Asiatisk jordskokkesuppe med dumplings

/, Udvalgte B/Asiatisk jordskokkesuppe med dumplings

Asiatisk jordskokkesuppe med dumplings

Det er måske en smule sært at lave en jordskokkesuppe med asiatisk tvist, men den smager faktisk rigtig godt! Her har vi endda gjort den til et festmåltid og fyldt den med hjemmelavede spicy dumplings, men de kan naturligvis udelades, hvis du ønsker en enklere ret. Hvis du ikke kan få fingre i shiitakesvampe, er det helt fint at bruge andre svampe.

Suppe

• 400 g jordskokker
• 2 skalotteløg
• 1 fed hvidløg
• 1 grøn chili
• 1⁄2 lime
• 1 stilk citrongræs
• 2 dl kokosmælk
• 6 dl vand

Skræl, skyl og hak jord- skokkerne groft. Læg dem i en skål med vand, så det dækker, sammen med grovhakket skalotteløg, knust hvidløg, knust stilk citrongræs og chili. Tilsæt saften af 1⁄2 lime.

Bring det i kog og lad det simre, til jordskokkerne er møre. Hæld halvdelen af væden fra, men gem den til senere. Tilsæt kokos- mælk, bring det i kog og kør blandingen jævn med en stavblender eller i en foodprocessor. Tilsæt mere kogevand, hvis suppen er blevet for tyk. Hold den varm. Smag til med lime og salt umid- delbart inden servering – pisk også den op med stavblenderen: Det gør den ekstra luftig.

Dumplings

• 2 stilke bladselleri
• 4 fed hvidløg
• 1 bundt forårsløg
• 3-4 shiitakesvampe per person
• 1 rød chili
• 1 spsk frisk ingefær, fintrevet
• 1 potte frisk koriander
• 1⁄2 dl misopasta Dumpling- eller wontonark (runde, flade dejstykker, man bruger til dumplings)

Skær bladselleri, hvidløg, halvdelen af forårsløgene og halvdelen af svampene i mundrette stykker, og steg blandingen i en gryde med lidt olie og chili, til det er gyldent og mørt. Tilsæt finthakket ingefær til sidst. Fjern chili og lidt af hvidløget, men gem det til senere. Tilsæt misopasta og rør rundt. Afkøl blandingen og rør finthakket koriander i. Tril blandingen til kugler og pak dem ind i dumplingarkene.

Luk dem med lidt vand i kanterne, så de får facon som tortellini, og sørg for at presse eventuelle luftbobler ud. Kog dumplings i cirka 3 minutter og lad dem dryppe af. Servering Træk skindet af den stegte chili og skær den i mundrette stykker. Steg resten af svampene og forårsløgene med hvidløg og chili på en pande med lidt olie og server det oven på jord- skoksuppen med dumplingerne.

Variation: Hvis du tilbereder suppen uden dumplings, er det en god ide at drys- se med rå blomkål, rå jordskok eller lignende for at give alt det bløde et sprødt modspil.

2019-08-29T12:32:40+00:00Opskrifter, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.