BLIV LYKKELIG PÅ DIN EGEN MÅDE

/, Udvalgte A/BLIV LYKKELIG PÅ DIN EGEN MÅDE

BLIV LYKKELIG PÅ DIN EGEN MÅDE

Paul Dolan er professor ved LSE i London med fokus på psykologi og lykke. Han har skrevet bogen ”Happy Ever After”. Paul Dolan påstår, at vores ideer om lykke i virkeligheden betyder, at vi bliver ulykkelige.

”Der er rigeligt med normer for, hvordan vi skal leve vores liv og som guider os i hvordan vi skal blive lykkelige. Normerne kan gøre vores liv nemmere, idet de giver os en rettesnor for vores liv og opførsel. Men i deres kerne er de historier – og historier, der er opstået i en anden tid,” siger han. Normerne er formet af forskellige grunde og skal forstås i et historisk lys.

”Når vi kigger i normerne efter svar på, hvordan vi skal leve, så får vi et sammenhængende mønster, vi kan følge. Men normerne bliver fælder, der tilsammen skaber myten om det perfekte liv,” mener professoren, og fremhæver kærlighedslivet som et eksempel:

”I forhold til normerne om kærlighed og ægteskab, så er fælderne overalt. Tænk tilbage på godnat historierne, da du var barn, og jeg tør vædde på, at du kan huske disse ord: De levede lykkeligt til deres dages ende. Disse forestillinger om evig lykke følger os ind i voksenlivet. Et overvældende flertal af os opfatter ægteskab som del af den ideelle livsstil – og det er ud fra denne norm, at vi be- tragter andre.”

”En ugift fyrreårig er uheldig eller har til gode at møde den rigtige. Som om ægteskabet er for os alle sammen og at der er en person derude til hver af os. Det er stærkt overoptimistisk i en tid, hvor forhold har større sandsynlighed for at ende, end de har for at blive til lykkeligt til deres dages ende.”

Når et langvarigt forhold slutter, så sker det, at folk siger ”spild af tid” eller ”sikke en skam”, bemærker han. Men hvis begge har været glade i det meste af forholdet, hvordan kan det så have været spild af tid eller en skam? Selvom de sociale medier hører til en moderne virkelighed, så er de sociale medier faktisk med til at promovere normerne.

”Tænk for eksempel på hvor mange, der sætter bryllupsfotos eller fotos af deres nyfødte på Facebook.”

TESTOSTERON OG SUCCES

Nyt studie viser, at prestige øger mænds testosteron-niveau. ”Vi var fascineret af den vindereffekt, der er konstateret hos mange forskellige arter. Fra insekter og fisk til aber,” fortæller Joey Cheng, professor i psykologi ved University of Illinois.

”Vindereffekten refererer til, hvordan et dyr, der har vundet et slagsmål eller en slags konkurrence er mere tilbøjelig til at gå hen og vinde næste gang.” ”Biologer har kendt til denne effekt i meget lang tid og har forsøgt at forstå, hvordan vindereffekten fungerer. Det er spørgsmålet: hvordan hjælper en tidligere sejr til, at der er større chance for at vinde igen?”

”Et centralt svar ligger i, at en sejr producerer en stigning i testosteron, og højere testosteron-niveau gør individet bedre til at konkurrere,” forklarer professoren om vindereffekten hos dyr.

”Overraskende nok så har der været langt mindre forskning i vindereffekten og testosteron hos mennesker. Så vi mente, det var vigtigt med mere forskning på området. I studiet fokuserede vi især på, hvad der sker hos mennesker, der opnår prestige. For prestige er en form for konkurrence, der er meget fremherskende hos vores art – og mere fremherskende end fysiske kampe.”

Studiet viser, at mænd der opnår større respekt, får højere testosteron-niveau. Mænd, som ikke bliver respekteret, får derimod et dyk i deres testosteron-niveau. ”Det er fascinerende at tænke på, at meget af det, der sker i sociale dynamikker blandt mennesker, i virkeligheden ikke er så anderledes fra det, vi kan se hos dyr,” bemærker Joey Cheng.

Studiet er bragt i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

2019-11-06T19:38:45+00:00Psykologi, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.