Dansen med Parkinson

/, Udvalgte A/Dansen med Parkinson

Dansen med Parkinson

Over hele landet kan parkinsonpatienter danse sig til bedre motorik og større livsglæde med Ballroom Fitness, specielt udviklet til denne patient- gruppe. Et tre-årigt forsøgsprojekt har indtil videre været en stor succes og danseglæden breder sig.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: JEPPE BØJE NIELSEN

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdomme. I Danmark er omkring 7300 mennesker ramt ifølge Parkinson Foreningen og hvert år diagnosticeres næsten 1000 nye patienter. Hovedsymptomerne i Parkinsons sygdom er rysten, muskelstivhed og langsomme, træge bevægelser. Så det er ikke til at tro, at det er parkinsonpatienter, som danser glade rundt under kyndig vejledning af danselærer Elisabeth Dalsgaard fra Swing Time i Farum nord for København.

”Det var en succes, vi gør det en gang til!” Hendes stemmer gjalder ud over danserne, og de tager med fornøjelse endnu en svingom. Speciallæge i neurologi Anne Gersdorff Korsgaard sidder i styregruppen i projektet Dans for Parkinsonfamilier, som TrygFonden har støttet. I løbet af de første halvandet år er der uddannet 80 danseinstruktører og åbnet 50 danseskoler over hele landet med Ballroom Fitness, som det kaldes. Og resultaterne er forbløffende.

”Vi har set patienter smide rollatoren og er gået fra en dansetræning,” fortæller Anne Gersdorff Korsgaard. ”Og det sker så hurtigt. Fra at have stået og næsten ikke kunnet gå til et øjeblik efter, så går det bare derudaf.” Der er ingen videnskab, som underbygger, at man kan forebygge Parkinson ved at danse til rytmisk musik gennem livet. Men der er evidens for, at motion generelt forebygger en lang række lidelser.

Anne Gersdorff Korsgaard fortæller, undersøgelser har vist, at når man sætter musik i ørene på en løber, kan vedkommende præstere 25 procent mere. Der er også evidens for, at RAS (rhytmic auditory stimulation – rytmisk musikstimulation) specielt forbedrer balance, gang, faldtendens og livskvalitet.

Diagnosen Parkinsons Sygdom stilles rent klinisk, men hvis der er tvivl, henvises patienten til DAT scanning, som påviser et lavt dopamin-niveau i hjernen. Dopamin kaldes også beløn- ningshormonet eller ‘naturens egen lykkepille’ og det er her, dans og musik kommer ind i billedet. Mængden af signalstoffer øges, når man lytter til rytmisk musik.

Det gælder dopamin og serotonin, som også har indvirkning på vores humør, endorfiner, der regulerer smerte, gammaglobulin, som styrer vores immunsystem og noradrenalin, der har stor betydning for de ikke-motoriske symptomer, samt ikke mindst oxytocin, som udskilles, når man ammer, og når man elsker, men også når man synger i kor, hvor samhørigheden også spiller en rolle.

Konklusionen er, at det er endnu bedre at danse sammen med en partner end at danse for sig selv. For når folk danser som par, er det ligesom, de glemmer ‘Mr. Parkinson’.

ILD I ØJNENE

Danseinstruktør Elisabeth Dalsgaard arrangerer sammen med tidligere statsministerfrue, Anne-Mette Rasmussen, som er ambassadør for Parkinsonforeningen, danserejser til Club La Santa på Lanzarote samt til Barcelona-regionen seks gange årligt for parkinsonpatienter og deres pårørende.

Anne Gersdorff Korsgaard og hendes mand har været med foreløbig tre gange for at opleve, hvad en uges dans og musik gør ved både parkinsonpatienterne og ægteparret selv. ”Når vi begynder at danse til ‘Glemmer du så husker jeg’, sker der noget med os. Vi kan se på de andre ægtepar, at de får ild i øjnene. Mange af os, der arbejder med det, tror på, at pardansen er det, der giver allermest. Dels fordi du skal koordinere bevægelserne sammen med den anden, dels fordi du ikke føler dig som patient, men som danser, og dels på grund af nærheden til dansepartneren, der udløser oxytocinen.”

Allerede for 2500 år siden beskrev Hippokrates musikkens gode virkninger. Meget tyder på, at musik har haft stor betydning for alle folkeslag til alle tider. Næsten.

”Musik er blevet brugt i stort set alle kulturer som et helbredende element. Man var meget inde på i en periode, at neandertalere ikke brugte musik, og det var derfor, de gik til grunde. Det kan vi jo ikke få bevis for. Men jeg vil sige så meget, at det ældste musikinstrument, man har fundet, er fra Tyskland og 35.000 år gammelt”, siger Anne Gersdorff Korsgaard.

MUSIK OG MEDICIN

Anne Gersdorff Korsgaard har i 35 år været interesseret i musikterapi og har siden 80’erne arbejdet med musik til børn med diagnoserne ADHD og Tourettes Syndrom. Flere skolelærere, som Anne Korsgaard har samarbejdet med, har på hendes anbefaling afprøvet metoden og har haft gode erfaringer med at lade børnene sidde med musik i ørerne, når de for eksempel skulle arbejde med opgaver i timerne.

Børn, der får en ADHD-diagnose, har det til fælles, at de har en lav ’arousal’, som er et udtryk for vågenhed, modtagelighed og parathed. Deres ’arousal’ og indlæringsevne blev skærpet, når de hørte musik, mens de arbejdede, og hendes store ønske er, at metoden bliver endnu mere accepteret og bredere udbredt. Til gavn for patienterne. ”Ingen tror på, at vi kan erstatte medicin med musik og dans. Men vi er overbevist om, at vi dels kan udsætte det tidspunkt, hvor patienten skal begynde at tage medicin, dels at man ikke behøver at øge dosis på medicin nær så hurtigt, som de ellers skulle og derved udsætte tids- punktet for bivirkninger.”

Anne Korsgaard har selv dansehold for Parkinsonpatienter og er medhjælper på et Parkinson Ballroom Fitness-hold på Fyn. Udover de 80 instruktører, der er uddannet via Tryg-projektet og hvoraf 50 har åbnet danseskoler, er der tre danseskoler, som underviser i konceptet inspireret af det amerikanske koncept Dance for P.D. samt 20 fysioterapeuter, der også er certificerede og kan bruge musik og dans i deres behandlinger.

Man kan desuden som parkinsonpatient selv gøre meget for at øge sit fysiske og mentale velvære. ”Vi prøver at stimulere alle parkinsonpatienter til at have musik i ørerne, også når de går tur. For hørelsen er den stærkeste af alle vores sansestimuli. Man kan for eksempel bruge en lille stok med et lys for enden, der hjælper til at holde takten, når man går, men musikken virker bedre. Nogle af de første forsøg blev lavet med en metronom, og det er set, at fra at gå krumbøjet og meget usikkert, retter patienten sig op og går normalt og med raske skridt til lyden af en metronom. Det er ret fantastisk”, slutter Anne Gersdorff Korsgaard.

2019-05-07T18:27:14+00:00Det sker i kroppen, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.