BEKYMRING for højt BLODTRYK

Du bruger ikke ret meget salt i maden. Du har aldrig røget og alkohol er begrænset til et par glas vin om ugen. Alligevel står du til livslang medicin.

Dagen startede med hovedpine og svimmelhed. Du havde haft det flere gange det sidste stykke tid, så i dag ringede du til lægen. Den søde receptionist puttede dig ind mellem de andre patienter og allerede kvart over ni sad du i venteværelset. Lægen lyttede først interesseret til din historie. Du mente, at det måske var en slags migræne? Så bad han dig trække ærmet op. Du fik en manchet omkring overarmen og manchetten blev pustet op. ”Hmm, 155 over 95!” sagde lægen, ”Det ser desværre ud til, at du har fået for højt blodtryk!”. Han så alvorlig ud og begyndte at tale om komplikationer: hjertesvigt, nyresvigt, om risiko for hjerneblødning og meget andet. Han nævnte salt i maden, livsstil, rygning og alkohol. Til sidst havde han så skrevet en recept på noget medicin. Måske skulle det tages livet ud… Det er blevet eftermiddag. Starten på dagen slog dig helt ud og du nåede aldrig på arbejde. Så du sidder hjemme i sofaen med en kop kaffe og kigger ud i haven. Den står i efterårsfarver og selvom klokken kun er halv fire, er det allerede ved at blive mørkt. Du har stadig en del ubesvarede spørgsmål. Faktisk bruger du ikke ret meget salt i maden. Du har aldrig røget og alkohol er begrænset til et par glas vin om ugen. Du vil gerne undgå den livslange medicin og spekulerer på, hvad du selv kan gøre for at sænke dit blodtryk. Den seneste forskning er kommet med nogle overraskende nyheder. Faktisk kan du gøre en hel del. Den overraskende beretning kommer her…

HJERTET OG KREDSLØBET Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Når hjertet trækker sig sammen, pumpes blodet ud gennem pulsårerne og når til alle muskler og organer. De røde blodlegemer afgiver ilt til de forskellige væv og turen tilbage til hjertet foregår via venerne. Når blodet igen pumpes fra hjertet, kommer det så til lungerne. Her afgives kuldioxid og de røde blodlegemer optager ilt. Derefter går turen igen tilbage til hjertet, og derfra påny ud i kroppen.

BLODTRYKKET Det er nødvendigt, at alle dele af kroppen forsynes med blod, så cellerne får den nødvendige ilt til produktionen af energi. Et vist tryk er afgørende for, at bl.a. hjernen kan forsynes med blod – uanset om man er høj eller lav. Blodtrykket afhænger bl.a. af den kraft hjertet udøver, når det trækker sig sammen. Væggene i hjertemusklen er derfor tykke, så de kan udøve en stor kraft. Hos høje dyr som giraffen, hvor blodet skal pumpes flere meter op for at nå hjernen, er hjertemusklen meget tykkere end hos mennesker. Giraffer har derfor et blodtryk, som er meget højere end hos mennesker. For forskerne er det stadig et uforklarligt mysterium, at en giraf ikke får en hjerneblødning, når den sænker hovedet for at drikke vand. Fysiske ændringer kan nemlig give kortvarige ændringer i blodtrykket. Det sker eksempelvis, når vi står på hovedet eller hvis vi sidder på toilettet med hård mave og presser. Øget blodtryk over længere tid kan ske ved, at de små forgreninger af pulsårerne trækker sig sammen. Du har sikkert prøvet at vande have med en slange, som var lidt for kort og derfor ikke kunne nå til det nye blomsterbed. Ved at sætte tommelfingeren halvt for slangens åbning, kom der et større tryk inde i slangen og så kunne vandstrålen alligevel nå blomsterbedet. Øget mængde væske og salt i blodbanen har betydning for blodtrykket. Nyrerne filtrerer affaldsstoffer væk fra blodet og udskiller dem med urinen. Men nyrerne har også en vigtig funktion med at regulere blodtrykket og den mængde af væske og salt, som vi har i blodet.

HORMONEL STYRING Nyrerne danner hormonet renin, som er afgørende for at regulere blodtrykket. Renin medfører aktivering af et hormon, som hedder A2. A2 øger blodtrykket ved at sammentrække de fine forgreninger af pulsårerne. A2 øger desuden frigørelse af hormonet aldosteron fra binyrerne. Aldosteron påvirker nyrerne til at tilbageholde salt, i stedet for at udskille det i urinen. Den stigende mængde af salt i blodet, trækker mere væske ind i blodbanen. Når væske-volumen øges, stiger blodtrykket. Under normale omstændigheder fungerer det hormonelle system fint, så ændringer i blodtrykket justeres, hvis der eksempelvis opstår en blødning eller man har drukket en masse vand, som skal udskilles med urinen. Hvis blodtrykket over længere tid er for lavt, så udskiller nyrerne mere renin, og blodtrykket bliver efter noget tid igen normalt.

HØJT TRYK Blodtrykket angives ved to tal. Det første tal, er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det tryk, der er i pulsårerne, når hjertet slapper af mellem to slag og fyldes med blod. Det normale blodtryk er typisk 120 over 80 og skrives også 120/80. Hvis blodtrykket er 140/90 eller højere, taler man om forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk kan i sig selv sjældent mærkes, men det kan have mange alvorlige følgevirkninger. Man regner med, at cirka en fjerdedel af befolkningen har forhøjet blodtryk – mange uden at vide det. De mange komplikationer gør, at det sundhedsmæssigt kan koste op imod 6 mia. kr. om året i Danmark. Hertil kommer den nedsatte livskvalitet og menneskelige omkostninger.

KOMPLIKATIONER Forhøjet blodtryk er den vigtigste risikofaktor for hjerte-kredsløbs sygdomme. Det høje tryk kan gøre, at der opstår udposninger på pulsårerne. I nogle tilfælde kan disse udposninger briste. Blødningen kan være fatal og eksempelvis ramme som en hjerneblødning. Det høje tryk er en ekstra belastning for hjertet og på længere sigt kan det føre til hjertesvigt eller blodprop i hjertet. Nyresvigt er en anden hyppig komplikation. Komplikationerne opstår ofte, når man laver en aktivitet, som rent fysisk udfordrer blodtrykket og blodkarrene. Det kan være til en familiefest, hvor man skal vise børnebørnene, at man stadig kan gå på hænder. Eller en omgang med hård mave fører til, at man pludselig får en hjerneblødning under et toiletbesøg.

MEDICINEN Medicinsk behandling er ofte nødvendig resten af livet. Du må aldrig stoppe med medicinen, uden at du først har talt med lægen. Medicinen er blodtryksnedsættende. Nogle stoffer hæmmer effekten af renin, mens andre får de små pulsåre-forgreninger til at slappe af. Andre typer af medicin nedsætter trykket ved, at udskillelsen af salt og vand øges. SALT PÅ ANKLAGEBÆNKEN De seneste år er man blevet mere opmærksom på de livsstilsfaktorer, som kan bidrage til at reducere blodtrykket. Øget motion har således en god effekt. Hvis man er ryger, er det vigtigt at stoppe. Mængden af alkohol bør også reduceres. Siden starten af 70’erne har den hovedmistænkte dog været, at vi indtager for meget salt i maden. Spis-mindre-salt har været en fast del af anbefalingen, når man havde for højt blodtryk. Hvis man gransker forskningen fra starten af 70’erne, viser det sig, at den oprindelige anbefaling faktisk kun var baseret på to videnskabelige studier. Det ene var et studium på en befolkningsgruppe, som spiste meget lidt salt. Ingen af disse mennesker havde for højt blodtryk. Der var imidlertid flere fødeemner, som disse mennesker ikke fik ret meget af – bl.a. sukker. Det andet studie var et eksperiment med rotter, som blev fodret med en høj salt diæt. Rotterne fik ganske vist højt blodtryk, men de fik også 60 gange mere salt, end der er i en normal diæt! Siden 70’erne er der gennemført mange studier for at beskrive den skadelige effekt af salt eller den gavnlige effekt af at spise mindre salt. De forskningsmæssige resultater har ikke ført til en klar dom over salt, men saltet er forblevet på anklagebænken. I forskningen er det sjældent, at et problem er let at løse. En del forskere har derfor spekuleret en del over, om saltet i virkeligheden var den skyldige? Måske var saltet kun en ‘stråmand’, som fik skylden, mens den virkelige forbryder var en ‘bagmand’, som i det skjulte ‘trak i trådene’?

HVEM ER BAGMANDEN? Den forskningsmæssige afsløring af ‘bagmanden’ er ikke opnået i et enkelt videnskabeligt studium, men er baseret på mere end 20 videnskabelige publikationer igennem de seneste 10 år. Som altid i forskning er forklaringen ikke sort/hvid – hvis det var så simpelt, så var afsløringen sket for længst. Den første ledetråd var, at højt blodtryk ofte blev fundet hos patienter, som samtidig havde insulinresistens. Denne tilstand, som er et for-stadium til diabetes type 2, beskrev vi i Sundhed+ i maj. Ved insulinresistens er blodsukkeret normalt, men kroppen bruger for meget insulin til at kontrollere blodsukkeret. Nogle studier bekræftede, at høj indtagelse af sukker øgede blodtrykket, mens motion og vægttab i reglen fik blodtrykket til at falde. Ved høj indtagelse af sukker, benytter kroppen større mængder af insulin. Forskerne fik derfor mistanke om, at ‘bagmanden’ for det høje blodtryk i virkeligheden var insulin. Den nye hypotese førte til, at der blev udført en række studier, hvor effekten af insulin blev undersøgt. Studierne afslørede, hvordan insulin påvirker blodtrykket. Når mængden af insulin øges, så udskiller nyrerne mere renin. Samtidig øges produktionen af A2 og binyrerne udskiller mere aldosteron. Insulinet forstyrrer derfor den hormonelle balance, så nyrerne får besked om at tilbageholde mere salt og vand. Samtidig gør en øget mængde af A2, at de små blodkar-forgreninger trækker sig sammen. Resultatet er et kronisk forhøjet blodtryk.

SÆNK DIT BLODTRYK
De nye forskningsresultater giver mulighed for, at du selv kan gøre noget ved det høje blodtryk. Opskriften er meget simpel: Du skal indtage mindre sukker (kulhydrat). Samtidig skal du til at dyrke mere motion. Som omtalt i sidste nummer af Sundhed+ skal du gå roligt til værks, hvis du ikke har dyrket motion i lang tid. Du kan starte med at gå nogle lange ture – minimum en halv til en hel time om dagen. Motionen bidrager til, at du får forbrændt nogle kalorier og er en effektiv måde at modvirke insulinresistensen på. Husk at motionen ikke må være for anstrengende – effekten er ikke bedre, fordi det føles hårdt. I mange sportsforeninger er der motionshold, hvor man udover at bevæge sig også kan få et godt socialt netværk. Hvis du savner en motionsven, som altid er oplagt til at gå en tur, så kan du overveje at få dig en hund! Med hensyn til kosten anbefales det, at du får din læge til at henvise dig til en diætist. Husk at din læge skal med på råd og at du ikke må ændre på din blodtryksmedicin, uden at lægen har sagt OK.

2019-01-21T07:54:16+00:00Din krop, Januar 2018|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.