Det sker i kroppen, når du krammer

/, Udvalgte A/Det sker i kroppen, når du krammer

Det sker i kroppen, når du krammer

Effekten er forskellig fra person til person, men efter bare 10 sekunders tæt omfavnelse stiger niveauet af ”lykkehormonet” oxytocin i din krop. Nogle gange føles det næsten som en rus; blodet suser hurtigere rundt i kroppen og vækker alle sanser. Andre gange kan en god krammer vise vej til dyb ro og afstressning. Oxytocin kan nemlig lidt af hvert og fysisk kontakt får hjer- nen til at udskille mere af det.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO SOLOMINPHOTO – FREEPIK.COM

STRESSNIVEAUET FALDER

Puls, blodtryk, muskelspændinger, angst og stresshormoner falder, mens aktiviteten i dit afslappende (det parasympatiske) nervesystem stiger. Samtidig øges kroppens tolerance over for stress, din søvn bliver bedre, og du får lettere ved at finde ro. Så hvis du bor sammen med én, der kan levere en god- natkrammer, har du gratis adgang til verdens sundeste sovemedicin.

VENNER MED VÆGTEN

Får du masser af kram, kan du blive bedre venner med badevægten, for oxytocin regulerer din appetit samt fedtforbrænding og stofskifte. En stresset person, der underspiser, vil altså typisk få mere lyst til mere mad, mens én der overspiser, får lyst til mindre.

Og et godt kram stimulerer flere sanser, som du måske ellers ville prøve at tilfredsstille med mad.

FÆRRE SYGEDAGE

Hyppige kram er forbundet med bedre immunforsvar og færre sygdomssymptomer ved infektioner. Oxytocin får desuden huden til at hele hurtigere og øger din tolerance overfor smerte. At mangel på fysisk berøring kan være livsfarlig, har man vidst længe.

Nu rapporterer flere læger om gode erfaringer med at ordinere berøring, f.eks. hos en alternativ behandler, når patienter slås med uforklarlige symptomer og funktionelle lidelser.

DU BLIVER MERE SOCIAL

Fysisk berøring får din hjerne til at danne mere oxytocin og kan dermed bryde ensomhedens onde cirkel på den sunde måde. Du bliver mere modtagelig for kærlighed og omsorg, føler dig mere forbundet til andre og din lyst til at komme tæt på andre øges. Omvendt, når du mangler fysisk berøring og oxytocin-niveauet falder, bliver du mindre nysgerrighed og modig i kontakten med andre.

BOOSTER BØRNS UDVIKLING

Oxytocin fremmer den generelle vækst, indlæringsevne og udvikling hos børn. En god ven, der har tid til at sidde tæt sammen, er guld værd. Det er også dejligt at kramme sine voksne goddag, farvel og godnat. Selvfølgelig med respekt for barnets grænser.

FIND EN KRAMMEVEN

Hvis du har brug for flere kram i din hverdag, kan du måske finde dig en krammeven i krammegruppen på Facebook.

MEN DU SKAL MENE DET …

Brug mindst ti sekunder på hvert kram. Hvis du synes, det er for længe, så lad hellere helt være. Det kan virke grænseoverskridende at kramme vildtfremmede, folk, der ikke har lyst og folk, du ikke lige har lyst til at kramme. Det virker også kun, hvis I mener det. Jo mere kropskontakt des større effekt.

KVINDER FÅR MEST UD AF KRAM

En tommelfingerregel siger, at mænd bør kramme mindst ti minutter hver dag. Kvinder kan nøjes med fem. På grund af kønshormoner danner en kvinde nemlig dobbelt så meget oxytocin som en mand, når hun krammer. Krammebehovet varierer desuden fra person til person og situation til situation. I stressede perioder har du brug for flere kram.

GRÆNSER MARKERES DISKRET

Hvis alle andre i et selskab er på krammere, kan det være svært at markere sin grænse uden at virke uhøflig. Nogle mennesker krammer næsten uden at røre; læner sig frem, så kun skuldrene har kontakt. Andre banker forsigtigt eller hårdt krammepartneren på skulderen; et internationalt kropsignal, som blandt andet kendes fra kampsport og betyder ”giv slip”.

2019-10-03T20:27:00+00:00Det sker i kroppen, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.