Bakterierne er vores venner

/, Udvalgte A/Bakterierne er vores venner

Bakterierne er vores venner

Blanding af tarmbakterier, alder, kost, miljø og gener er af afgørende betydning for at holde mave og tarme i balance. Kroppens bakterier har brug for mad, hvis de skal overleve.

TEKST BIRTHE JØRGENSEN ILLUSTRATIONER DESIGNET AF FREEPIK.COM

100 billioner bakterier. 1.000 forskellige arter og 5.000 forskellige bakteriestammer. Både gode og dårlige, lever i fordøjelsessystemet. ”De er alle enestående, og de har vidtrækkende betydning for vores sundhed”, siger Dr. Elizabeth Hohmann fra Harvard Universitet i det seneste nummer af det internationalt anerkendte Harvard Helth Publications.

”Der er visse kombinationer af bakterier, der findes hos alle raske mennesker. De påvirkes alle af den enkeltes personlige mikrobielle blanding af tarmbakterier, alder, kost, miljø, gener og medicin – især antibiotika, men også håndkøbsmedicin, som kan nedbryde tarmbakterier”, fortæller Elizabeth Hohmann, der betragtes som en af verdens førende eksperter inden for mave- og tarmbakterier.

Elizabeth Hohmann gør samtidig opmærksom på, at bakterierne kan have indflydelse på vores risiko for at blive overvægtige og på vores psykiske velbefindende, da de nerver, der går direkte fra tarmen til hjernen, påvirkes, hvis miljøet i tarmen ændres. Som udgangspunkt har vi ikke nogen indflydelse på, hvor- dan tarmfloraen af bakterier er sammensat. Det afhænger bl.a. af, hvordan vi kom til verden.

Fødes et barn vaginalt, overføres bakterier primært fra moderen under fødslen, mens børn, der fødes ved kejsersnit, opsuger bakterier fra omgivelserne. De får dermed fra begyndelsen nogle helt an- dre påvirkninger udefra, der er med til at danne tarmfloraen.

Til gengæld kan vi gennem livet påvirke tarmene med vores kost og vaner, da alt det, vi spiser og gør, har en betydning på vores tarmbakterier.

SPIS GROFT

Nye teknikker har gjort det nemmere at identificere bakter- ierne. Det har resulteret i, at lægerne nu kan navngive en lang række bakterier, som de ikke kunne genkende før. ”Men vi har endnu ikke fundet ud af, hvilke bestemte bakterier, som er de mest fordelagtige. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne identificere bare 10 bakterier og sige, at det er dem, som vi har mest brug for, men det virker ikke sådan, og der er ingen magisk kugle”, oplyser Elizabeth Hohmann.

Som forskningsleder på Harvard Medical School, der også er tilknyttet Massachusetts General Hospital, gør hun det klart, at hun er dybt fascineret af, at der ligger millioner af bakterier klar, når menneskets krop som enhver anden maskine får hældt brændstof på. Det kan være vidt forskellige mængder af kalorier.

Alt afhængigt af, om det er en ung sportsudøver eller en ældre stillesiddende. Fælles for begge parter og for alle andre mennesker er det, at vi skal have det fornødne antal kalorier for at holde kroppen i gang, og at vi får disse kalorier gennem mad og drikke.

”Nærringsstofferne og energien fra kosten bliver før eller senere frigivet og optaget i tarmen, hvorfra de bevæger sig gennem tarmvægen ud i blodet, som transporterer næringen ud til kroppens celler. Spørgsmålet er, hvor i tarmen næringsstofferne og energien optages – direkte i tyndtarmen eller nogle timer senere i tyktarmen?”, siger Elizabeth Hohmann.

Allerbedst er det at spise en varieret og sund kost med masser af frugt og grønt, fuldkorn og kostfibre og undgå forarbejdede fødevarer. Rå grøntsager er svære at nedbryde og når hele vejen ned til tyktarmen, hvor de mødes af bakterierne, som ved hjælp af deres bearbejdning af svært nedbrydelige fibre er med til at forhindre sygdomme. Hvidt brød, lys pasta, ris og forarbejdede fødevarer er derimod let nedbrydelige og optages allerede i tyndtarmen, hvor der ikke findes bakterier under normale omstændigheder. Undersøger man syge personer, kan man se, at de har en anden og ringere sammensætning af tarmbakterier i form af et lavere indhold af gavnlige bakterier.

”Når vi spiser noget, som optages i tyndtarmen, får vores beskyttende bakterier i tyktarmen ikke den fiber-, mineral og antioxidantrige næring, de har brug for til at beskytte kroppen mod de frie radikaler, mod inflammation, sygdomme og aldring. Uden antioxidanterne kan de frie radikaler hærge frit. På kort sigt leder dette til midlertidig nedsættelse af immunforsvarets funktioner, men på længere sigt nedbryder det organer og fører til, at lever og bugspytkirtel bliver stressede ved at skulle fjerne overskydende sukker i blodet”, fortæller Dr. Elizabeth Hohmann.

Som forskningsleder på Harvard Medical School arbejder Elizabeth Hohmann nu på at undersøge sammenhængen mellem ubalance i vores tarmbakterier og sygdomme som sklerose, tarmkræft, leddegigt, kronisk tarmbetændelse og betændelse i bindevævet.

OM EKSPERTEN

Dr. Elizabeth Hohmann, Harvard Universitet, international forsker i mave- og tarmsygdomme.

2019-06-07T15:09:29+00:00Din krop, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.