BREIVIK ANGREB UDLØSTE LIDELSER I DANMARK

/, Udvalgte A/BREIVIK ANGREB UDLØSTE LIDELSER I DANMARK

BREIVIK ANGREB UDLØSTE LIDELSER I DANMARK

Anders Breiviks angreb på unge nordmænd i 2011 fik antallet af psykiatriske diagnoser til at stige i Danmark. Den danske forsker Bertel Teilfeldt Hansen har udført et studie med data fra det psykiatriske centralregister.

En analyse af disse data mellem 1995 og 2012 viser, at antallet af danskere, der blev diagnosticeret med en trauma- eller stressrelateret lidelse steg umiddelbart efter terrorangrebet. I de første 18 måneder efter angrebet steg antallet med 16 procent i forhold til det forventede.

Det svarer til 2.736 ekstra diagnoser. Fordi forskeren havde samlet data fra en lang periode, stod det klart, at der var tale om en usædvanlig stigning. ”Da vi ikke har set en tilsvarende stigning på et andet tidspunkt, indikerer det, at angrebet faktisk var den underliggende årsag,” siger Bertel Teilfeldt Hansen.

Bertel Teilfeldt Hansens forskning har også dokumenteret, at 9/11 indebar en stigning i psykiatriske diagnoser i Danmark. Dengang steg antallet dog blot med 4 procent. ”Vi observerede den samme ten- dens i Danmark efter 9/11, men effekten af Breivik-angrebene i Norge var fire gange større.”

Han kan ikke sige med sikkerhed, hvad der er årsag til forskellen. Men det faktum, at Danmark og Norge er tæt på hinanden både geografisk og kulturelt kan bidrage til forskellen. Når danskere udvikler sygdomme på grund af et terrorangreb i et andet land, så skyldes det ifølge Bertel Teilfeldt Hansen mediernes dækning.

”Medierne må nødvendigvis spille en stor rolle. Det er danskere i Danmark, der får disse diagnoser – de har ikke være involveret i angrebet og sandsynligvis kender ingen eller kun få af dem nogen, der har været det. Så den eneste måde, de har hørt om angrebet, er gennem medierne.”

”Det er et andet spørgsmål, om den viden bør føre til ændring i mediernes dækning af terrorangreb. Det involverer en afvejning af hensyn til befolkningens helbred og hensynet til en informeret befolkning.”

Bertel Teilfeldt Hansen mener endda, at endnu flere danskere kan være blevet påvirket af både 9/11 og Anders Breiviks massakre. ”Vi ser ganske givet kun toppen af isbjerget her. For vi ser jo kun på de mennesker, der blev diagnosticeret på psykiatriske hospitaler og dermed kun på ekstremt seriøse tilfælde. Der er givetvis også mange, som blev påvirket, men uden at være i kontakt med sund- hedsvæsnet,” afslutter forskeren fra Københavns Universitet.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Epidemiology. Denne tekst består af citater fra en række artikler, hvor Bertel Teilfeldt Hansen har forklaret om studiet.

Foto: Bertel Teilfeldt Hansen, Københavns Universitet. Foto: Massakren på Utøya

2020-03-11T19:41:38+00:00Psykologi, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.