EN LILLE KNOLD MED GODE EGENSKABER

//EN LILLE KNOLD MED GODE EGENSKABER

EN LILLE KNOLD MED GODE EGENSKABER

Jordskokker kan være en udfordring i køkkenet, fordi mange ikke helt ved, hvordan de skal bruges. Hvad mange ikke ved, er at der faktisk er rigtig gode måder at bruge de uregelmæssige, faste knolde.

TILBEREDNING OG SMAG Jordskokker har en let sødlig og nøddeagtig smag. De bruges både rå i salater og råkost og kan også bruges i supper, mos og varme retter. Inden spisning eller tilberedning børstes og skylles jordskokkerne godt. Nogle vælger at skrælle dem. Det er en smagssag, om man vil gøre det. De kan skæres ud i tynde skiver og bruges i salat eller de kan koges, hvis man vil bruge dem i en suppe eller til mos, hvor de kan supplere kartofler og andre rodfrugter. Jordskokkens nøddeagtige smag kommer rigtig fint frem, hvis man bager dem hele i ovnen med skrællen på.

SÆSON, HØST OG OPBEVARING Jordskokker er i sæson fra september til april. Jordskokker er ikke kun lette at dyrke, de behøver heller ingen særlig opmærksomhed omkring opbevaring indtil brug, da de kan blive i jorden vinteren igennem. De er fuldt vinterhårdføre. Som med andre rodfrugter, der står i jorden vinteren igennem, er det en god ide ved udsigt til en frostperiode at tage nogle op til brug i denne periode. De opbevares bedst i fugtig sand, så de bevarer den knasende sprødhed. Eller en mindre portion kan lægges i en plastpose i køleskabet. De kan holde sig i ca. 2 måneder i køleskab, hvis de opbevares i en plastikpose.

SÅDAN KAN DU OGSÅ BRUGE JORDSKOKKER I takt med at der er færre friske grøntsager i sæson om vinteren, kan glæden ved at lave og spise mad være lidt større, hvis man er kreativ med de grøntsager, der findes. I Danmark er vi så heldige at have en masse rodfrugter i sæson hele vinteren, som giver en god mæthed og som har meget brede anvendelsesmuligheder. Prøv f.eks. at lægge tynde skiver af jordskok på en pizza, inden du sætter den i ovnen eller prøv rodfrugtchips som en hyggeaktivitet for familien. Hvis I f.eks. blander jordskokker, rødbeder, og gulerødder, kan I nemt lave en superflot råkostsalat som tilbehør til aftensmaden.

OPRINDELSE Jordskokken er en meget robust plante, som er let at dyrke. Planten er flerårig og kan blive ca. 2 meter høj. Jordskokken stammer oprindeligt fra Mexico, men passer ligesom mange andre rodfrugter, godt til dyrkning i det mere kølige danske klima.

2018-12-02T23:59:04+00:00MÅNEDENS G RØNNE|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.