du bruger disse råd om tilgang, motion og kost. ”Ved hjælp af disse nemme tilpasninger, så vil du føle dig mere i kontrol, når livet kan virke overvældende.”

2019-10-01T20:49:24+00:00Arbejdsmiljø, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.