”Alle sundhedsskridt tæller”

/, Udvalgte A/”Alle sundhedsskridt tæller”

”Alle sundhedsskridt tæller”

Lars Bom har altid dyrket sport og kan ikke undvære det. Mette Horn fik til gengæld først for nyligt øjnene op for, hvad det betyder for hendes humør, når hun bevæger sig. De to skuespillere er nu enige om, at der er store gevinster ved at motionere. Sammen er de aktuelle i en ny teaterforestilling, en hverdagskomedie om håb og drømme.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTOS: LÆRKE POSSELT

Mette Horn drømte ikke om at blive skuespiller, da hun voksede op. Hun vidste faktisk ikke, at det var en mulighed at leve af at stå på scenen. I stedet havde hun forskellige jobs, blandt andet som postbud og gartner, for at tjene penge. Imens tænkte hun over, hvad hun ville med livet. ”Jeg elskede at lave teater, men der var ingen i min familie eller omgangskreds, der lavede noget kunst- nerisk eller stod på de skrå brædder, så tanken strejfede mig egentlig ikke. Længe var det bare en hobby. Det var først lidt senere i livet, jeg stødte på nogle, som søgte ind på teaterskoler og fandt ud af, at det kunne man åbenbart også. Derefter blev det mere alvorligt, jeg tog kurser, fandt en lærer på et tidspunkt og forbered- te mig på optagelsesprøverne.”

Lars Bom vidste derimod tidligt, at han skulle beskæftige sig med noget kreativt. Han havde gået på Sct. Annæ Skole og sunget i Københavns Drengekor. Så musikken var tidligt en fast del af hans liv.

Han blev student fra Europaskolen i Bruxelles, hvor hans forældre boede en årrække. Hans far var rektor og lærer på skolen og Lars blev undervist af sin far i Latin og Filosofi. ”Inden jeg var færdig med skolen, skulle jeg overveje, om jeg ville være trommeslager og tage til USA og gå på Berklee College of Music i Boston. Eller rejse hjem til Danmark og blive skuespiller. Jeg havde blandt andet nogle sociale overvejelser. Jeg tænkte, at det måtte være kedeligt altid at skulle sidde og øve trommer alene”, forklarer han om sine overvejelser.

Selvom han var dygtig på trommer, var han bevidst om sine begræns- ninger og så, at der var andre, som overhalede ham på teknikken. ”Egentlig havde jeg også mere lyst til at udforske skuespillet. Jeg havde nemlig virkelig fået smag for det i gymnasiet, hvor jeg spillede hovedrollen i en operette.”

SPISTE ALTID DESSERT

Det er ikke første gang, at de to står på samme scene. I 2001 spillede de nemlig et besynderligt ægtepar i forestillingen ’Den store Bastian’, en dramatisering af en uhyggelig, tysk børnebog. Desuden spillede de begge store roller i ’Max Pinlig’ filmene: Mette i hovedrollen som den pinlige mor og Lars i rollen som egocentrisk nabo og skuespiller. Mette finder sig godt til rette i roller som mor. Hun spiller nemlig også moren i ’Drengen der ville være vægt- løs’.

Et stykke, som opføres skiftevis på Folketeatret i København og på teatre i hele landet og kan opleves frem til den 21. november. I forestillingen er hun en migræneramt mor til en overvægtig og nørdet søn, der lever af grillmad fra den lokale grillbar. Før faren døde, skaffede han sønnen, René, en læreplads i et VVS-firma. Men René drømmer om at flyve højt op i himmelrummet, i stedet for at vade rundt i kloakslam. Til daglig kører han rundt med firmaets svend i skikkelse af Lars Bom, en mand, der altid har en lommefilosofisk replik parat, og som selv har givet slip på sine drømme for at passe ind. Stykket foregår i firsernes udkantsdanmark, før glutenallergi, hurtige kulhydrater og mættet fedt kom på dagsordenen.

Og Mette Horn tænkte som de fleste andre dengang slet ikke i sundhed. ”Jeg stødte først på sådan noget som avocado og salat meget sent i mit liv. Jeg voksede op med hovedret og dessert, man kunne altid spørge: Hvad skal vi have til dessert? Det havde man krav på at få. I mit barndomshjem i hvert fald.”

Lars supplerer: ”Ja, der var altid dessert. Og der blev røget inden døre og i biler. På teatrene røg folk også. Der blev røget overalt. Til gengæld var der færre livsstilssygdomme, fordi folk generelt bevægede sig mere, gik mere. Der var ikke så meget stillesiddende aktivitet, som der er i dag. Så på den måde kompenserede det nok for det usunde indeklima og den dårlige mad, man spiste. I øvrigt tror jeg, der var færre tilsætningsstoffer i maden og mindre medicin i svinekødet, fordi landbrugene var mindre.”

Mette husker, at hun lå på gulvet søndag formiddag og tegnede med en finger i røgtågerne fra forældrenes cigaretter. Og Lars mindes lugten af sin fars sure pibe i bilen og den køresyge, han altid led af.

”Jeg kan stadig lugte hans pibe og mærke køresygen fra dengang,” siger han. De har begge selv røget. Men Lars lagde cigaretterne på hylden for mange år siden. Det var ikke så svært for ham, da han først havde taget beslutningen. Mette stoppede sidste år. Hun er dog faldet i flere gange siden. Lige nu er hun på fjerde uge isit seneste rygestop. Hun klarer de værste abstinenser med nikotintyg- gegummi. Men det er ikke kun den fysiske afhængighed, der er svær at komme ud af.

”Jeg kan ikke slippe den der ryger-identitet. Jeg må erkende, at jeg er ryger, men jeg ryger ikke. For hvert rygestop får jeg afsøgt, hvor det er, jeg falder i vandet. Hvad er det for en ven, jeg har? Hvad er det røgen kan for mig?” Mette fortæller, at hun på et rygestopkursus sammen med de andre deltagere skulle gå ud og ryge, til de blev grønne i hovederne, og bagefter skulle de fortælle, hvad de havde tænkt, da de tændte den sidste cigaret.

”Jeg måtte med en klump i halsen ind- rømme, jeg havde tænkt: Hvem skal nu passe på mig? Hvilket jo er helt absurd. Men det handler om noget egenomsorg, noget tid for sig selv. Det kan man have koblet på det der med at ryge, og det har jeg i den grad.”

TRÆT AF ALKOHOL

Det var i forbindelse med indspilningen af tv-serien ’Strisser på Samsø’, hvor Lars Bom spillede hovedrollen, at han stoppede med at ryge. Han trænede for at komme i form til rollen som politimand. Så det gav pludselig ingen mening for ham at ryge. Det var dog lidt svært at komme til at stoppe. Dels var han storrygende gangster i tv-serien ’Edderkoppen’, dels spillede han digteren Dan Turell i en forestilling, hvor han skulle ryge på scenen.

”Jeg røg syv cigaretter under hver forestilling. Og nogle gange spillede vi dobbeltforestilling, så det blev til 14 cigaretter på en dag. Men jeg havde trappet meget ned, så jeg næ- sten ikke røg i 00’erne, og jeg havde besluttet, at efter den forestilling ville jeg helt stoppe med at ryge privat.” Lars har løbet maraton på den kinesiske mur. Han cykler og trekker i bjerge. Men det seneste år har han ikke haft så godt fat i træningen.

”I 2017 har jeg været sindssygt doven. Og drukket enormt meget alkohol og taget enormt meget på i vægt. Men henover sommeren besluttede jeg, at sådan skal det ikke være resten af 2018 og i 2019. Så siden starten af august har jeg ikke drukket alkohol. Jeg kom hjem fra sommerferie, drak det sidste glas. Det smagte godt. Men siden har jeg ikke et sekund tænkt på, at jeg skulle have et glas vin eller en øl eller noget. Og jeg tabte fire kilo på de første tre-fire uger”. Udover vægttabet har beslutningen givet ham fornyet energi: ”Jeg fik sindssygt meget energi. Det kom bag på mig, at jeg ikke røg ned og blev træt om aftenen. At jeg faktisk følte mig yngre af ikke at drikke alkohol.”

Mette bemærker, at hun godt kan genkende det med alkohol og manglende energi. ”Når man har nået vores alder og børnene er flyttet hjemmefra… hvis man så sætter sig ned og drikker vin med sin mand, når man har fri, så ligger man jo på sofaen klokken otte. Og det var så den aften, ik’? Man når lige at blive lidt tipsy, det er dejligt, og det letter lidt, men så sker der ikke mere.”

Lars nikker: ”Når jeg cykler, renser jeg kæden bagefter. Min bil plejer og passer jeg. Men hvor mange mennesker tænker på deres indre? Vi klæder os på, går i bad. Den udvendige hygiejne er på plads. Men hvad med den indvendige? Er den på plads? Da jeg holdt op med at drikke alkohol i august og tabte de kilo, vidste jeg, at det var organfedt, jeg tabte. Min lever blev simpelthen slankere.”

MOTION FOR EN MAGELIG

Sidste efterår døde Mettes eksmand, der også er far til hendes børn. Samtidig var hun kommet i overgangsalderen. Hun var ked af det, tog på i vægt og havde ikke ret meget overskud. Så da hun fik tildelt Osvald Helmuths Mindelegat, besluttede hun at bruge dem på et bootcamp-forløb med en sundheds- coach. ”For at klare livets strabadser, er man nødt til at have noget styrke. Især her midt i livet. Det er vigtigt at have en ’core’… Jeg har lært mange nye udtryk!”

Mette smed ti kilo og blev opmærksom på, dels hvordan hun kunne sammensætte sin kost mere fornuftigt og dels hvor meget motion betyder for hendes velvære. ”Jeg fik vendt op og ned på ideen om, hvad for noget mad jeg skal spise for at have det godt. Tage mig selv alvorligt på den måde. Da jeg fik målt, hvor meget jeg bevægede mig, viste det sig, at jeg bevægede mig næsten ligeså lidt som en kørestolsbruger. Jeg lavede ingenting! Jeg flyttede mig helst ikke. Men jeg fik en forståelse af, at alle skridt tæller i løbet af en dag, at al motion er okay, og møder du en trappe, så laver du squats op ad den. Så det skal ikke hedde noget bestemt – at man går til synkronsvømning eller gennemfører en ironman – men at man i sin hverdag skraber fysisk aktivitet sammen”.

Mette og Lars har forskellige indfaldsvinkler til motion. Lars går gerne 20-30.000 skridt på en dag, når han er på aktiv ferie. Mette ane- de ikke, at man kunne tælle dem. Så hun fik meget ud af at få det skub, som sundheds-coachen gav hende.

”Jeg købte mig til én, der syntes jeg var interessant i tre måneder og havde det som projekt at få mig til at blive stærkere. Jeg fandt ud af, at jeg havde nogle muskler, som faktisk kunne trænes op,” udbryder hun. Mette har modsat Lars en del modstand på det med at motionere, men hun synes, det er rart, når det er overstået.

”Jeg har desuden et træningsprogram, der varer en halv time, det laver jeg, og så kan jeg sætte flueben ved det. Så er det overstået,” forklarer hun. ”Bootcampen indeholdt også et kort kursus, hvor jeg lærte, at den lede og det raseri, jeg følte ved at skulle ned og træne, det var bare en tanke. Fordi nu havde jeg jo aftalt med mig selv, at det skulle jeg. Så jeg parkere- de den tanke. Det var fedt at overhol- de aftaler med mig selv, der havde en lidt ubehagelig karakter. Nemlig det der med fysisk aktivitet.”

Lars beskæftiger sig ikke med raseriet, som han siger. ”Jeg lægger mit tøj frem og klæder om, og når jeg er klædt om, så er jeg jo allerede på vej ud at træne. Jeg beskæftiger mig ikke med, om jeg gider eller ej. Jeg gør det bare.”

Mette konstaterer, at Lars for længe siden må have parkeret de følelser og den modstand, der er forbundet med noget, man ikke kan lide, mens hun er ved at lære det. ”Jeg har kunnet note- re mig, at hvis jeg er vred og rasende og afmægtig, hader mange ting i mit liv og synes, folk er besværlige… når jeg så har bevæget mig lidt, går gassen ligesom af ballonen,” siger hun. ”Søren Kierkegaard sagde: Der er ikke den tanke, du ikke kan gå dig fra,” indskyder Lars.

”Du sætter jo gang i lykkehormonet serotonin, endorfiner, alle mulige velværehormoner, der renser din krop. Plus at du bliver træt, og når du sover, renses hjernen. Så der sker en masse gode ting, når man bevæger sig.” Lars spillede badminton seks gange om ugen i sin barn- og ungdom, og de seneste 20 år har han løbet adskillige maratons, cyklet og i det hele taget holdt sig i god form. ”Det betyder meget for mig at blive en gammel bedstefar for mine fremtidige børne- børn. At jeg kan være en ressource, en værdi og få lov til at opleve livet sammen med dem, når de vokser op.”

AT VÆRE UBEKYMRET

Sundhed betyder andet og mere end kost og motion. Det er Mette og Lars enige om. ”Der er så mange aspekter i det. Hvis man tager det på den helt store klinge og ser på samfundets sundhed og hvordan, den påvirker os i livet, så tror jeg, at en af de vigtigste ting på sundhedsparameteret for mennesker er ikke at bekymre sig om fremtiden. At være ubekymret. Hvis man går i seng og ligger og ruger over sin fremtid, så går det ud over ens personlige sundhed. Og jeg tror, at mange af de politiske beslutninger, der bliver truffet, spiller ind i vores liv,” siger Lars.

Mette kan godt genkende det med at bekymre sig: ”Jeg har for eksempel ligget som en grillkylling hele natten og roteret. Jeg har stort set ikke sovet. Jeg er i overgangsalderen, det spiller ind på søvnen og så ligger jeg med en fiskestang og fisker efter noget, jeg kan bekymre mig om. Stykket, rollen, sønnen, datteren, det hele. Og hvad fanden skal det hele ende med, har jeg overhovedet styr på noget?”

Lars indskyder, at det kræver en indsats at komme af med sin bekymringshjerne, at holde op med at fodre den. ”Det er jo ikke andre, der kom- mer udefra og tænker det her for dig. Det er dig, der tænker de her tanker lige nu. Så det kan du arbejde med. For du ved, det gør dig ked af det, når du tænker på den måde.” Han har selv været mere bekymret før i tiden, men han har øvet sig i at fokusere mere på omgivelserne, i stedet for at mærke efter i sig selv hele tiden.

”Jeg begyndte at vende optikken udad i stedet for at foku- sere så meget på mig selv. Der har været en tendens i disse selvudviklings- og selvrealiseringstider til at mærke alt for meget efter. Hvad tænker du? Hvad synes du? Hvad føler du? Man roder for meget rundt, og tit finder man ud af, at der ikke er specielt meget godt at hente. Så man kan ligeså godt lade være. Det er jo ens ego, der bekymrer sig. I det øjeblik man vender optikken ud og fokuserer på samværet med andre mennesker, interaktionen med dem og træerne og bladene på træerne, så bliver jeg i hvert fald meget mere løsningsorienteret og bekymringerne bliver mindre og færre.”

”Man skulle måske gå lidt mere i tankefitnesscenter og rense ud i bekymringer og overtænkning,” supplerer Mette og fortsætter: ”Men det tager noget tid at få det implementeret. Jeg begynder at få et lille, spirituelt savn. Det er godt lige at huske på, at tingene hænger sammen på et større plan. Hvis man begynder at formulere nogle ønsker, sender noget ’ud’, så får man også øje på, når man får et svar. Man får noget hjælp. De dage, hvor jeg er god til at se de svar, opdage de små gaver, jeg får i løbet af en dag, går jeg lidt glade- re i seng. Det er også en øvelse, tænker jeg.” Lars skal til at trække i VVS-arbejdstøjet, Mette skal have lagt ansigtet i de rette migrænefolder. Den 4. oktober har ’Drengen der ville være vægtløs’ premiere i Nykøbing Falster, siden spiller forestillingen ni steder i Jylland og tre steder på Sjælland ud over Folketeatret i København. Og der er en god mulighed for at komme til at grine, hvis man går ind og ser forestillingen – hvilket også skulle være så sundt.

 

Lars’ tre sunde råd

1: Sluk for alle skærme mindst to timer før sengetid. Læs en bog i stedet
2: Vend optikken udad og fokusér på andre mennesker i stedet for at mærke så meget efter
3: Lad være med at drikke alkohol i en måned og mærk, hvad det gør ved kroppen og energiniveauet

Mettes tre sunde råd

1: Sørg for at ramme dit søvnvindue hver aften
2: Drop selvkritikken, tal pænt til dig selv og ros dig selv for tre ting om dagen
3: Gør dig umage med at formulere ønsker og vær opmærksom på, når de bliver opfyldt

 

MERE OM LARS BOM
► Født 8. april 1961
► Uddannet fra Statens Teaterskole 1985
► Bor i København med sin kæreste, kontrabassist Eva Malling
► Har døtrene Astrid, 22 og tvillingerne Louise og Ida, 27, med sin tidligere kone, Birgit
► Filmdebuterede i 1983 i ’De uanstændige’ og har siden medvirket i 14 film, herunder ’Max Pinlig’ sammen med Mette Horn. Han har også medvirket i teaterstykker og tv-serier som ’Bryggeren’, ’Edderkoppen’ og ’Rejseholdet’. Han blev landskendt som Christian Torp i tv-serien ’Strisser på Samsø’ 1997
► Har vundet både Bodil- og Robertprisen for ’Bedste mandlige birolle’ i ’Max Pinlig 3 – På Roskilde’.
► Udgav i 2007 en bog og DVD om løb

MERE OM METTE HORN
► Født 11. januar 1965
► Uddannet fra Aarhus Teater 1991
► Bor i København med sin mand, Sten Iversen
► Har datteren Solvej, 20 og sønnen William, 24 med sin tidligere mand, den nu afdøde guitarist Ivan Horn og har en bonussøn på 23
► Debuterede på film i ’Let’s get lost’ i 1997 og har siden medvirket i 13 film, utallige teaterstykker, tv-serier som ’Rejseholdet’, ’Nynne’ og ’Hotellet’ og er desuden medlem af teaterguppen ’Emmas Dilemma’
► Bodil-nomineret i kategorien ’Bedste kvindelige hovedrolle’ i ’Max Pinlig’ 2009. Zulu-nomineret i kategorien ’Årets danske skuespillerinde’ i ’Max Pinlig – sidste skrig’ 2012. Robert-nomineret i kategorien ’Årets manuskript’ for ’Max Pinlig 3’ 2013.

2019-10-02T19:59:53+00:00Interview, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.