BOOST DIN TRÆNING SAMMEN MED KOLLEGERNE

/, Udvalgte B/BOOST DIN TRÆNING SAMMEN MED KOLLEGERNE

BOOST DIN TRÆNING SAMMEN MED KOLLEGERNE

Det kan godt betale sig at troppe op til fællestræning på arbejdspladsen frem for at lave sine sædvanlige gymnastikøvelser hjemme på stuegulvet. Det viser en undersøgelse fra sidste år.

Er du blandt de mange danskere, der får tilbudt motion på arbejdspladsen, er der flere gode grunde til at takke ja til ordningen. Det er nemlig mere effektivt at træne sammen med kollegerne på arbejdspladsen, end at træne alene derhjemme. Og så er motion på arbejdspladsen med til at styrke medarbejderes evne til at samarbejde. Det viser et studie foretaget blandt 200 medarbejdere på danske hospitaler fra sidste år. Når man træner sammen i en gruppe, giver det noget motivation og noget psykologisk velvære, forklarer forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Markus Due Jacobsen, der også har været daglig leder på projektet.

I løbet af den ti uger lange projektperiode blev de 200 medarbejdere inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe blev opfordret til at træne fem gange ti minutter om ugen på arbejdspladsen under vejledning af en instruktør. Denne gruppe blev også coachet i blandt andet målsætninger, motivation og sund livsstil. Den anden gruppe blev opfordret til at træne lige så meget, men derhjemme i fritiden ved hjælp af manualer og anbefalinger fra forskerne. Efter de ti uger viste det sig, at de, der trænede derhjemme, i gennemsnit havde trænet en gang om ugen, hvor de, der havde trænet i arbejdstiden, i gennemsnit havde trænet det dobbelte. Det viste sig også, at gruppen, der trænede med deres kollegaer havde øget deres muskelstyrke i ryggen med ni procent, hvor gruppen, der havde trænet derhjemme, kun havde øget den med fem procent. Selvom mange arbejdspladser tilbyder motion i medarbejdernes fritid, opfordrer Markus Due Jacobsen til, at træningen lægges i selve arbejdstiden. Det er vigtigt, at ledelsen accepterer, at motionen foregår i arbejdstiden, og at der bliver bakket op om ordningen, for folk får det nemmere gjort, når tilbuddet indgår som en fast del af arbejdsdagen, forklarer forskeren.

BEDRE ARBEJDSRELATIONER Gruppen af medarbejdere, der havde trænet i arbejdstiden oplevede også, at deres sociale kapital var blevet bedre. For eksempel gik det bedre med at hjælpe hinanden og løse konflikter, og sygeplejerne følte i højere grad, at de blev anerkendt på arbejdet. Det kan være rigtig godt at få nogle afbræk i arbejdsdagen, hvor man oplever sine kollegaer i nogle andre situationer, end dem man er vant til fra arbejdstiden. For eksempel kan den relation, man normalt ville have til en afdelingsleder blive opløst, når man træner sammen og griner ad hinanden. Der bliver skabt en munter atmosfære, som man kan føre videre til arbejdslivet, hvor det kan være nemmere at tale til hinanden i stressende situationer, fordi man netop har brudt nogle barrierer under træningen, forklarer Markus Due Jacobsen. Han mener også, at ens velvære og arbejdsglæde kan øges, ved at man træner sammen med nogle mennesker, man ser hver dag, men som man ikke har så nære relationer til i udgangspunktet.

2019-01-13T18:15:03+00:00Firmaidræt, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.