Datter skabte praksis for høreapparater

/, Udvalgte A/Datter skabte praksis for høreapparater

Datter skabte praksis for høreapparater

Kim Gjetting fik problemer med sin hørelse i en ung alder. Han prøve- de en række behandlinger i sin ungdom, men efter nogen tid, hvor in- gen behandling hjalp, valgte han at leve med høretabet. I dag har han genoptaget behandlingsprocessen efter en kommentar fra sin datter.

TEKST: KASPER JENSEN, SYDDANSK UNIVERSITET

Det hele startede i 1997, da Kim Gjetting sad med Pernille, sin nuværende kone, og så fjernsyn. På et tidspunkt var der en svag summen. Pernille kunne ikke høre denne summen. Det kunne Kim Gjetting til gengæld i det ene øre. Lyden var ikke voldsom, men det var en summen og det var nok til, at det var irriterende.

Dagen efter, da Kim Gjetting vågnede, havde den svage summen ændret karakter. Fra at være det som den var dagen forinden, havde den nu udviklet sig til tinnitus og døvhed på det ene øre. Noget han i dag stadig er mærket af i alle døgnets timer.

”Man ved ikke, hvorfor jeg fik det. Det man tror er, at det er et af de indre blodkar, der er sprunget. Jeg hørte høj walkman dengang, men lægerne sagde, at det ikke var derfor, at jeg havde fået øreproblemer. Så ville man have kunne se det på mine fimrehår”, forklarer han.

OVERLADT TIL SIG SELV

Dengang Kim Gjetting fik sit høretab, gik han med tanken om, at der ikke var meget hjælp at hente: ”I starten tænkte jeg, at det nok ville gå over. Det måtte lægerne vel have styr på. Men hver gang jeg nævnte ordet ’tinnitus’, fik jeg stukket en pjece i hånden samtidig med, at de fortalte, at de ikke kunne hjælpe,” siger han og uddyber: ”Jeg følte, at jeg manglede vejledning og forståelse. Jeg følte mig overladt til mig selv”.

Når han i dag ser tilbage, kan han dog godt se, at det nok ikke var helt sådan, at det hang sammen. Det var snarere en følelse frem for et faktum: ”I virkeligheden, når jeg ser tilbage, var der nok ikke mangel på hjælp. Det var nok bare mig, der ikke kunne se, at hjælpen var der”.

HØREAPPARAT NEJ TAK

Kim Gjetting fik et høreapparat, da han var yngre. ”Første gang jeg satte det i, tænkte jeg: ’hvad foregår der?’ Pludselig kunne jeg føle rummet. Det var en meget mærkelig oplevelse, som jeg tror passer lidt til, når døve kan høre igen”.

Glæden overskyggede dog ikke tanken om at skulle have et synligt høreapparat påmonteret ørerne som ung mand midt i tyverne. ”Jeg turde ikke at gå med høreapparat dengang. Jeg var så ung. Jeg tror, at det har noget at gøre med forfængelighed. Det må jeg erkende. Nu er jeg blevet ældre og tager ikke tingene så tungt, men det gjorde jeg dengang”.

DATTER SKABTE HØREAPPARATER

Høreskaden, og de tanker han gik med som konsekvens heraf, var med til at skabe en barriere ved sociale arrangementer i hans ungdom. Kim Gjetting syntes ikke, at det var sjovt, når han skulle sige ’hva’ for femte gang, fordi han ikke kunne høre, hvad personen overfor sagde: ”Jeg har nok ikke været så social og søgt dialogen, fordi jeg hele tiden har skullet undskylde overfor nye mennesker for, hvorfor jeg ikke har kunnet høre, hvad de sagde”.

Ud over høreapparatet prøvede han meget andet for at få den normale hørelse igen. Han meldte sig ind i Menière- og Tinnitusforeningen. En forening med fokus på at hjælpe dem, der lider af høreproblemer og som derfor har brug for støtte. Dette var også noget af det, der viste sig at hjælpe ham dengang.

På en tur til Jylland arrangeret af foreningen mødte han en ung mand, der gjorde særligt indtryk: ”Han havde svingende tinnitus på begge ører. Hver gang, der kom en knallert, bus eller andet, måtte han holde sig for ørerne. Og det gjorde, at det gik op for mig, at der var mange andre, der var hårdere ramt end jeg”.

ALTERNATIV BEHANDLING

I sin ungdom prøvede Kim Gjetting også at komme sit høretab til livs ved at give alternativ behandling et forsøg. Han prøvede alt lige fra en udrensningskur til en behandler, der troede, at der var noget i vejen med hans hofteskål. Behandleren mente, at den var skæv og derfor påvirkede Kim Gjettings hørelse.

Derudover var der en i Fredericia, der skød laserstråler i øret på ham. Men ingen alternativ behandling hjalp. ”Da det var overstået og der ikke skete en skid, tænkte jeg: nu gider jeg simpelthen ikke mere”.

DATTEREN STARTEDE BEHANDLINGSFORLØB

Siden Kim Gjettings ungdom er der sket meget. I dag er han 43 år. To børn er kommet til verden og et kobberbryllup med Pernille er nært forestående. Han har ikke ladet sit høretab stå i vejen. Han er leder i en mellemstor virksomhed og holder foredrag foran større forsamlinger. Derudover har han fået et andet syn på sit høretab: ”Jeg er ikke længere flov over mit høretab. Tværtimod. Det er det, jeg starter med at fortælle, når jeg skal arbejde sammen med nogen eller når jeg skal være sammen med nogen i længere tid. Så kan de bedre forstå, hvad grunden er, hvis ikke jeg svarer”.

Han har i dag valgt endnu engang at undersøge muligheden for at få forbedret sin hørelse. Dette har han på grund af sin datter, Maja. En kommentar en aften ved middagsbordet var blandt det, der pirrerede hans lyst til igen at se mulighederne igennem: ”Hun havde set et program, hvor der var en, der oversatte udsendelsen til tegnsprog. En dag over middag spurgte hun stille og roligt, om ikke alle i familien skulle lære tegnsprog. Hvis jeg på et tidspunkt heller ikke kunne høre på mit gode øre, kunne vi stadig kommunikere sammen”, fortæller Kim Gjetting om et rørende øjeblik i sit liv.

”Kommentaren gik lige i hjertet”, uddyber han. Dét og så et facebookopslag fra hørecentret Castbjerggård med fokus på mennesker med høreproblemer i erhvervslivet, var med til at sætte gang i tankerne. ”Overfor mine børn kan jeg ikke komme med en dårlig undskyldning, som at jeg er forfængelig overfor mig selv og derfor ikke vil gå med høreapparat. Jeg kan jo ikke vente mere. Hvis ikke jeg slår til nu, kan jeg måske som 80- årig få repareret min hørelse og finde ud af, at jeg er gået glip af en masse gode år”.

I dag er Kim Gjetting i proces med at få et trådløst høreapparat med crossfunktion. Han er i en gratis dialog med hørecentret Castbjerggård og vil gerne i en nær fremtid få kendskab til andre i erhvervslivet, der har høre- vanskeligheder. Noget han ønsker for at erfare, hvordan de tackler deres hverdag. Han har desuden, med sin historie, til hensigt at inspirere andre, der ligesom ham, har problemer med deres hørelse.

”Jeg ved ikke om crosshøreapparatet kommer til at hjælpe, men det håber jeg virkelig. Jeg glæder mig virkelig til at prøve det”, fortæller han og ler lidt, inden han fortsætter: ”Det at kunne få noget af hørelsen til- bage og kunne opleve en masse med mine unger ville være helt fantastisk, og det er det, der driver mig nu”.

 

CASTBJERGGÅRD

Castbjerggård er Danmarks eneste højskole, job-, udviklings- og kursuscenter for døve og hørehæmmede. Højskolen tilbyder kurser, events og rådgivning med et særligt fokus på den sproglige kommunikation. Tegnsprog og talesprog er en del af hverdagen. Der bliver desuden inddraget tolke og andre høretekniske hjælpemidler. Castbjerggård har som vision at skabe oplevelser, læring og udvikling et sted, hvor kommunikation ikke bliver et problem.

2019-04-14T19:42:45+00:00Din krop, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.