ÆLDRE KVINDER HAR OGSÅ GAVN AF MERE PROTEIN

//ÆLDRE KVINDER HAR OGSÅ GAVN AF MERE PROTEIN

ÆLDRE KVINDER HAR OGSÅ GAVN AF MERE PROTEIN

Det er ikke kun ældre mænd, der har godt af et relativt stort indtag af protein. Et studie i tidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease viser således, at et stort protein-indtag kan forebygge Alzheimers. Alzheimers rammer især ældre kvinder.

Det er kendt, at sund kost og en aktiv livsstil kan forebygge Alzheimers. Men dette studie er antageligt det første til at analysere en sammenhæng mellem indtaget af protein og beta-amyloid (Aβ). Studiet blev gennemført af det australske Edith Cowan University. Det nye studie bekræfter, at en kost rig på proteiner er særdeles effektivt til forebyggelse eller udskydelse af Alzheimers. Disse fordele ved proteiner opnås både fra animalske og vegetabilske fødevarer. For eksempel kød, æg, fisk, mælkeprodukter, nødder, linser og bønner. I studiet sammenlignes kosten og niveauet af beta-amyloid (Aβ) hos mere end 500 personer. Beta-amyloid (Aβ) kan bruges til at forudsige sandsynligheden for, at den pågældende vil udvikle Alzheimers. Beta-amyloid (Aβ) er protein, der findes naturligt i kroppen, men nogle gange klumper sammen i hjernen, hvorved nerveceller omringes og hjernecelle-kommunikationen forstyrres. Deltagerne – der alle var ældre mennesker, der endnu ikke havde oplevet forringet hukommelse – inddeltes i tre grupper, afhængigt af deres protein-indtag.

De deltagere, der indtog mest protein (omkring 118 gram dagligt), havde 12 gange mindre sandsynlighed for et højt niveau af beta-amyloid (Aβ) end dem med det mindste indtag (54 gram dagligt). ”Studiet viser tydeligt, at jo mere protein, man indtager, desto lavere er chancen for, at vedkommende har en høj Aβ belastning på hjernen, hvilket svarer til en lavere risiko for at udvikle Alzheimers,” fastslår forfatter til studiet, Dr Binosha Fernando. “For at opnå den beskyttende effekt, som vi har påvist, skal du spise cirka 120 gram protein dagligt, hvilket ikke er så svært endda,” uddyber Dr Binosha Fernando.

STØRRE RISIKO FOR HOFTEBRUD
Studier har desuden vist, at ældre mennesker, der indtager for lidt protein (mindre end 0,8 gram dagligt pr. kilo, de vejer) muligvis lider større risiko for hoftebrud. Et større protein-indtag og jævnlig fysisk aktivitet kan derfor reducere risikoen for hoftebrud. Dette følger for eksempel af en artikel i Nature – international journal of science, fra 2015, der sammenlignede data fra i alt 12 studier med mere end 400.000 deltagere. Det konkluderes, at protein fra mælkeprodukter reducerer risikoen for hoftebrud, men at det er mindre sikkert, hvorvidt protein fra kød og vegetabilske fødevarer har samme effekt. Når man tager i betragtning, at fysisk aktivitet er vigtigt for at holde kroppen ved lige, samt at protein spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng, er det nærliggende, at et fornuftigt protein-indtag er med til at mindske risikoen for hoftebrud.

Studier har desuden påvist, at for lidt indtag af B12, som primært findes i animalske fødevarer, øger risikoen for knogleskørhed (osteoporose). Både mænd og kvinder, der indtager for lidt B12, har øget risiko for knogleskørhed. Dette følger for eksempel af en analyse i 2015 i tidsskriftet Nutrients – Open Access Journal of Human Nutrition. National University of Singapore satte sig for at undersøge, hvorvidt B-vitaminer kan bidrage til at bevare knoglernes sundhed og mindske risikoen for knogleskørhed. De sammenlignede og konkluderede på baggrund af eksisterende studier. I konklusionen fastslås, at knoglesundhed normalt forbindes med calcium og D-vitamin, men at B-vitaminerne, for eksempel B12 kan spille en rolle.

2018-12-10T00:00:30+00:00Protein|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.