DIT KÆLEDYR GAVNER DIT HELBRED

/, Udvalgte A/DIT KÆLEDYR GAVNER DIT HELBRED

DIT KÆLEDYR GAVNER DIT HELBRED

Kæledyr er sundt for ældre mennesker. Det er konklusionen i et studie, der fastslår, at kæledyr kan hjælpe ældre til at blive mere fysisk aktive og sociale. Kæledyr kan med andre ord styrke både det fysiske og mentale helbred.

Det er også noget, som ejerne selv oplever. Tre ud af fire i undersøgelsen svarer således, at deres kæledyr gør dem mindre stressede. Flere og flere studier peger på, at det er afgørende for et sundt liv, at man oplever et mål eller en mening med livet.

For mange ejere kan kæledyret bidrage med sådan mening i livet. Knapt halvdelen svarer således, at kæledyret bidrager med mening til deres liv. Studiet er udarbejdet af University of Michigan. Det omfatter vidt forskellige kæledyr – fugle, hunde, akvariefisk osv. Ikke så overraskende er det især hundeejerne, der oplever, at kæledyret gør dem mere fysisk aktive. Det er således tilfældet for fire ud af fem hundeejere.

Kæledyr har gavnlig effekt for alle ældre, men effekten er størst for dem, der i øvrigt lider med dårligt psykisk eller fysisk helbred. Professor Cathleen Connell præsenterer et utraditionelt forslag. Hun mener nemlig, at det skal være muligt for alle ældre, uanset indkomst, at have råd til et kæledyr. ”Det er en investering i mentalt og fysisk helbred, hvis man hjælper ældre mennesker med at få råd til at have kæledyr.”

DYR OG MENNESKER HUND OG EJER LIGNER HINANDEN

Forskere fra det svenske Linköpings Universitet har undersøgt, hvordan hundes stressniveau bliver påvirket af ejernes stressniveau. Testen tog udgangspunkt i hormonet kortisol. De svenske forske- re målte kortisol ved hjælp af hår fra hundeejerne og hundene.

Studiet bestod af 58 hunde og deres ejere. ”Vi fandt frem til, at niveauerne af kortisol var synkroniseret mellem hund og ejer. Sådan at ejere med højt kortisol-niveau har hunde med højt kortisol-niveau. Tilsvarende har ejere med lavt kortisol-niveau hunde med lavt kortisol-niveau,” fortæl-er Ann-Sofie Sundman, Linköpings Universitet.

Studiet fortæller, at jo mere hund og ejer tilbringer tiden sammen, desto større er ligheden i deres kortisol-niveauer. De svenske forskere har en fascinerende teori: ”Hvis vi lærer mere om, hvordan forskellige hunde påvirkes af mennesker, så bliver det muligt at matche hunde og ejere på en måde, der er til gavn for begge i forhold til stresshåndtering.”

Hos 57 af hundene om sommeren og 55 af hundene om vinteren svarede deres kortisol-niveauer til ejernes. Hvis du selv har hund, og reducerer dit eget stressniveau, vil du altså gøre noget godt for din hund. Som du har kunnet læse i magasinet, så fortæller en masse ny forskning, at det er gavnligt for stressniveauet at opholde sig i naturen.

En tur i naturen er derfor en oplagt måde at sænke både dit og din hunds stressniveau. Linköpings Universitets studie er offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports. November nr.8 // 2019 | 25.

 

MENNESKERS OG ABERS HJERTER

Et nyt studie fra Massachusetts Hospital forklarer, hvordan hjertet har udviklet sig til at klare forskellige strabadser i menneskets miljø. Den videnskabelige artikel i tidsskriftet PNAS fortæller, hvordan forskerne har sammenlignet hjertet hos aber og forskellige grupper af mennesker med forskellige fysiske opgaver.

Chimpanserne er menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget. Chimpanserne udfører mere anstrengende aktiviteter, for eksempel når de klatrer og slås. Chimpansernes intense og kortvarige aktivitet gør, at der udvikles hårdere og tykkere vægge i hjertekamrene.

Sammenlignet med chimpanserne så var de første mennesker på jorden aktive i længere tid. Det gjaldt ikke mindst, når de gik på jagt eller dyrkede landbrug. Når mennesket løb eller gik, så krævede det, at der blev pumpet mere blod for at give energi til musklerne. Det menneskelige hjerte har derfor udviklet sig til at blive udholdende over for lang tids aktivitet – mens chimpansens hjerte er særligt egnet til kortvarig og intens aktivitet.

Aaron Baggish, Massachusetts Hospital, forklarer: ”Ligesom alle andre arter, så har mennesket tilpasset sig sit miljø og kravene til overlevelse. Det menneskelige hjerte tilpassede sig ved at blive bedre til udholdenhed, snarere end pludselige udbrud af intens anstrengelse.”

“Mennesker har derfor længere, tyndere og mere fleksible hjertevægge, mens chimpanser får mindre hjerter, men med tykkere vægge.” Når man sammenligner nulevende mennesker, så har deltagere i udholdenhedssport tydeligvis længe- re, større og mere elastiske venstre ventrikler. Den venstre ventrikel er kammeret, der pumper blodet rundt i kroppen. Derimod så har personer med stillesiddende livsstil mere “abeagtige hjerter”. Deres hjerter kan godt klare intens aktivitet, men alene i kort tid.

2019-11-06T19:29:33+00:00FOREBYGGELSE, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.