Digital mobning øger selvskade

/, Udvalgte A/Digital mobning øger selvskade

Digital mobning øger selvskade

7 ud af 10 unge har oplevet at blive mobbet på de sociale medier. Det viser nye studier, som bekræfter tidligere antagelser om, at digital mobning nu er mere almindeligt end face-to-face mobning.

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Mobning på nettet og i de sociale medier øger risikoen for selvskade og selvmord i et langt større omfang end tidligere antaget. Det fremgår af et nyt studie med titlen #StatusofMind. Bag undersøgelsen står organisationen RSPH, som kommer med anbefalinger til den britiske regering i forhold til sundhed i befolkningen. Anti-mobbe organisationen, Ditch the Label, ser tilsvarende tendenser, der også bekræftes af en række andre organisationer.

”Det er virkelig alarmerende,” siger Liam Hackett, som er leder af organisationen, Ditch the Label. ”Undersøgelserne viser, at digital mobning ikke alene er udbredt, men at hver tredje mellem 12 og 20 år også frygter at blive mobbet online.”

Af de 10.000 unge, der indgik i under- søgelsen fra Ditch the Label, fortæller hovedparten, at mobningen især handler om udseende. ”Alligevel kan den digitale mobning foregå på vidt forskellige måder og i forskelligt omfang,” oplyser Liam Hackett. Han uddyber: ”Hvad en person oplever som mobning, opleves ikke nødvendigvis som mobning af en anden.” Som eksempler på digital mobning næv- ner Liam Hackett blandt andet ubehage- lige beskeder online eller på telefonen.

”Kommentarer på dine opslag eller op- slag om dig. Udelukkelse fra onlinegrup- per eller fora. Pinlige fotos, der uploades uden din tilladelse. Rygter og løgne om dig på en hjemmeside. Chokerende chat i onlinespil. Falske onlineprofiler, der oprettes med henblik på at ødelægge dit rygte. Der er mange muligheder for digital mobning og nogle af dem er meget udspekulerede,” oplyser lederen af Ditch the Label. Som fællesnævneren er, at det sker digitalt og med det formål at nedgøre, true, chikanere eller udnytte nogen.

RISIKO FOR SELVMORD

Situationens alvor understøttes af for- skere ved Oxford, Swansea og Birmingham University. Således offentliggjorde de for nyligt et studie, der viser, at digital mobning fordobler risikoen for selvskade eller forsøg på selvmord.

”Vi kan se, at de unge, som er ofre for digital mobning, har dobbelt så stor risiko for selvskade eller forsøg på selvmord sammenlignet med unge, som ikke har væ- ret udsat for digital mobning,” fortæller Ann John, professor ved Swansea University.

Hun gør opmærksom på, at situationen er blevet værre. ”Allerede i 2015 så vi i et studie fra YouGov, at 18 procent af ofrene for digital mobning havde selvmordstanker og 17 procent havde skadet sig selv som følge af digital mobning. Det er bekymrende, at det er blevet værre.”

Samme billede tegner sig i EU Kids Online. Studiet viser, at en tredejedel af ofrene har set online selvskadeindhold. Det er cirka fire gange så meget som børn og unge generelt. I forhold til online indhold med relation til selvmord, har ofrene for digital mobning cirka tre gange så stor sandsynlighed for at se sådant indhold, sammenlignet med børn og unge generelt.

5 TIPS OM ANTI-MOBNING

Hvis du udsættes for digital mobning, så har anti-mobbe organisationen, Ditch the Label, følgende råd:

1 Hold dig fra at svare igen: Du bør aldrig svare igen med grimme ord. Det kan bare gøre tingene værre.

2 Screenshot: Du bør tage en kopi og gemme den af de sider, der viser, hvordan du er blevet mobbet.

3 Anmeld: De sociale medier giver dig mulighed for at rapportere, når du bliver udsat for ubehagelige beskeder, fotos osv. Du kan også anmelde til politiet, hvis du for eksempel udsættes for trusler.

4 Skole eller arbejdsplads: Kommer mobberen fra din skole/arbejdsplads, så kan du tage kontakt til din leder eller lærer. Måske du har mod på at mødes med mobberen, sammen med din leder eller lærer.

5 Tal om det: Digital mobning påvirker dit mentale velvære. Så find for eksempel en ven du kan tale med om dit humør og dine oplevelser. Organisationen anbefaler i øvrigt, at du gør brug af privat-indstillingerne på de sociale medier, for at minimere risikoen for digital mobning. Når du bruger privat-indstillinger, så er det nemlig ikke alle, der kan se dine sider, kontakte dig eller lægge fotos/tekst på dine sider.

2019-02-03T19:04:19+00:00Mobning, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.