Derfor roder du

/, Udvalgte B/Derfor roder du

Derfor roder du

Ubehaget ved et rodet hjem kan være nok så stort. Alligevel er mange af os nogle rodehoveder. Forklaringen ligger i vores barneliv.

TEKST LEA HOLTZE OG LOUISE GRAA CHRISTENSEN

Hvem husker ikke ordene: “Du kommer ikke ud at lege, før du har ryddet op”. Det gør de fleste af os tilsyneladende. I hvert fald alle os, der har en tendens til at rode – også i vores voksne liv. For den følelse, mors eller fars ord fremkaldte, har bidt sig fast. Det mener oprydningsekspert og indehaver af hjemmesiden farvelrod.dk, Lena Bentsen.

”For mange føles oprydning på et ubevidst plan som en frihedsberøvelse. Det er en opgave, vi er blevet pålagt, som vi aldrig har lært at magte. Ingen er født med evnen til at kunne organisere, og hvis vores forældre var dårlige læremestre, kan det få en negativ betydning på et senere tidspunkt i vores liv. Selvom årene er gået, er følelsen lagret i os, så hver gang vi skal til at rydde op, mærker vi den straf, vi følte os udsat for dengang. Mor er sur. Det er farligt. Hold dig væk,” forklarer Lena Bentsen.

Også psykolog Eivind Johansen mener, at man skal finde en stor del af forklaringen på vores modvilje mod at rydde op og manglende organisatoriske evner i barndommen. ”I den alder, hvor de fleste børn bliver sat til at rydde op efter sig selv, bliver de mange gange tvunget til at være mere selvstændige, selvom de ikke altid gider. På andre områder vil børnene gerne være en stor dreng eller en dygtig pige, men når det kommer til oprydning, er det pludselig ikke sjovt længere. Barnet skal tage ansvar for områder og pligter i huset, og det er ikke lige nemt for alle,” siger han og understreger, at selvom mange af os godt kan ryste barndomsminderne af os, kan oprydning stadig være forbundet med ubehag.

Den internationale bestseller ”Magisk oprydning” slår Japans mest efterspurgte oprydningskonsulent, Marie Kondo, et slag for, at vores problemer med oprydning skyldes noget ganske simpelt: Vi har aldrig lært at rydde op. Bogen er blevet en international bestseller solgt i mere end to millioner eksemplarer, så hjælp til at undgå rod er åbenbart en vare i høj kurs.

Der er dog desværre ikke nogen nem vej til en ryddelig hverdag. Skal vi ændre på vores dårlige vaner, er der nogle tricks, men de første mange gange vil det for de fleste være forbundet med noget irriterende, kedeligt eller ligefrem ubehageligt, mener Eivind Johansen.

”Hvis vi gentagende gange lader være med at rydde op og dermed forsøger at undgå de negative følelser, der er forbundet med oprydning, bliver det en rigtig stor opgave at komme i gang med. Man kan i stedet forsøge at dele oprydningen op i mindre portioner eller sætte god musik på, som man forbinder med noget positivt. Over tid vil man få nogle succesoplevelser, som begynder at smitte af og overtage de negative følelser,” siger han.

ET HELLIGT, RYDDELIGT STED

Hvorfor er værkstedet cleanet, mens resten af hjemmet sejler? Selvom det kan lyde ulogisk, er der faktisk flere gode forklaringer. Måske har du undret dig over det. Måske har du aldrig skænket det en tanke. Men tænker du godt efter, gælder det måske også for dig, at lige meget hvor meget der roder derhjemme, er der et eller flere steder, du altid sørger for at holde ryddeligt. Så mens bunker af tøj flyder på badeværelsesgulvet, vasken er fyldt med beskidt service fra morgenmaden, og dit barns legetøj ligger spredt overalt i stuen, kan dit værksted være præget af pinlig orden og dit klædeskab være fyldt med strøget og sirligt sammenfoldet tøj.

Spørgsmålet er så, hvad i alverden logikken bag er. Ifølge psykolog Eivind Johansen skyldes det primært to ting: Enten går vi op i det visuelle aspekt, og hvad andre vil tænke om os, hvis vores hjem roder. Eller også er vi fokuserede på, om tingene er funktionelle.

DOVENSKABEN LÆNGE LEVE

Er man typen, der har fokus på det visuelle, vil man typisk holde orden i de dele af hjemmet, der er synlige, uddyber Eivind Johansen. Den anden type vil være optaget af at holde orden der, hvor det er højest nødvendigt. Værkstedet, køkkenet eller klædeskabet for eksempel. Hvis man har tendens til kun at holde orden enkelte steder i hjemmet, kan det også være, fordi der netop hér er ting med affektionsværdi eller økonomisk værdi.

Eller det kan skyldes, at man ser det som sit primære domæne i hjemmet, tilføjer Eivind Johansen. Ifølge oprydningsekspert Lena Bentsen er der dog også den helt simple grund, at de fleste mennesker har tendens til at være dovne.

”Mennesket er til lette løsninger og fastfood. Når der er alt for meget, vi skal forholde os til, vælger vi noget af det fra. Hvis det er 100 gange nemmere at overskue at rydde op i værkstedet end i kælderen, vælger vi værkstedet,” siger Lena Bentsen.

NÅR ROD ELLER RENGØRING BLIVER SYGELIGT

Det er hverken udtryk for mental sundhed, hvis hjemmet bliver gjort pinligt rent fem gange om dagen, eller bunker af rod hober sig op. Det gælder om at finde en god balance. For nogle mennesker begrænser rodet sig ikke bare til en bunke vasketøj, nogle gamle aviser og en opvask, der ikke er taget. I takt med, at rodet hober sig op, bliver det i stedet tydeligt, at der er tale om en decideret lidelse.

”Disse mennesker kan ikke overskue at rydde op, fordi de ikke formår at overholde de planer, de lægger for sig selv,” fortæller psykolog Eivind Johansen. De mennesker, der får alvorlige problemer med rod, kan være mennesker, der har en hjerneskade, som har ødelagt hjernens frontallapsfunktion – det er den, der blandt andet styrer vores evne til at organisere og huske. Det kan også skyldes psykiske lidelser som angst eller depression, forklarer Eivind Johansen.

”Det er ofte ikke det med at lave lange lister over alle de ting, der skal gøres, der er problemet. Men de har svært ved at dokumentere over for sig selv, hvad de laver, og holde øje med, hvor langt de er nået. Det skyldes ofte, at de er meget mere styret af deres impulser end os andre,” siger han.

NÅR OPRYDNING OVERSKYGGER HVERDAGE

For andre mennesker kan det gå den stik modsatte vej. Her bliver det ikke rod, men behovet for snorlige rækker og skinnende rene overflader, der tager overhånd og overskygger en normal hverdag.

”I sidste ende kan det behov frarøve disse mennesker muligheden for at have et arbejde og bruge tid med deres familie og venner. Det sundeste for alle er en gylden middelvej mellem de to ekstremer,” pointerer Eivind Johansen.

FAKTA: OPRYDNINGSEKSPERTENS BEdSTE RÅD

  • Alle ting skal have en fast plads
  • Alle genstande har en udløbsdato på , og når den er nået, skal de ud af dit liv.
  • Alle de ting, du beholder, skal have en værdi for dig. Enten en brugsværdi eller en glædesværdi.
  • Begræns, begræns, begræns. Der er så mange ting vi kan bruge, men så lidt vi virkelig har brug for. Skift fokus fra ‘kan måske bruge’ til ‘kan godt undvære’.
  • Ryd op med det samme. Tidspunktet bliver aldrig bedre end nu.

 

FAKTA: GODE BØGER OM OPRYDNING

  • MAGISK OPRYDNING – en simpel, effektiv metode, der skaber plads til det, du elsker af Marie Kondo
  • RYD OP I DIT LIV – på det fysiske, mentale og spirituelle plan af Alexandra Chauran
  • FARVEL ROD – HEJ FRIHED – kom rodet til livs af Lena Bentsen
  • SÆT DIT ROD PÅ PLADS – og brug din tid på det, som giver værdi af Charlotte Wieth-Klitgaard & Stine Marie Nielsen
2019-02-28T05:27:55+00:00Psykologi, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.